VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Vyasa
Betydning
(Sanskrit). Vyasa er ”en åbenbarer” eller ”en fortolker”, og i Indien er det navnet på de højst oplyste åndelige lærere. Vyasa blev derfor tidligere anvendt som en titel for Indiens største guruer. Der var derfor mange Vyasaer. En af dem samlede og strukturerede Vedaerne. En anden – den 28. Vyasa – var forfatter til Mahabarata. Og den sidste var grundlæggeren af Vedanta-filosofien, forfatter til Uttara Mimansa, den sjette skole for indisk filosofi. I Østen mener man, at den sidstnævnte Vyasa levede omkring år 1.400 f.Kr., men i virkeligheden levede han længe før den tid. Puranaerne nævner kun 28 Vyasaer, som kom til Jorden for at manifestere vediske sandheder, men der var mange flere. Vyasa er en central og respekteret skikkelse i de fleste hinduistiske traditioner. Han kaldes også Veda Vyasa – dvs. den, der organiserede Vedaerne i fire dele. Eller Krishna Dvaipayana, som henviser til hans hudfarve og fødested, for han blev født i Damauli i Tanahu-distriktet i Nepal. Det omtales i gamle religiøse bøger og Shastra. Guru Purnima-ceremonien er dedikeret til Vyasa. Ceremonien kaldes også Vyasa Purnima, for man regner med, at det var hans fødselsdag, eller at det var den dag, han organiserede Vedaerne. (Se Mahabarata, Purana, Shastra, Veda). |