VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Teologi
Betydning
(Græsk). Teologi stammer fra ”theos”, der betyder ”gud”, og ”logos”, der betyder ”ord”, ”tanke”, ”hensigt” eller ”lære”. Teologi er læren om og studiet af forestillingerne om Gud, guddommelighed og tro på grundlag af religionens dogmer, i modsætning til religionsvidenskab, der beskriver religion som et kulturelt fænomen. Teologi bruges primært om læren om den kristne Gud. I klassisk græsk litteratur bruges ordet kun i filosofisk sammenhæng. Teologi kan i princippet bruges om enhver religion. Ordet viste sig først i kristen sprogbrug i 300-400-tallet, og det udviklede sig til at blive et samlebegreb for de videnskabelige studier af den kristne tradition. I alle religioner har mennesker påstået, at de har forstået, hvad Gud skulle have sagt, og herefter har de omdannet de såkaldte sandheder til dogmer og doktriner. Efterfølgende har de påtvunget de uvidende masser deres egen fortolkning under påstand om, at det er Guds egne ord. Teologi er udelukkende et udtryk for, hvad mennesker tror Gud mener. Religionen er ikke et problem i sig selv og har aldrig været det. Problemet har altid været de mennesker eller organisationer, som forsøger at missionere og indoktrinere, og som påstår at de repræsenterer det åndelige liv – endda det eneste sande åndelige liv. Det er en almindelig antagelse blandt kristne og jøder, at teksterne i Bibelen er ”Guds ord”. Det er imidlertid en illusion. Bibelen er ikke alene skrevet af mennesker – den er også gentagne gange omskrevet af mennesker. Gud har aldrig selv skrevet et eneste ord – heller ikke på Moses’ stentavler. Guds kommunikation med menneskeheden har altid krævet en stedfortræder (f.eks. profeter), og kvaliteten af budskabet har altid været betinget af mellemleddets udviklingsniveau. Jøderne foretog omfattende og afgørende omskrivninger især i perioden 600-400 f.Kr. Her ændrede man informationerne om Moses, som herefter blev opfattet som jøde og ikke egypter, og det var utvivlsomt hensigten med manipulationerne. Da jøderne vendte tilbage fra deres eksil i Babylon i 586-535 f.Kr., var det især Ezra, deres ledende præst, der redigerede Bibelen. Ezra tilføjede materiale fra nyere bøger og slægtsregistre og omskrev teksterne af regulære religionspolitiske årsager. Derfor foretog han flere sammenskrivninger og forkortelser i Bibelens ældste dele. I tiden derefter blev Bibelen betragtet som et uplettet religiøst dokument uafhængig af den historiske virkelighed. Ezras redigerede bibelversion blev til sidst enerådende. Redigeringerne skabte utallige ubalancer, og derfor måtte man konstant redigere og tilføje forklaringer og fortolkninger. Selv rabbinerskrifternes overleveringer om Moses har fået mange tilføjelser undervejs. Målet har tydeligvis været at eliminere Moses’ egyptiske baggrund. Jødernes store lovgiver måtte ikke være egypter. Folk skulle tro, at han var jøde. |