VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Samadhi
Betydning
(Sanskrit). Samadhi stammer fra ”sam”, der betyder ”sammen” eller ”integreret”, ”a”, der betyder ”retning”, og ”dha”, der betyder ”at få” eller ”at få fat på”. Samadhi kan derfor betragtes som opnåelse af total integration med helheden eller sandheden – Samapatti. En anden etymologisk analyse af Samadhi siger, at sanskritordet stammer fra ”sama”, der betyder ”selv” og ”dhi”, der er ”intellektet”. Samadhi er derfor en tilstand, hvor sjælen befinder sig i total ligevægt og frigjort fra intellektet. Samadhi er det tredje stadie i yoga – den højeste form for yoga – hvor bevidstheden kommer i direkte kontakt med det åndelige aspekt. Samadhi er selvrealiseringsprocessens meditative syntese, hvor man opnår Kaivalya. Samadhi i hinduisme, buddhisme, jainisme, sikhisme og andre yoga-skoler repræsenterer en højere grad af koncentreret meditation eller Dhyana, der beskrives af Patanjali i Yoga Sutras. Samadhi er blevet beskrevet som en ikke-dualistisk bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden erkender, at det, der iagttages er identisk med det, der iagttages. Tankesindet bliver stille, målrettet og koncentreret, og den mediterende er fuldt bevidst. I buddhismen kan Samadhi også henvise til en varig tilstand, hvor tankesindet falder til ro og ikke involverer sig i det objekt, opmærksomhed er rettet imod, og på den måde er det i stand til at iagttage og få indblik i de skiftende strømninger og erfaringer. I hinduisme kan Samadhi henvise til Videha Mukti eller den individuelle bevidstheds fuldstændige sammensmeltning med sjælen. I hinduismen er Samadhi det vigtigste emne i den første del af Yoga Sutras, der kaldes Samadhi-Pada. Vyasa, en ophøjet skikkelse i hinduismen, og en af forfatterne til Mahabharata, siger i sin kommentar til vers 1.1 af Yoga Sutras, at ”yoga er Samadhi”. Sædvanligvis fortolkes det sådan, at Samadhi er en tilstand af fuldstændig kontrol (Samadhana) over bevidsthedens funktioner og forstyrrelser. I buddhismen er Samadhi koncentration af tankesindet. Det er den 3. afdeling af Buddhas ottefoldige vej og trefoldige træning: Visdom (Panna), Adfærd (Sila), Enhed (Samadhi). Vigtige aspekter i buddhistisk meditation, der ofte blev drøftet af Buddha, er de gradvis højere meditative tilstande, der er kendt som de fire Jhanaer. (Se også Dhyana, Jhana, Kaivalya, Pancha Makara, Patanjali, Samapatti, Sannyama og Vyasa). |