VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Hjerne
Betydning
Ã…ndsvidenskabeligt set er hjernen en fortætning af mental, astral og æterisk substans. Det fysiske legeme og hermed hjernen er et resultat af bevidsthedens udvikling og ikke omvendt. Mennesket tænker ikke med hjernen, selv om hjerneforskerne pÃ¥stÃ¥r det. Hjernen afspejler de impulser, den modtager fra mentallegemet og astrallegemet, og impulserne fortolkes som tanker og følelser. Hjernen skaber derfor ikke tankerne. Den er blot en modtager, der er i stand til at registrere mentale impulser i mentallegemet. Hjernens anatomi er meget kompleks, og som helhed er der to hovedaspekter. Hjernen kan betragtes: 1) I forhold til bevidsthed, tanke og hukommelse. 2) I forhold til funktionsorienterede aktiviteter, der er stimuleret af nervestrømme til de forskellige organer, muskler osv. H.P. Blavatsky fokuserede pÃ¥ bevidsthed, da hun sagde, at iflg. Ã¥ndsvidenskaben er ethvert atom − ligesom monaden − et lille univers i sig selv. Hvert eneste organ og hver eneste celle i menneskets krop har en form for hjerne med hukommelse. Hjernen er det organ, der registrerer hukommelsen, men hjernen er ikke selve hukommelsen. Evnen til at huske fysiske oplevelser – de oplevelser, der har relation til det lavere tankesind − opstÃ¥r i de organer i kroppen, som har relation til oplevelserne, og de transmitteres til hjernens struktur, hvor de registreres i den kama-manasiske bevidsthed. Men de finere partikler i hjernen kan ikke kontaktes pÃ¥ den mÃ¥de, for i den forstand er hjernen et organ for det højere Ã¥ndelige tankesind. Det højere tankesind pÃ¥virker ikke kroppens organer direkte, men gør det med det lavere tankesinds mellemkomst. PÃ¥ den mÃ¥de opfanger personligheden af og til et glimt af det, der er hinsides menneskets sanser, og sender dem til bestemte hjerneceller (som har funktioner, der er ukendte for naturvidenskaben), og pÃ¥ den mÃ¥de bliver mennesket clairvoyant. Hjernen og hjertet er specielle organer, som det højere tankesind bruger, nÃ¥r det ønsker at pÃ¥virke personlighedens tankesind til at stimulere kroppens finere partikler for at præsentere Ã¥ndelige idéer. Mere specifikt kan hjernen beskrives som organ for de lavere manasiske aktiviteter, der fra de indre aspekter af mennesket strømmer ud som manasisk væske − mens hjertet er det organ − som endnu kun er meget lidt udviklet til højere formÃ¥l – dvs. til de usynlige buddhiske eller buddhi-manasiske aspekter af menneskets system. NÃ¥r hjernen er blevet trænet til at modtage indstrømningen af den nuværende pÃ¥virkning, vil væskens højere aspekter â€bade hjertetâ€, og derfor lever mennesket sit liv − i det mindste i en periode − i de højeste dele af sit system, og midlertidigt bliver den en slags halvgud pÃ¥ Jorden. (Se ogsÃ¥ Astrallegemet, Hjernebevidsthed, Hjerte, Kama-Manas, Manas og Mentallegemet). |