VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Actio i Distans
Betydning
(Latin). Actio i Distans betyder ”handling på afstand”. Kan kraft overføres gennem det tomme rum? Iflg. den naturvidenskabelige teori om Universet, er det en handling, der er uforklarlig, men den er alligevel nødvendig, for hvis Universet udelukkende består af stof, der er opbygget af atomer, som er adskilt fra hinanden af tomt rum, kan overførslen af kraften fra et atom til et andet kun forklares ved, at et mellemled griber ind. Men hvis mellemleddet er atomart, står man med nøjagtig samme problem. Hvis overførslen er en kontinuerlig proces, er der ingen grund til at teoretisere om det, for man antager at stof er sammenhængende. Så hvis man vælger at betragte virkeligheden som et system, der består af punkter i rummet, må man antage, at Actio i Distans er en forudsætning. Problemet med, at et legeme ikke er i stand til at handle, der hvor det ikke befinder sig, skal måske ændres til, at overalt hvor det kan handle, der vil det også befinde sig. Naturvidenskabelige teorier fører til en logisk konklusion, der støtter tanken om, at alt i Universet er forbundet med hinanden, så uanset hvad der påvirker den ene del, påvirker det også den anden. Teorierne om det fysiske rum kommer ikke ind på områder som sind, tanke og følelse. For at imødegå problemet med Actio i Distans eller ”handling på afstand”, har tidlige europæiske forskere opfundet forskellige former for æter, der kan bygge bro over den formodede forskel på den tomhed, der adskiller atom fra atom eller legeme fra legeme. Teorierne blev til sidst opgivet bortset fra teorien om lysbærende æter, som blev bevaret indtil Michelson-Morley eksperimentet, og derefter blev det også opgivet. Alligevel påstår åndsvidenskaben, at der eksisterer atomar og subatomar æter af forskellige grader af tæthed, der spænder fra fysisk til åndelig. Kollektivt betragtet er æterne forskellige planer eller intervaller i Akasha – Universets grundlæggende fundament og det stof, som den kosmiske guddom ifører sig – dvs. de forskellige Prakriti, som især omtales i Samkhya-filosofien. Enhver form for naturvidenskabelig æter er hverken Akasha eller æter i åndsvidenskabelig forstand, men udelukkende det laveste plan i den akashiske struktur eller nogle af intervallerne i det astrale lys, som i en vis forstand er det højeste princip i Jordens atmosfære. Det er en subtil æterisk energimasse, der gennemtrænger og påvirker alle former for fysisk stof. (Se også Akasha, Prakriti, Samkhya og Æter). |