Cabar Zio
(Gnostisk). Cabar Zio eller Iukabar Zivo (ogsĂ„ Iavar Ziva, IU-Kabar Zivo, Javar-Zivo og Kebar Zivo) betyder âEvighedernes Herrerâ iflg. Codex Nazaraeus, hvor âEvighedernes Herrersâ indsats i forbindelse med skabelsen beskrives. For at modvirke tendenserne ved de syv negative principper opfordrede Mano, âden stĂžrste Herreâ, Cabar Zio, âden strĂ„lende Herreâ, til at de skiftevis skulle skabe. Det gjorde han ved at udstrĂ„le syv andre liv, som er positive skabninger eller dyder â de syv oprindelige ĂŠrkeengle, âsom udstrĂ„ler deres egen form og lysâ, for at genoprette balancen mellem godt og ondt â lys og mĂžrke. De syv hellige liv er de syv oprindelige Dhyan-Chohaner, mens Cabar Zio kaldes det tredje liv â den skabende 3. Logos. (Se ogsĂ„ Codex Nazaraeus, Dhyan-Chohan og Logos).
Cabeiri
Se Kabiri.
Cadmus
Se Kadmos.
Caduceus
(Latin). Caduceus er heroldstaven â navnlig i form af Merkurstaven eller Hermesstaven. Hermes var visdommens gud, og han er identisk med egypternes Tehuti, som grĂŠkerne kaldte Thoth. Caduceus-staven bestĂ„r af en stang eller en trĂŠstav med to slanger, der bugter sig i hver sin retning rundt om staven. Slangernes haler mĂždes nederst, og deres hoveder nĂŠrmer sig hinanden Ăžverst. I den grĂŠske version er der en knop pĂ„ toppen af staven, men i den tidligere egyptiske udgave er der et slangehoved med et vingepar. Ud af det centrale slangehoved mellem vingerne vokser hovederne af de sammenslyngede slanger (Ă„nd og stof), som bevĂŠger sig nedad langs âlivets trĂŠâ, hvor de krydser de neutrale laya-centre mellem de forskellige eksistensplaner, og de manifesterer sig der, hvor de to haler mĂždes nederst ved jorden. Analogien findes i alle kendte kosmogonier, som alle begynder med en cirkel, et hoved eller et ĂŠg, der er omgivet af mĂžrke. Fra evighedens cirkel − det ukendte ALT − udstrĂ„les manifestationen af Ă„nd og stof. Symbolet pĂ„ udviklingen af guder og atomer illustreres med de to krĂŠfter − de positive og de negative â som stiger, synker og mĂždes. Symbolikken er direkte forbundet med planeterne i den planetariske kĂŠde og kredslĂžbet af skabninger eller livsbĂžlger pĂ„ planeterne, herunder menneskets tilstand og stadier i efterlivet. I den antikke grĂŠske mytologi er Hermes den, der bistĂ„r de afdĂždes sjĂŠle i efterlivet. Han vejleder sjĂŠlene efter dĂžden, og fĂžrer dem til Universets forskellige indre omrĂ„der, som f.eks. til Elysion (Elysium). Caduceus symboliserer ogsĂ„ visdommens dobbelte aspekt med de dobbelte slanger − AgathodĂŠmon og KakodĂŠmon â som reprĂŠsenterer godt og ondt i relativ forstand. (Se ogsĂ„ AgathodĂŠmon, Hermes, Hermesstaven, Ibis, KakodĂŠmon og Thoth).
