
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Tyr
Betydning
(Oldnordisk). Tyr er en af aserne i den nordiske mytologi. I de islandske sagaer fra middelalderen har Tyr en sekundær rolle i forhold til guder som Odin og Thor. Her beskrives han primært som krigsgud og gud for lov og orden. I vikingetiden var han mest af alt en baggrundsfigur, men tidligere havde han haft større religiøs og mytologisk betydning. Tyr kendes ogsÃ¥ fra andre germanske mytologier. PÃ¥ gotisk hed han f.eks. â€Teiwsâ€, pÃ¥ angelsaksisk â€Tiw†og pÃ¥ oldhøjtysk â€Ziuâ€. Hans familierelationer er uklare, men iflg. Snorre Sturlasons Yngre Edda er Tyr søn af Odin, men eddadigtet Hymerskvadet oplyser, at han er søn af jætten Hymer. Den vigtigste myte om Tyr handler om lænkningen af Fenrisulven. Her fortælles den dramatiske historie om, hvordan Tyr mistede sin højre hÃ¥nd, da han kæmpede for at lægge uhyret i lænker. Hvis man sammenligner med andre myter, tyder det pÃ¥, at myten er meget gammel. Tyr optræder desuden i Hymiskvida i den Ældre Edda, hvor han hjalp Thor med at skaffe et bryggekar, som var stort nok til, at der kunne brygges øl til alle guderne pÃ¥ én gang. Den lille rolle, Tyr spillede i den bevarede nordiske litteratur, tyder pÃ¥, at han i den sene før-kristne periode, hvor den skriftlige overlevering blev skabt, stod i skyggen af guder som Odin og Thor. Desuden peger stednavnene i materialet pÃ¥, at Tyr i vikingetiden hovedsageligt blev dyrket i Danmark. Tyr var en gammel guddom, dvs. at han var kendt fra de ældste kilder til den germanske religion. Fra sydgermanske kilder kan man se, at Tyr fungerede som krigsgud, for han blev ofte identificeret med den romerske gud Mars. Det er bl.a. kommer til udtryk i navnet pÃ¥ ugedagen tirsdag, som pÃ¥ latin kaldes â€dies Martiusâ€. Dagen har samme navn pÃ¥ andre germanske sprog – bl.a. svensk â€Tisdagâ€, engelsk â€Tuesdayâ€, allemanisk â€Zischtigâ€. PÃ¥ tysk hedder dagen â€Dienstagâ€, der stammer fra navnet â€Mars thingsusâ€, som sandsynligvis er en romaniseret udgave af â€Tyr-Tiwazâ€. Hans vigtigste kvalitet blev symboliseret af sværdet. (Se ogsÃ¥ Edda, Odin, Thor, Tyr og Ægir). |