VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Rabbiner
Betydning
(Hebraisk). Rabbiner eller rabbi stammer fra det semitiske rod R-B-B, som på hebraisk svarer til ”rav”, som på bibelsk aramæisk betyder ”den store” – men i flere betydninger som bl.a. ”værdsat”. Ordet benyttes imidlertid først og fremmest som forstavelse. selv om udtrykket ”rabbim”, der betyder ”mange”, ”flertallet”, ”de mange” og repræsenterer en samfundsgruppe i Dødehavsrullerne, er der ingen beviser på, at der er en forbindelse til titlen ”rabbi” eller ”rabbiner”. Ordet er beslægtet med det arabisk ”rabb”, der betyder ”herre”, og som generelt bruges, når man taler om Gud, men også om profane herrer. Titlerne ”rabban” og ”rabbi” nævnes første gang i Mishnah (ca. 200 e.Kr.). Udtrykket blev første gang brugt til Rabban Gamaliel den Ældre, (Rabban Simeon hans søn), og Rabban Johanan ben Zakkai, som alle var patriarker for Sanhedrin. Titlen ”rabbi” eller ”rabbiner” optræder (på græsk ”rhabbi”) i evangelierne af Matthæus, Markus og Johannes i Det Nye Testamente, hvor det bruges som reference til ”skriftkloge”, ”farisæerne” og til Jesus. Som udtryk for stor respekt kaldes nogle højtstående rabbinere for ”Rav”. Oprindeligt var en rabbiner en lærer og fortolker af de hemmelige mysterier – kabbalaen. Senere kaldte man enhver levit af præstekasten for rabbi eller rabbiner. Den grundlæggende form for rabbiner blev udviklet i den farisæiske og talmudiske periode, hvor lærde undervisere samledes for at sammenstykke jødedommens skriftlige og mundtlige love. I de seneste århundreder er hvervet som rabbiner i stigende grad blevet påvirket af aktiviteter og pligter i samfundet – heraf titlen ”prædikestolsrabbinere” – der bl.a. omfatter prædikener, præstelig rådgivning og repræsentation i det omgivende samfund. Inden for de forskellige jødiske trosretninger er der forskellige krav til rabbinsk ordination, og der er forskellige meninger om, hvem der kan blive anerkendt som rabbiner. |