Cagliostro
Grev Alessandro di Cagliostro blev fĂždt i Palermo. Hans fjender pĂ„stod, at hans rigtige navn var Joseph eller Guiseppe Balsamo. Han studerede under en gĂ„defuld lĂŠrer, som man kaldte Althotas. Man ved meget lidt om ham. Gottfried de Purucker skrev om Cagliostro og Balsamo: âPĂ„ et dokument, der er udstedt af Vatikanet, omtales den sĂ„kaldte retssag og fordĂžmmelse af Cagliostro, som har fĂ„et de fleste senere studerende og historikere til at antage, at den farverige og fantastiske karriere, som det bemĂŠrkelsesvĂŠrdige menneske levede, medfĂžrer, at Alessandro di Cagliostro og Guiseppe Balsamo var Ă©t og samme individ, men der er et underligt mysterium involveret i historien om de to − Balsamo og Cagliostro. Der er et mĂŠrkeligt udsagn − hvis det er sandt − at begge havde navnet Pellegrini, som betyder âpilgrimmeâ. Men det er ogsĂ„ meget mystisk, at Giuseppe Balsamo er den italienske form af navnet Joseph Balm, som hentyder til en helbredende indflydelse − og at âBalsamo − med rette eller urette − kan spores til en forbindelse til det semitiske ord, som betyder âSolens Herreâ eller âsĂžn af Solenâ − mens det hebraiske navn Joseph betyder âhĂžjnelseâ eller âmangedoblingâ.â Cagliostros virkelige historie er aldrig blevet fortalt. Det var hans skĂŠbne − ligesom de fleste mennesker, der ved mere end gennemsnittet − at han blev âstenet til dĂždeâ pga. forfĂžlgelser, lĂžgne og ĂŠrekrĂŠnkende beskyldninger, og alligevel var han bĂ„de ven med og rĂ„dgiver for de hĂžjtstĂ„ende og magtfulde i alle de lande, han besĂžgte. Til sidst blev han retsforfulgt og dĂžmt i Rom som kĂŠtter, og det siges, at han dĂžde under sin indespĂŠrring i statsfĂŠngslet. Alligevel var hans endeligt ikke helt ufortjent, for pĂ„ nogle omrĂ„der havde han vĂŠret utro mod sine lĂžfter. Han var faldet fra sit hĂžje moralske niveau, og han gav efter for ambition og egoisme. Det er mĂŠrkeligt, at Cagliostro blev kaldt den âforĂŠldrelĂžseâ og ânaturens ulykkelige barnâ. Enhver indviet er en âforĂŠldrelĂžsâ − uden far og uden mor − fordi en indviet esoterisk set er âselvfĂždtâ eller selvskabt. Det er ogsĂ„ mystisk, at Cagliostro havde andre navne, som angiveligt levede pĂ„ forskellige tidspunkter, men det har i hvert enkelt tilfĂŠlde en speciel esoterisk betydning. Konklusionen er, at til hver Cagliostro, er der altid en Balsamo â og til hver Kristus er der en Judas.
Cancer
Se Krebsen.
Capricorn
Se Stenbukken.
Carnac
(Fransk). Carnac er en landsby i Bretagne (Frankrig), som er berĂžmt for en tempelkonstruktion med et enormt antal gigantiske stenmonumenter. De kolossale stenblokke minder om lignende monumenter, som findes mange steder i verden â eksempelvis Karnak-templet i Luxor i Egypten og Stonehenge i England. Carnac er dedikeret til druidernes gigantiske slangehĂžje eller -templer ved navn Dracontia. De er symboler pĂ„ forhistoriske manifestationer, der blev designet til at bestĂ„ i al evighed, og i mere end en forstand er de reelt eller esoterisk set udtryk for giganternes arbejde. De arkaiske optegnelser viser de indviede i den ariske races 2. underrace, som flytter fra et land til det andet, for at fĂžre tilsyn med opfĂžrelsen af bautasten, stendysser, de kolossale sten-zodiaker og egnede steder til gravkamre, som skal opbevare de kommende generationers aske. Monumenterne blev bygget af soldragens forhistoriske hĂžjt indviede yppersteprĂŠster, der var symboler pĂ„ visdom. Det var de solare Kumaraer, som var de hĂžjststĂ„ende i inkarnation. Placeringen af hver sten blev personligt udpeget af de indviede yppersteprĂŠster, og graden af kraft, status og viden hos hver af dem blev mindet i symbolsk sprogbrug. (Se ogsĂ„ Dracontia, Druide, Karnak og Kumaraer).
Carneus
Se Karneios.
Castor
Se Aswin og Dioskurer.
Centre
Centre er Êteriske energikoncentrationer langs rygraden og i hovedet. Centrene skaber forbindelse mellem menneskets indre og ydre natur. Centrene er kanaler for livsenergi og bevidsthed, og hvert center formidler forskellige typer af bevidsthed. Der findes syv primÊre centre, 21 sekundÊre og 49 mindre centre. De primÊre centre sidder i rygsÞjlen, men i Êterlegemet skaber de desuden en kanal, der munder ud pÄ forsiden af kroppen, hvor de kaldes Chakraer. Der er derfor forskel pÄ Centre og Chakraer. (Se ogsÄ Chakra.)
