VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Adhidaivika
Betydning
(Sanskrit). Adhidaivika stammer fra ”adhi”, der betyder ”over”, ”øverste”, ”suveræn” eller ”altafgørende” og ”deva”, der kan oversættes med ”gud” eller ”engel”. Det er ”de himmelske” eller ”de lysende”, og derfor henviser Adhidaivika til devaerne, som er himmelske eller åndelige skabninger, en slags guder, som repræsenterer guddommelige påvirkninger. Når Adhidaivika kombineres med Dukkha (lidelse), bliver det en af de tre former for Klesha (lidelser) i hinduismen. Adhidaivika henviser til ”guddommelige” kilder eller naturen, som f.eks. kan skabe lidelse ved hjælp af vind, regn eller hedeslag, men ordet repræsenterer også uventede ulykker, som f.eks. huse, der styrter sammen. Adhidaivika er derfor den tredje af de tre former for lidelser – ”det onde, der har guddommelig årsager, eller som skyldes en retfærdig karmisk virkning”. (Se også Adi, Deva, Dukkha og Karma). |