VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Erebos
Betydning
(Græsk). Erebos eller Erebus er symbol på mørket i den græske mytologi. Ordet Erebos er sandsynligvis af østerlandsk oprindelse, og det betyder ”solnedgang” eller ”vest”. ”Ereb” på hebræisk og fønikisk betyder ”aften”. På assyrisk betyder ordet at ”gå ned” med henvisning til Solen. Erebos er søn af Chaos, og hans søskende er Nyx (eller Nux), Gaia, Tartaros og Eros. Nyx symboliserer natten, og er ligesom Erebos udgået fra Chaos. Erebos og Nyx blev betragtet som et gudepar, og i nogle versioner undfangede de Aither, som er symbol på ånden og Hemera, som er symbol på dagen. Med andre ord er det mørket, der avler lyset. I skabelsens efterfølgende processer repræsenterede mørket og den usynlige ånd det aktive aspekt, mens lyset og dagen var det passive aspekt – dvs. det substantielle eller formmæssige aspekt. De gamle egyptere oplyser noget lignende, for de sagde, at ”mørket er større end lyset, for mørket kom før lyset”. Esoterisk set betyder det, at lyset dybest set er symbol på skabelse og manifestation, som er udtryk for en begrænsning, hvorimod mørket er symbol på den ubegrænsede guddommelige tilstand, der kaldes ”intet, som rummer alt”. Erebos er forbundet med det guddommelige eller aktive aspekt, der er årsag til skabelsen, mens lyset og skabelsen repræsenterer en virkning. I den hinduistiske filosofi svarer det til Brahman, mens Nyx repræsenterede det passive aspekt, og det svarer til Pradhana eller Mulaprakriti. Iflg. Homér og andre græske digtere er Erebos en betegnelse for ”skyggeriget” – et mørkt sted, som de døde henvises til. Oprindeligt forestillede man sig, at Erebos befandt sig i det fjerne Vesten ligesom Elysion i Okeanos. Senere blev Erebos flyttet til et sted dybt inde i Jorden. Elysion kaldes i sin latiniserede form Elysium. På dansk kaldes stedet for ”De saliges øer”, og i den græske mytologi er Elysion en variant af efterlivet. De kristnes Himlen er uden tvivl inspireret fra grækernes Elysion. Elysion er dermed den direkte modsætning til Tartaros. Iflg. Pindar herskede titanen Kronos i Elysion – og det gjorde han også i den græske urtid. Gudernes udvalgte blev ført til Elysion, hvor der ventede evigt liv i lyksalighed. I modsætning til Hades og Tartaros lå Elysion derfor ikke i underverdenen, men var angiveligt nogle øer langt ude mod vest på den anden side af Okeanos – et sted i Atlanterhavet. Iflg. Hesiod var det Heroerne, som af selveste Zeus blev vist den ære at blive skænket evigt liv i Elysion. Erebos er på en måde et paradoks, for kosmisk set er det mørke, der tales om, identisk med lyset fra den kosmiske ånd, der befinder sig langt ud over menneskets fatteevne. For et menneskes intellekt er Erebos mørke, fordi selv menneskets intellektuelle lys er en sekundær afspejling af det kosmiske mørke. Intellektet er i virkeligheden en skygge af det kosmiske mørke. Derfor symboliserede grækerne mørke og nat med lyset af den kosmiske ånd i forbindelse med urstoffet, som kaldes natten, og som fødte den kosmisk æter og dagen. Men betegnelsen Erebos blev desuden overført til underverdenen, fordi åndens totale udstrækning når helt ned til de laveste områder i kosmos. Men ånden er skjult for menneskets intelligens, og derfor er den identisk med mørke. (Se også Aither, Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Brahma, Brahman, Chaos, Demeter, Elysion, Eros, Gaia, Hades, Hefaistos, Hera, Hestia, Kronos, Mulaprakriti, Nyx, Okeanos, Poseidon, Pradhana, Python, Tartaros, Tyfon, Uranus og Zeus). |