Ceremoni
Ceremonier handlede oprindeligt og essentielt om magi, der var udformet for at skabe bestemte, konkrete resultater, men i nutiden udfĂžres nĂŠsten alle rituelle ceremonier af vane, og de strĂŠkker sig fra tankelĂžs ĂŠrbĂždighed til misforstĂ„ede traditioner − eller ceremonierne skal simpelthen tilfredsstille forestillingerne om hengivenhed. Tidligere − nĂ„r en neofyt blev salvet i mysterierne − var det faktisk afslutningen pĂ„ en proces, der begyndte pĂ„ hĂžjere bevidsthedsplaner i neofyttens indre natur. Det var ikke en symbolsk handling, der bare skulle fastholde opmĂŠrksomheden eller imponere fĂžlelseslivet. I to kristne ceremonier − dĂ„b og konfirmation â betragtes handlingerne af mange kirker som âydre og synlige tegn pĂ„ en indre og Ă„ndelig nĂ„deâ, og af andre som en egentlig overfĂžrsel af nĂ„de til hovedpersonen − og det samme gĂŠlder andre af de kristne sakramenter. I den virkelige ceremonielle magi anerkendes overfĂžrslen fuldt ud, men om det lykkes afhĂŠnger af, om de nĂždvendige betingelser opfyldelse â og det samme gĂŠlder for hvid magi. Men den nĂždvendige viden og teknik, der krĂŠves for at kunne opfylde de nĂždvendige betingelser, har de fleste mennesker tydeligvis ingen kendskab til i nutiden. Det er en viden, som man fĂžrst opnĂ„r i de hĂžjere grader af discipelskab, og den er bevogtet og beskyttet. For ceremoniel magi â uanset om den er hvid eller sort − betyder pĂ„kaldelse af forskellige naturkrĂŠfter − stĂŠrkere eller svagere afhĂŠngig af deres natur, og kontrol over dem krĂŠver en mĂ„lrettet vilje, et fokuseret tankesind og et rent hjerte. Ceremonier, der er udfĂžrt i uvidenhed, kan vĂŠre totalt resultatlĂžse. Der lĂžber en rĂžd trĂ„d af halv-intuitiv forstĂ„else gennem traditionerne i menneskehedens historie, og den opmuntrer folk til at holde op, men uvidenhed, vaner, ceremonier og gruppepres fĂ„r folk til at fortsĂŠtte. Derfor er de blevet holdt i live gennem tiderne, selv om den reelle betydning og virkning for lĂŠngst er gĂ„et tabt.
Ceres
(Latin). Ceres er en romersk gudinde, som er identisk med den grÊske gudinde Demeter. Ceres er datter af Saturn og Rhea, svigerinde til Jupiter, mor til Proserpina sammen med Jupiter, sÞster til Juno, Vesta, Neptun og Pluto, og hun er desuden Siciliens beskytter. Ceres var gudinde for plantevÊkst (isÊr korn) og for moderlig kÊrlighed. Det siges, at hun blev taget med i den romerske mytologi 496 f.Kr. under en udmarvende hungersnÞd, da de sibyllinske bÞger rÄdede til at legitimere de grÊske gudinder Demeter, Kore og sandsynligvis Dionysos. Som Jupiters feminine aspekt er hun esoterisk set det produktive princip i den altgennemtrÊngende Änd, som driver ethvert frÞ frem i det stoflige univers.
Ceridwen
(Walisisk). Ceridwen er sandsynligvis beslĂŠgtet med den romerske gudinde Ceres. Ceridwen var naturens gudinde. Det var hendes opgave at give sine foretrukne sĂžnner massiv modstand. Hun skulle plage dem, indtil de var blevet stĂŠrkere, og indtil deres udholdenhed overgik hendes plager. Derefter ĂŠndrede hun sig, og blev deres hengivne tjener. Ceridwen var symbol pĂ„ indvielse i den walisiske druide-litteratur. En Bard var et menneske, der havde vĂŠret i âCeridwens heksekedelâ, som ogsĂ„ kaldes âparre dadeniâ â âgenfĂždslens heksekedelâ. IdĂ©en spredte sig fra Wales til Europa i form af den hellige gral. (Se ogsĂ„ Barder, Ceres og Druide).
Cetus
(Latin) Cetus stammer fra det grĂŠske ord âketosâ, der betyder âhvalâ eller âhvalfiskâ. Cetus er det latinske navn for stjernebilledet Hvalfisken eller Havuhyret − en konstellation, der grĂŠnser op til Fiskene og VĂŠdderen. I hebraisk mytologi er Cetus forbundet med det havuhyre, der slugte Jonas. Drengenavnet Jonas betyder âdueâ. Det er afledt af det hebraiske ord for due − âyonahâ. Det er ogsĂ„ forbundet med Poseidon og andre hav- og fiskeguder.
Chabrat Zereh Aur Bokher
(Hebraisk). Chabrat Zereh Aur Bokher er en Orden, der hĂžrer under Rosenkreuzerne. Medlemmerne studerer Kabbalaen og de Hermetiske videnskaber. Ordenen tillader medlemskab af begge kĂžn, og den har mange indvielsesgrader. Medlemmerne mĂždes privat, og Ordenens eksistens er generelt ukendt. (Hermetisme, Kabbala og Rosenkreuzer).
