VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Egyptiske mysterier
Betydning
(Egyptisk). Egyptiske mysterier var et indvielsessystem i det gamle Egypten, hvor den, der skulle indvies, skulle trænes og bestå en lang række prøver kombineret med forskellige former for undervisning i esoteriske kundskaber og hemmeligheder. Hensigten var at udvikle latente evner hos kandidaten eller disciplen. Den, der forberedte sig til indvielse, kaldte man neofyt, og neofytten skulle være i stand til at besvare en række esoteriske spørgsmål og består forskellige ofte barske prøver, der krævede mod, udholdenhed, skelneevne, selvkontrol og mange moralske egenskaber. Til sidst blev neofytten bragt i en trancetilstand, som medførte, at bevidstheden frigjorde sig fra det fysiske legeme, og bevidstheden bevægede sig ind på de indre eksistensplaner, hvor den iførte sig indre legemer, og hvor neofytten var bevidst til stede enten i sit astrallegeme på astralplanet (de mindre mysterier eller Isis-mysterierne), eller i sit mentallegeme på mentalplanet og evt. på kausalplanet (de større mysterier eller Osiris-mysterierne). Her kunne neofytten ”se Solen ved midnat”, som det kaldtes i de gamle tekster. Egyptens mysterier foregik derfor på metafysiske eksistensplaner. Indvielsesstederne i den fysiske verden var templerne og pyramiderne, som dannede rammen om både de mindre og de større mysterier. Træningen havde ofte karakter af symbolske skuespil, hvor neofytten spillede hovedrollen. Ypperstepræsten, læreren eller indvieren kaldte de gamle egyptere for Hierofanten, og inden for præsteskabet havde han en række hjælpere, som alle var indviede. Indvielserne var opdelt i forskellige grader, som alle krævede et seriøst tavshedsløfte, og der var strenge straffe – ofte dødsstraf – for brud på løfterne. Hen imod slutningen af den egyptiske kultur forsvandt den indre og esoteriske betydning lidt efter lidt fra mysterierne, og tilbage blev kun en symbolsk, mytologisk lære. (Se også Hierofant, Mysterium og Neofyt). |