VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Abhava
Betydning
(Sanskrit). Abhava stammer fra ”bhava”, der er afledt af roden ”bhu”, der betyder ”ikke-væren”, ”ikke-eksisterende”, ”uanseelig” eller ”benægtelse” med henvisning til specifikke objekter – dvs. stof, der er uafhængig af sanserne eller abstrakt objektivitet. I Vedanta-filosofien er Abhava den første af de seks Pramanaer, der er midler til at opnå viden, og som derfor svarer til den 5. Pramana – Abhava-Pratyaksha – der er uimodtagelighed i forhold til det fysiske, men mere præcist er evnen til at opfatte subjektivt eller åndeligt. I almindeligt sprogbrug forbindes Abhava med død eller udslettelse, men kun fordi mennesker, der tænker materialistisk er overbevist om, at hvis man ikke kan se det med de fysiske sanser eksisterer det ikke. Ligesom andre filosofiske udtryk, har Abhava dobbelt betydning. Abhava betyder ikke-væren eller ikke-eksistens, når ordet forstås objektivt. Åndsvidenskabeligt er Abhava den eneste sande skabning nemlig ånden, som er ikke-eksisterende for mennesker, der ikke accepterer, at der findes højere bevidstheder og eksistensplaner. Både Bhava og Abhava – eksistens og ikke-eksistens – er Brahma. Brahman er hovedsagelig kilden eller grundlaget for alt det eksisterende, men også for det ikke-eksisterende, og fordi Bhava og Abhava eksisterer i Universet, er begge Brahman. Et subtilt og dybt filosofisk begreb er anvendelsen af Abhava til det umanifesterede – dvs. en tilstand af den kosmiske essens før manifestationen begyndte med differentieringen af de hierarkiske ordener, og dermed skabes Bhava. (Se også Pramana). |