Chadayatana
(Sanskrit). Chadayatana betyder âde seks boligerâ eller âde seks porteâ, som modtager sanseindtryk i mennesket. PĂ„ det fysiske plan er det Ăžjnene, nĂŠsen, tungen, Ăžrerne, kroppen (eller berĂžring og fĂžlelse) og tankesindet, der skabes af den fysiske hjerne. Ă
ndsvidenskabeligt set − pĂ„ mentalplanet − er det Ă„ndeligt syn, Ă„ndelig lugt, Ă„ndelig hĂžrelse, Ă„ndelig smag, Ă„ndelig fĂžling og Ă„ndelig opfattelse. Det Buddhisk-Atmiske aspekt forener de hĂžjere sanser i en syntese. Chadayatana er en af de 12 Nidanaer, som skaber kĂŠden af uafbrudte Ă„rsager og virkninger. (Se ogsĂ„ Atma, Buddhi, Mentalplan og Nidana).
Chaitanya
(Sanskrit). Chaitanya eller Caitanya stammer fra roden âchitâ, der betyder âat tĂŠnkeâ, âat opfatteâ, âat forstĂ„â, âat vĂŠre bevidstâ. Chaitanya er bevidsthed og intelligens i betydningen kosmisk intelligens og dermed lyset fra Logos. Alle individuelle sjĂŠle i Universet er forankret i den kosmiske Chaitanya, som er deres universelle kilde, og de er individualiseret i forhold til erfaring og opgaver i de stoflige verdener ved hjĂŠlp af Karanopadhi (Kausallegemet). Chaitanya er derfor den usynlige essensen af menneskets intelligens, den kosmiske rod til monadisk individualitet og den kosmiske intelligenskraft, der er en iboende eller essentiel bevidsthed i enhver individualitet. Som et egennavn er Chaitanya (1485-1527) en reformator af Vaishnava-sekten i Indien, som i Bengalen anses for at vĂŠre en Krishna-avatar. Hans vigtigste lĂŠre var Bhakti â dvs. hengivenhed eller dedikation over for Krishna, og den skulle vĂŠre sĂ„ stĂŠrk, at ingen kastefĂžlelse kunne skabe sekteriske opdelinger. (Se ogsĂ„ Avatar, Bhakti, Karanopadhi, Kausallegeme, Logos og Vaishnavisme).
Chaitya
(Sanskrit). Chaitya eller Caitya stammer fra roden âchitâ, der betyder âat tĂŠnkeâ, âat opfatteâ, âat forstĂ„â, âat vĂŠre bevidstâ. Chaitya er den individuelle sjĂŠl. Chaitya er ogsĂ„ et begravelsesmonument eller et mindesmĂŠrke, som ofte indeholder asken af den afdĂžde. Hos buddhisterne er Chaitya nogle gange en hellig bygning, der indeholder et billede af en hĂžjagtet skikkelse. (Se ogsĂ„ Chit).
Chakna-Padma-Karpo
(Tibetansk). Chakna-Padma-Karpo eller Phyag na padma dkar po (Chag-na pe-ma Kar-po) betyder âlotusholderenâ â fra âphyag naâ, der betyder âi hĂ„ndenâ â jf. sanskritordet âpaniâ og âpadmaâ, der betyder âlotusâ samt âdkar poâ, som betyder âhvidâ − jf. sanskritordet Pundarika, der betyder âhvid lotusâ. Dvs. âhan, der holder den hvide lotusâ. Det er en titel, der gives til Chenresi â Bodhisattvaen. jf. sanskritordet Padmapani eller Avalokiteshvara. (Se ogsĂ„ Avalokiteshvara, Bodhisattva og Chenresi).
Chakra
(Sanskrit). Chakra er afledt af ordet âchruhuâ, der betyder âbevĂŠgelseâ, og âkruhuâ betyder âat handleâ. Generelt betyder chakra derfor âdet, der er i bevĂŠgelseâ. Et chakra er et kraft- eller energicenter, der har udgangspunkt i rygsĂžjlen og udmunder pĂ„ kroppens forside. De syv primĂŠre energicentre er ĂŠteriske og ligger langs det fysisk-ĂŠteriske legemes rygsĂžjle og i hove
det. Det drejer sig om Rod-, sakral-, solar plexus-, hjerte-, hals-, pande- og hovedchakra. I bĂ„de Ă„ndsvidenskaben og i yoga-filosofien betragtes de som det fysiske legemes energicentre, der skaber en forbindelse mellem menneskets indre og ydre natur. Ordet chakra betyder âhjulâ. Betegnelsen har chakraerne fĂ„et pga. deres hvirvlende udseende. NĂ„r de er i fuld aktivitet, ligner de hjul af levende ild. Chakraerne kaldes ogsĂ„ âlotusblomsterâ. Ubalance eller blokeringer i chakrasystemets ĂŠteriske energistrĂžm kan vĂŠre Ă„rsag til sygdom. Hos det fysiske menneske befinder chakraerne sig pĂ„ overfladen af ĂŠterlegemet pĂ„ forsiden af kroppen. Der findes genparter af chakraerne i astrallegemet og mentallegemet. De syv chakraer pĂ„ ĂŠterlegemets overflade er forbundet med syv centre i rygsĂžjlen. I Tantra-yoga er der seks chakraer i menneskets legeme â Mooladhara (styret af Saturn), Svadhisthana (styret af Mars), Manipura (styret af Jupiter), Anahata (styret af Venus), Vishuddhi (styres af Merkur) og Ajna (styret af MĂ„nen). Chakraerne ligger pĂ„ linje fra omrĂ„det mellem kĂžnsdelene og anus op til omrĂ„det i panden mellem Ăžjnene (det 3. Ăžje). PĂ„ toppen af hovedet findes det syvende chakra â Sahasrara (styret af Solen). I Tantra-yoga er det meningen at kundalinikraften, der ligger sammenrullet som en slange ved Mooladhara, skal stige op gennem centrene, indtil energien nĂ„r det 7. center â hovedcentret − hvorefter mennesket opnĂ„r oplysning. De fysiologiske chakraer er forbundet med den praniske cirkulation og det auriske ĂŠgs ganglier (ansamling af nerveceller), og derfor fungerer de i den fysiske krop gennem formidling fra astrallegemet, der er forbundet med forskellige dele af det fysiske legeme. Forbindelserne strĂŠkker sig fra toppen af kraniet til bunden af rygsĂžjlen. Menneskets legeme er et mikrokosmos, og det indeholder principielt krĂŠfter, egenskaber og samme energi som i solsystemet â dvs. alle syv (eller tolv) logoiske krĂŠfter, der oprindeligt udgik fra Solen, passerede gennem de syv hellige planeter, og blev overfĂžrt til menneskeheden og menneskers fysiske legemer. Derfor har hver enkelt af Sollogosâ krĂŠfter et tilsvarende fokuspunkt i menneskekroppen, og det er de syv chakraer. (Se ogsĂ„ Ajna-chakra, Anahata-chakra, Aurisk ĂŠg, Halschakra, Hjertechakra, Hovedchakra, Kundalini, Logos, Manipura-chakra, Mooladhara-chakra, Pandechakra, Prana, Rodchakra, Sahasrara-chakra, Sakralchakra, Solar plexus chakra, Svadhisthana-chakra, Tantra, Vishuddhi-chakra og Ăterlegeme).
Chakraasana
(Sanskrit). Chakraasana bestĂ„r af âchakraâ, der betyder âhjulâ, og âasanaâ der betyder âstillingâ. Chakraasana er en bagoverbĂžjet yogastilling, der kaldes âhjuletâ, for kroppen danner en cirkel eller et hjul. Det giver stor fleksibilitet i rygsĂžjlen. Chakraasana udfĂžres ved, at man lĂŠgger sig ned pĂ„ ryggen med hĂŠnderne langs siden. Herefter bĂžjes knĂŠene, og hĂŠlene anbringes sĂ„ tĂŠt pĂ„ ballerne som muligt. HĂŠlene skal vĂŠre et stykke fra hinanden. Nu lĂžftes hĂŠnderne, og de anbringes ved siden af Ăžrerne. Placer hĂ„ndfladerne pĂ„ gulvet med fingrene pegende mod skuldrene. LĂžft kroppen i vejret ved at stĂžtte med hĂ„ndflader og fĂždder. Hovedet drejes nu lidt, sĂ„ blikket rettes mod gulvet. Herefter strĂŠkkes lĂ„r og skuldre. Kroppen stĂ„r nu i en position, der fĂ„r den til at ligne en bue − eller nĂŠsten et hjul. Fasthold stillingen sĂ„ lĂŠnge som muligt. Man trĂŠder ud af stillingen ved at sĂŠnke kroppen indtil den rĂžrer gulvet. Benene rettes ud og hĂŠnderne lĂŠgges ned langs siderne tilbage i udgangspositionen. Chakrasana bĂžr efterfĂžlges af en modĂžvelse, hvor man bĂžjer sig forover for at modvirke det pres, der blev lagt pĂ„ ryggen i den bagoverbĂžjede stilling. Chakrasana bĂžr ikke praktiseres af mennesker, der har hjertelidelser, forhĂžjet blodtryk, svimmelhed eller for nylig har gennemgĂ„et en operation. Chakrasana styrker ryggen og mavemusklerne. Ăvelsen finstemmer organerne i underlivet, herunder fordĂžjelsessystemet og forplantningsorganerne. (Se ogsĂ„ Chakra).
Chakravartin
(Sanskrit). Chakravartin eller Cakravartin bestĂ„r af âchakraâ, der betyder âhjulâ, og âvartinâ, der betyder âdrejningâ eller âden, der styrerâ. Chakravartin er âverdens overhovedâ, âden universelle herskerâ. Det er en titel, der bruges pĂ„ flere hinduistiske kejsere, men den henviser isĂŠr til Vishnu, som i skikkelse af den universelle monark beskytter de tre verdener i Treta-yuga. Ved slutningen af Kali-yuga vil Vishnu iflg. legenden igen vise sig i form af Kalkiavataren − eller Maitreya som buddhisterne kalder ham â og han vil reformere og afskaffe ondskab og indlede en tidsalder medĂ„ndelighed og retfĂŠrdighed. (Se ogsĂ„ Kali-yuga, Kalkiavatar, Maitreya, Treta-yuga, Vishnu og Yuga).
Chakshu
(Sanskrit). Chakshu eller Cakshu stammer fra roden âchakshâ, der betyder âat blive synligâ eller âat seâ. Chakshu er Ăžjet, dvs. âevnen til at seâ eller rettere den esoteriske opfattelse af den Ă„ndelige og subjektive virkelighed. Chakshu betyder − udover âĂžjetâ â evnen til at se, lys og klarhed. Kombinationen Loka-Chakshu â verdens Ăžje − er en betegnelse, der bruges om Solen.
Chakshusha
(Sanskrit). Chakshusha eller Caksusa er en af de 14 Manuer â dvs. 3. rundes SĂŠdmanu, og analogt er det Manuen for 3. rodrace. (Se ogsĂ„ Manu).
Champollion
(Egyptisk/Fransk). Egyptologen Jean-Francois Champollion blev fĂždt i Figeac i 1790, og han dĂžde i Paris i 1832. Mere end et Ă„rhundrede gik efter hans dĂžd inden egyptologien blev en internationalt udbredt og anerkendt videnskabelig disciplin. Hans tydning af hieroglyfferne i september 1822, publiceret under titlen âLettre Ă M. Dacier relative Ă lâalphabet des HiĂ©roglyphes phonetiquesâ, reprĂŠsenterer egyptologiens fĂždsel. De fleste af hans bĂžger blev senere udgivet af broderen Jacques Joseph Champollion-Figeac (1778-1867).
Chan-chi
(Kinesisk). Chan-chi betyder halvguder.
Chandal
Chandal eller Tscandal stammer fra Atlantis. Ă
ndsvidenskaben oplyser, at Atlantis er en realitet, og at menneskeheden ved slutningen af den lange atlantiske periode generelt var sunket ned i moralsk forfald, som bl.a. kom til udtryk gennem seksuel omgang med dyr. Chandal er betegnelsen for de skabninger, der dengang var resultatet af den seksuelle kontakt. Ved krydsningen mellem mennesker og dyrelignende vÊsener blev der skabt de sÄkaldte Udumus, og en krydsning mellem Udumus og mennesker resulterede i en Chandal. Senere i udviklingen blev der lukket for denne mulighed for undfangelse.
Chandala
(Sanskrit). Chandala eller Candala er et medlem af en blandet kaste eller mennesker uden kaste − en kastelĂžs. IsĂŠr i oldtidens Indien var det betegnelsen for samfundets mĂ„ske laveste og mest foragtede sociale status. Den blev nogle gange beskrevet som at blive fĂždt med en far fra Sudra-kasten og med en mor fra Bramin-kasten, men i nutiden bruges betegnelsen til enhver af blandet kaste. I antikken blev Chandala brugt om en bestemt gruppe mennesker, der havde mistet deres ret alle fire kaster â Braminerne (prĂŠstekasten), Kshatriyaerne (krigerkasten), Vaishyaerne (landmand, handelsfolk og kĂžbmĂŠnd) og Sudraerne (arbejdere, hĂ„ndvĂŠrkere og tjenestefolk). De kastelĂžse blev fordrevet fra byerne, og de sĂžgte tilflugt i skovene. De blev sat til at fjerne dĂžde kroppe eller pĂ„tage sig arbejde, der var snavset og ulĂŠkkert − âindtil de til sidst blev smidt ud af landetâ. Det skete ca. 4.000 Ă„r f.Kr. Nogle betragter Chandala som forfĂŠdre til de tidligere jĂžder, og selv i nutiden er det den gruppe, der er den mest foragtede af prĂŠsterne i Indien. (Se ogsĂ„ Bramin, Chaturvarna, Kshatriya, Sudra, Vaishya og Varna).
Chandra
(Sanskrit). Chandra eller Candra stammer fra roden âchandâ, der betyder âat skinneâ eller âat lyseâ. Chandra betyder âMĂ„nenâ, som ogsĂ„ er en guddom. Udtrykkene Chandra og Soma er nogle gange synonyme. (Se ogsĂ„ Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandramasanjyotis, Chandra Nadi, Chandravansa og Chandrayana).
Chandra Nadi
(Sanskrit). Chandra betyder âmĂ„neâ, og ânadiâ betyder âkanalâ. Chandra Nadi er et andet navn for Ida Nadi, som er en af de vigtigste kanaler for den Ă„ndelige energi, der strĂžmmer til venstre for rygsĂžjlen. Pingala strĂžmmer til hĂžjre for rygsĂžjlen. Ida Nadi eller Chandra Nadi er âmĂ„ne-energiâ og Pingala Nadi eller Surya Nadi er âsolenergiâ, for Ida er kĂžlig og Pingala er varm. I yoga-filosofien kaldes venstre nĂŠsebor, Chandra Nadi og Ida Nadi for âmĂ„ne-passagenâ og man kalder hĂžjre nĂŠsebor, Surya Nadi og Pingala Nadi for âsol-passagenâ. Ă
ndedrĂŠtter i hĂžjre nĂŠsebor reprĂŠsenterer livskraften, og venstre nĂŠsebor reprĂŠsenterer den mentale kraft. âMĂ„neenergienâ eller den mentale energi anses for at vĂŠre den dominerende. (Se ogsĂ„ Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandramasanjyotis, Chandravansa, Chandrayana, Ida Nadi, Nadi, Pingala og Surya Nadi).
Chandragupta
(Sanskrit). Chandragupta eller Candragupta er den usynlige MĂ„ne â dvs. den hemmelige eller skjulte MĂ„ne. Det er desuden navnet pĂ„ en berĂžmt konge, der betragtes som grundlĂŠggeren af Magadhas Maurya-dynasti, og som var farfar til Asoka, den berĂžmte buddhistiske konge. (Se ogsĂ„ Asoka, (Se ogsĂ„ Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandramasanjyotis, Chandra Nadi, Chandravansa og Chandrayana).
Chandrakanta
(Sanskrit). Chandrakanta eller Candrakanta bestĂ„r af âchandraâ, der betyder âMĂ„nenâ, og âkantaâ, der betyder âden begĂŠredeâ, âden elskedeâ fra roden âkamâ, der betyder âat begĂŠreâ. Chandrakanta betyder derfor âsmuk som MĂ„nenâ, âden elskede MĂ„neâ â eller âMĂ„nestenenâ. MĂ„nestenen er en perle, som angiveligt blev formet og udviklet i kraft af MĂ„nens strĂ„ler, og det gav den magiske egenskaber. Det siges, at âmĂ„nestenen har en stĂŠrkt kĂžlende indflydelse pĂ„ feber, hvis den anvendes pĂ„ begge tindingerâ. Chandrakanti betyder mĂ„neskin − og Chandrakanta er MĂ„nens formodede hustru. (Se ogsĂ„ Chandra, Chandragupta, Chandramanam, Chandramasanjyotis, Chandra Nadi, Chandravansa og Chandrayana).
Chandramanam
(Sanskrit). Chandramanam eller Candramana bestĂ„r af âchandraâ, der betyder âMĂ„nenâ, og roden âmaâ, der betyder âat mĂ„leâ. Chandramanam er en metode til at beregne tiden ved hjĂŠlp af MĂ„nen. Det er en af tre metoder til beregning af tiden i Indien. De to andre metoder er Suryamana og Barhaspatyamana. Chandramana er desuden en af de ti heste, som iflg. hinduistisk mytologi er spĂŠndt for MĂ„nens stridsvogn. (Se ogsĂ„ Barhaspatyamana, Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramasanjyotis, Chandra Nadi, Chandravansa, Chandrayana, Ghadia og Suryamana).
Chandramasanjyotis
(Sanskrit). Chandramasanjyotis eller Candramasanjyotis bestĂ„r af âchandraâ, der betyder âMĂ„nenâ, og âsamâ, der betyder âmedâ samt âjyotisâ, der betyder âlysâ. Chandramasanjyotis betyder derfor âsamme lys som MĂ„nenâ. Iflg. T. Subba Row (1856-1890) er Chandramasanjyotis et symbol pĂ„ devachanisk eksistens, for pĂ„ samme mĂ„de som MĂ„nen lyser pga. det reflekterede lys fra Solen, reflekterer sjĂŠlen i Devachan lyset fra Atma-Buddhi eller Monaden, som findes i enhver skabning. Ordet blev sandsynligvis opfundet af T. Subba Row. (Se ogsĂ„ Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandra Nadi, Chandravansa, Chandrayana, Devachan og Monade).
Chandravansa
(Sanskrit). Chandravansa, Candravansa eller Chandravamsa bestĂ„r af âchandraâ, der betyder âMĂ„nenâ, og âvansaâ, der betyder âafstamningâ eller âraceâ. Chandravansa er âMĂ„neracenâ i modsĂŠtning til Suryavansa, som er âSolracenâ. MĂ„neracen er et af de to store kongelige dynastier i oldtidens Indien. Som beskrevet i Vishnu-Purana er Soma (MĂ„nen) barn af Rishi Atri, som fĂždte Budha (Merkur), der giftede sig med Ila (eller Ida), datter af det andet store kongelige dynasti − Suryavansa (solracen). Hendes efterkommere − Yadu og Puru − grundlagde Chandravansas to store grene, som blev kaldt Yadava og Paurava. Den sidste vigtige efterkommer af Yadus race var Avataren Krishna. Pandu og Dhritarashtra blev fĂždt i Purus race, og forĂŠldrene var henholdsvis Pandavaerne og Kauravaerne − heltene fra Mahabharata, som ogsĂ„ omtales i Bhagavad-Gita. I Ă„ndsvidenskaben kaldes mennesket en âsol-mĂ„ne skabningâ − sol i den hĂžjere triade, og mĂ„ne i den kvaternĂŠre (firdobbelte). Desuden er det Solen, der oplyser MĂ„nen, og pĂ„ samme mĂ„de er det menneskets triade, der kaster sit guddommelige lys pĂ„ personlighedens forgĂŠngelige form. Det guddommelige liv levendegĂžr og fremmer det jordiske. Rama, helten i Ramayana, er fĂždt i Suryavansa, mens Gautama Buddha tilhĂžrte Chandravansa. Nogle forskere mener, at det mĂ„ vĂŠre forkert, at Krishna − en Chandravansa fra Yadu-grenen − skulle have vĂŠret en af Vishnus Avatarer, som er en manifestation af den solare energi iflg. Rig-Veda. Rig-Veda er et vĂŠrk, der har uovertruffen autoritet hos Brahmanaerne. Det viser imidlertid Avatarens dybe esoteriske betydning, som kun den esoterisk filosofi kan forklare. Metafysisk symboliserer Krishna sjĂŠlen, som er Ă©t med Atma-Buddhi, og som pĂ„ mystisk vis har samme funktion som gnostikernes ChrĂ©stos. De reprĂŠsenterer begge âden indre gud i menneskets tempelâ. (Se ogsĂ„ Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Avatar, Bhagavad-Gita, Brahmanisme, Budha, Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandra Nadi, Chandramasanjyotis, Chandrayana, ChrĂ©stos, Gautama Buddha, Gnostiker, Krishna, Kaurava, Mahabharata, Pandava, Pandu, Rama, Ramayana, Rig-Veda, Rishi, Soma, Suryavansa, Veda, Vishnu og Yadava).
Chandrayana
(Sanskrit). Chandrayana bestĂ„r af âchandraâ, der betyder âMĂ„nenâ, og âayanaâ, der betyder âfremadskridendeâ eller âretningâ. Chandrayana er mĂ„neĂ„rets kronologi eller bane. (Se ogsĂ„ Chandra, Chandragupta, Chandrakanta, Chandramanam, Chandra Nadi, Chandramasanjyotis og Chandravansa).
Chang chub
(Tibetansk). Chang chub, Byang chub, Byang-tzyoobs, Tchang-chub eller Jang-chub. Sanskritordet for Chang chub er âbodhiâ, der betyder âat opnĂ„ forstĂ„elseâ, âat erkendeâ eller âat videâ. Byang chub sems dpa (Jang-chub-sem-pa) betyder âbodhisattvaâ pĂ„ sanskrit â dvs. et menneske, der har opnĂ„et en hĂžj grad af Ă„ndelig viden og kraft. âDet er en indviet, som i kraft af sin viden og sjĂŠlsoplysning er undtaget fra den ubevidste reinkarnationscyklus. I stedet kan den indviede ved hjĂŠlp af sin vilje og sine Ăžnsker reinkarnere sig selv efter den fysiske dĂžd, og gĂžre det gentagne gange. Den indviede har magten til at vĂŠlge sine legemer pĂ„ Jorden eller pĂ„ en anden planet, mens det gamle legeme stadig bevares til andre formĂ„lâ. (Se ogsĂ„ Bodhi, Bodhisattva og Reinkarnation).
Chanting
(Fransk). Chanting stammer fra âchanterâ, som betyder rytmisk tale eller sang, der bestĂ„r af ord eller lyde, som ofte er baseret pĂ„ fĂ„ reciterende toner. Chanting kan variere fra en enkel melodi, der bestