
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kosmogoni
Betydning
(Græsk). Kosmogoni stammer fra ”kosmos”, der betyder ”verden” og ”orden”, samt ”gone”, der betyder ”skabelse”, ”tilblivelse” og ”opståen”. Kosmogoni er derfor en betegnelse for Universets og solsystemets skabelse. Der er forskel på skabelse af Universet og skabelse af menneskeheden. H.P. Blavatsky sagde: ”Ved begyndelsen af en stor manvantara manifesterer Parabrahman sig som mulaprakriti og derefter som Logos. Logos svarer til de vesterlandske panteisters ’ubevidste, universelle tanke’ osv., som er grundlaget for den manifesterede tilværelses subjektive side og kilden til alle individuelle bevidsthedsudtryk. Mulaprakriti, den kosmiske ursubstans, er grundlaget for tingenes objektive side, og basis for al objektiv udvikling og for verdensaltets opståen”. Kosmogoni findes grundlæggende i to former. Den ene er filosofisk-mytisk, og den anden er videnskabelig-astronomisk, men historisk set er de naturligvis forbundet. Den filosofiske og religiøse kosmogoni er grundlag for den astronomiske kosmogoni, og begge eksisterer stadig side om side. Den videnskabelig-astronomiske kosmogoni er derfor en del af kosmologien. Den naturvidenskabelige kosmogoni bygger på G. Lemaitres teori fra 1931, hvor han præsenterede den første big bang-teori. Teorien var baseret på en oprindelig eksistens af et enkelt uratom, som eksploderede og skabte et urunivers. Teorien var baseret på Albert Einsteins relativitetsteori. Den videnskabelig-astronomiske kosmogoni er et forslag til, hvordan verden blev skabt, og den er en modsætning til kosmologi, der arbejder med hypoteser om verdens tilstand. Den filosofisk-mytiske kosmogoni findes i utallige variationer, og der bruges ofte symboler og analogier i et forsøg på at forklare altings opståen og deres hierarkiske plads i helheden. Fra dette synspunk er kosmogoni først og fremmest udtryk for en bevidsthedsmæssig evolution, og dermed får den formmæssige side af udviklingen, der bevæger sig fra kaos til orden, en helt anden betydning end den videnskabelig-astronomiske. I de gamle kulturer valgte man at beskrive kosmogoni i symbolsk form, hvor skaberguder kæmpede med kaosmagterne. Det skabende Ord er ikke begrænset til Jorden, men omfatter utallige planeter. Det er heller ikke begrænset til de verdener, som tilfældigvis er synlige for menneskets øjne, for det omfatter verdener på alle de forskellige planer for manifesteret substans. Det betyder ikke, at de mange verdener blev skabt ex nihilo (ud af ingenting) på guddommelig befaling, eller at skabelsen er udtryk for dødt, bevidstløst stof. Skabelsen er ikke en proces, der er opstået én gang for alle. Det er en proces, der gentages i det uendelige under gentagne manvantaraer, som opstår efter langvarige pralayaer. På den måde har Universet udviklet sig fra et latent stadie efter en hvileperiode eller pralaya, som Universet gled ind i ved afslutningen af den foregående manvantara, og både ursubstansen og urånden kommer fra samme kilde − Parabrahman − og begge vender tilbage til den samme kilde. Processen medfører evolution eller progressiv manifestation af de latente muligheder i det åndelige kim på forskellige bevidsthedsplaner. Fødsler og genfødsler af verdener er ikke tilfældige produktioner af en bevidsthed, som evigt bearbejder stoffet, og som i sig selv er evig og adskilt fra sin bevidsthed. Fødsler og genfødsler er udtryk for bevidsthed-liv-stof, som med jævne mellemrum manifesterer sit iboende liv og sine energier ved at skabe forskellige verdenssystemer – det kan være galakser, solsystemer, sole eller planeter − eller i de uendeligt små verdener kan det f.eks. være atomer og monader. Hele processen med tilsynekomst og forsvinden af verdenssystemerne er afhængig af den iboende karmiske årsagssammenhæng, som manifesteres på alle planer, og som opstår af bevidsthedens kvaliteter og handlinger. (Se også Atom, Kosmos, Kosmologi, Logos, Manvantara, Monade, Mulaprakriti, Parabrahman og Pralaya). |