VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Sanskrit
Betydning
(Sanskrit). Sanskrit (samskrta) betyder ”rent”, ”korrekt” (sprog). Sanskrit er Indiens klassiske kultursprog og det liturgiske sprog for hinduer, sikher og mange buddhister. Det er et af Indiens 22 officielle sprog. Sanskrit er verdens ældste sprog, et ”mysteriesprog” og et ”modersprog”, der ligger til grund for senere sprog. Åndsvidenskaben oplyser, at det er overført til Jorden fra Venus af Kumaraerne. Sanskrit har aldrig været kendt eller talt i sin sande systematiserede form (der blev givet af den store hinduistiske grammatiker Panini), undtagen af indviede braminer. Det er nu degenereret til det såkaldte Prakrita. I Indien og Sydøstasien har sanskrit samme rolle, som latin havde i Vesteuropa op til d. 20. årh. Både sanskrit og latin er såkaldt ”døde sprog”, for ingen taler de to sprog som modersmål. Det er derfor sprog, som en gruppe af befolkningen lærer sig senere i livet. Men i modsætning til latin, bruges sanskrit stadig i nutiden, og nogle braminer påstår, at sanskrit er deres modersmål. Både dansk og sanskrit tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, og derfor er der en del ligheder. ”Viden” hedder på sanskrit ”veda”, ”bærer” hedder ”bharati”, ”æde” hedder ”atti”, ”navn” hedder ”naman”, ”søn” hedder ”sunu”, ”mor” hedder ”matr”, ”datter” hedder ”duhitr” – osv. Via romani har svensk fået en del indiske ord ind i sproget. Sigøjnernes sprog romani har sit centrale ordforråd fra en nordindisk dialekt, der er beslægtet med sanskrit, og svenske udtryk som ”att kirra” (af sanskrit ”kr”, som betyder ”at gøre”) og ”att mucka” (af sanskrit ”muc”, som betyder ”at forlade”) stammer fra gammelindisk. ”Tjej” for ”pige” er f.eks. lånt fra romani. Klassisk sanskrit opstår omkring 500 f. Kr. og er kodificeret i Paninis klassiske grammatik Astadhyayi. Den tidligste litteratur er brahmanlitteraturen – bl.a. Upanishaderne. På nuværende tidspunkt kaldes de middelindiske dialekter under ét for Prakrita eller Prakrit. De sydlige buddhisters hellige sprog pali er også middelindisk. Middelindisk udvikler sig naturligt til de over hundrede nyindiske dialekter som f.eks. hindi, bengali og gujarati. Klassisk sanskrit er med andre ord opstået som en reaktion imod samtidens talte og skrevne sprog. En endnu mere arkaisk form for sanskrit, der normalt kaldet vedisk, findes i de vediske hymner i bl.a. Rig Veda, Sama Veda, Yaju Veda og Atharva Veda. Man mener, at de ældste (2.-7. bog af Rig Veda) er opstået i Punjab i det 13. årh. f.Kr., men er blevet overleveret mundtligt i ca. 2000 år, før de blev skrevet ned. Sprogvidenskabeligt vil man normalt skelne imellem vedisk og egentligt sanskrit som to forskellige varianter af oldindisk. Vedisk har bevaret en del arkaiske træk i morfologien, der ikke længere var anvendelig i klassisk sanskrit. De zoroastriske iranere har et tilsvarende og nærtbeslægtet helligt sprog – avestisk. Hvis man medregner vedisk, er sanskrit det ældste indoeuropæiske sprog, der stadig bruges aktivt. (Se også Kumaraer og Upanishader). |