
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Serapeum
Betydning
(Egyptologi). Serapeum ved Memphis er et underjordisk gravkompleks med lange gange og gallerier, der blev brugt til begravelser af de hellige Apis-tyre, der var knyttet til skaberguden Ptahs kult. Indgangen var oprindeligt flankeret af en lang række sfinkser. Egyptologen Mariette, som opdagede komplekset i 1850-51, fandt 24 granit- og basaltsarkofager, som stadig ligger på deres oprindelige pladser i kamrene. Den tungeste sarkofag vejer næsten 70 tons. Et kammer, som blev udført i år 30 i Ramses II’s regeringstid var intakt – endog med fodaftryk fra den sidste egypter, der forlod stedet, inden kammeret blev forseglet. Da man fandt sarkofagerne, var de fleste allerede blevet plyndret og tømt for indholdet. Andre teorier går ud på, at der aldrig har været mumificerede tyre i gravene. To sarkofager indeholdt imidlertid enkelte stykker gravgods. Tre af sarkofagerne har inskriptioner. På en af dem står navnet �Amasis� (569-525 f.Kr.), på en anden �Cambyses� (525-521 f.Kr.) og på en tredje �Khabbash� (ca. 341 f.Kr.) – den sidste indfødte hersker før Alexander den Store indtog landet. Komplekset fungerede ikke alene som grave for tyrene, men også som tempel. På Amenhotep III’s tid (1402-1364 f.Kr.) og sandsynligvis også tidligere, bestod gravene af et underjordisk kammer, som man fik adgang til via en skrå skakt. Oven på skakten lå et sanktuarie og embedsmændene grave. I Ramses II’s (1290-1224 f.Kr.) regeringsperiode lod prins Khaemwast bygge en gravplads for alle Apis-tyrene. Langs begge sider af korridoren blev der udhugget kamre til tyrenes trækister. Psammetichus I (663-609 f.Kr.) udvidede bygningsværket med et endnu større og mere komplekst antal kamre. Komplekset blev yderligere udvidet flere gange helt op til den ptolemæiske periode for til sidst at måle 350 x 3 x 5,5 m. Oven på de underjordiske kamre blev der bygget et stort tempel. Når en hellig tyr døde, blev den først balsameret og derefter begravet med pomp og pragt. Mange pilgrimme besøgte tyregravene og bragte offergaver – ofte var det små mindeplader, som blev anbragt i gangenes vægge. Da kulten for guden Sarapis (Serapis) blev introduceret under Ptolemæus I, blev Sarapis identificeret med Osorapis (Osiris-Apis) og blev tilbedt med ham – og blev kendt under navnet Sarapeion eller Serapeum. Apis-tyren er skaberguden Ptahs hellige dyr, og repræsenterer et lavere aspekt af Ptah. Ptah er Universets arkitekt. Han er skaberen af de arketypiske tankeformer. Når tankeformer materialiseres, sker det ved sænkning af tankeenergiens frekvenser, som herefter bliver til lys og endelig bliver til stofpartikler. Tyren repræsenterede denne sænkning af hastigheden. Fra astrologien ved man, at tyren kendetegnes ved inerti og fastgørelse til stoffet. Desuden findes der et Serapeum i Alexandria. |