VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Abatur
Betydning
(Gnostisk). Abatur eller Abathur stammer fra det hebræiske ”ab”, der betyder ”fader”. Abatur i Nazarenes og Bardesanian system er ”Antiquus Altus”, ”Universets Fader”, Demiurgos, Verdensarkitekten eller ”3. Logos”. Nazarene var lærer og profet. Han blev født i Betlehem og prædikede sin lære i Nazareth. Hans liv og prædikener skabte grundlag for kristendommen ca. 4 f.Kr.-29 e.Kr.). I Codex Nazaraeus åbner Abatur en port, han går hen til det mørke vand (kaos), og ser ned i det. I det mørke vand ser han sit eget spejlbillede, og ud af afspejlingen formes der en søn, som bliver Logos eller Demiurgos, der kaldes Ptahil eller Fetahil. Når Ptahil får afsluttet sit arbejde, vil han igen stige op til sin Fader. Mysterieskikkelsen Abatur kaldes nogle gange ”det tredje liv” i betydningen 3. Logos, fordi han er en af tre i den trefoldige Gud i Nazarenes system, hvor Gud består af tre Logoi. Det er i overensstemmelse med ”den gamle af dage” i kabbalaen, Narayana hos hinduerne og Helligånden i kristendommen. Som den, der vejer sjælene efter døden, kan Abatur sidestilles med visdomsguden Tehuti (Thoth), der var vejemester i den egyptiske dødebog. (Se også Codex Nazaraeus, Demiurgos, Logos og Narayana). |