VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kabbalist
Betydning
(Hebræisk). Kabbalist stammer fra Q B L H, som blev til KABALA eller kabbala, som oprindeligt var en uskrevet eller mundtlig tradition. En kabbalist er et menneske, der studerer den hemmelige videnskab, og som forsøger at fortolker og forklarer den skjulte mening med skrifterne ved hjælp af den symbolske kabbala. Tamaim var jødernes første kabbalist, som levede i Jerusalem ved begyndelsen af det 3. årh. f.Kr. Jødernes kabbala er en dårlig kopi af kaldæernes kabbala, og den inkluderede desuden meget af den persiske visdom eller ”magi”. Historien omtaler glimtvis berømte kabbalister lige siden det 11. årh. Fra middelalderen og frem til nutiden har der været et meget stort antal lærde og intellektuelle mennesker, som har studeret kabbala. De mest berømte var Paracelsus, Henry Khunrath, Jacob Böhmen, Robert Fludd, Jan Baptist van Helmont, abbed John Trithemius, Cornelius Agrippa, kardinal Nicolao Cusani, Jerome Carden og Pave Sixtus IV. Der var desuden kristne forskere som Raymond Lully, Giovanni Pico de la Mirandola, Guillaume Postel, Johann Reuchlin, Henry More, Eugenius Philalethes (Thomas Vaughan), den lærde jesuit Athanasius Kircher og Christian Knorr von Rosenroth. Desuden kan nævnes Sir Isaac Newton, Gottfried Wilhelm Leibniz, Francis Bacon, Baruch de Spinoza osv. − listen er uendelig lang. (Se også Bacon, Francis og Kabbala). |