VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Uranus
Betydning
(Græsk). Uranus – eller Ouranos på oldgræsk – personificerede ”himlen” eller ”himmelhvælvingen” – og oprindeligt var han symbol på det himmelske rum med det stjerneklare dyb i sit åndelige og usynlige uendelighed. Han betragtes som en af de syv primære skaberguder i den græske gudekreds. I romersk mytologi svarer han til Caelus eller Coelus, og han er identisk med indernes Varuna (himmelhvælvingen om natten). Uranus er Gaias søn eller ægtefælle og far til Titanerne, Kykloperne, Giganterne, Furierne og Hekatonkheirerne (de hundredarmede eller trehundredarmede kæmper, der er identiske med de kraftige og knusende bølger). Uranus er en urgud eller den første årsag, som Kronos udgik fra. Kronos styrtede Uranus fra tronen, men blev selv styrtet af sin søn Zeus. Sammen med Gaia og Eros udgjorde Uranos en af de ældste græske treenigheder. Himlen eller Uranus symboliseres nogle gange som søn af Gaia (Jorden), og nogle gange som hendes ægtefælle, men Jorden kan stå for Aditi (Mulaprakriti eller ursubstans) eller for Prakriti (uformet stof), og når det er tilfældet, er Uranus overhoved for Aditya – dvs. de syv primære eller hellige planeter og solguder, og dermed bliver han en søn, men bagefter bliver Uranus far, når han forenes med Gaia, som bliver mor til de mange titaner. Uranus styrede verden i det første år, men han frygtede sine egne børn, og en af legenderne fortæller derfor, at han lukkede dem inde i Tartaros (dybt nede i Hades). Men Gaia fik hjælp af titanen Kronos, som detroniserede Uranus, hvorefter Kronos tog hans plads. Legenderne skjuler primært informationer om esoterisk astronomi og geologi, der vedrører kosmiske spørgsmål, og i relation til Jorden henviser myterne til rækken af menneskehedens rodracer og de ændringer af jordhævninger og -sænkninger og katastrofer, der ledsager dem. Uranus har – ligesom de andre græske guder – mange betydninger, der repræsenterer en af de noumena af de intelligente kræfter i naturen – en af Dhyan-Chohanerne – en af de guddommelige konger – osv. Og han havde magt var over 2. rodrace (den hyperboræiske) og dens kontinent. I åndsvidenskaben henvises der til det forhistoriske kontinent, der lå i egnene omkring Nordpolen, og hvor menneskehedens æteriske 2. rodrace levede. Titanerne, der styrtede ham fra tronen, tilhørte 3. rodrace – den lemuriske – der manifesterede sig fysisk, og derfor ikke anerkendte og fulgte Uranus. Iflg. Hesiod blev Uranus alene undfanget af Gaia, men andre kilder nævner Aither som far. Uranus og Gaia var forældrene til den første generation af Titaner, og de var forfædre til de fleste af de græske guder, men der var ingen kult med ritualer, som var dedikeret direkte til Uranus, der overlevede i klassisk tid. Uranus figurerer derfor ikke blandt de sædvanlige temaer i græsk malet keramik. Iflg. den mest sandsynlige etymologi stammer Ouranos fra ”orsanόj” (”worsanos”), der er afledt af navneordet ”orsό” (”worso”) som på sanskrit er ”varsa”, der betyder ”regn”. Det har relation til det proto-indo-europæiske sprog ”at fugte” eller ”at dryppe”. Derfor var Uranus ”regnmager”. Det kan henvise til identifikation med den vediske Varuna, som var gud for himlen og vandet. (Se også Aditi, Aditya, Aither, Dhyan-Chohan, Eros, Gaia, Hades, Kronos, Mulaprakriti, Prakriti, Tartaros og Varuna). |
