
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Abhidharma
Betydning
(Sanskrit). Abhidharma er den metafysiske (tredje) del af Triftitaka − et filosofisk buddhistisk værk af Katyayana. Abhidharma hedder Abhidhamma eller Abhidhamma Pitaka på pali, og de udgør Pali-skrifterne i Theravada-buddhismen. Abhidharma er buddhistiske tekster fra 3. årh. f.Kr., som indeholder detaljerede skolastiske og videnskabelige omarbejdelser af det materiale, der findes i Suttaerne (Buddhas taler), men som senere er blevet udviklet som selvstændige doktriner. Abhidhamma-værkerne indeholder ikke systematiske filosofiske afhandlinger, men er resuméer eller abstrakte og systematiske oversigter. Betydningen af ordet Abhidharma er uklar, men sædvanligvis gives der to forklaringer. Abhidharma består af Abhi, der betyder ”højere” eller ”særlig” og Dharma i betydningen ”undervisning” eller ”filosofi”, og dermed bliver Abhidharma ”den højere lære”. Eller Abhi, der betyder ”om” og Dharma, der betyder ”undervisning”, og dermed betyder Abhidharma ”om undervisningen”. I Vesten er Abhidhamma generelt blevet betragtet som kernen af den buddhistiske psykologi. Abhidhamma Pitaka er den sidste af de tre Pitakas. Pitaka betyder ”kurve”. (Se også Suttaer og Theravada). |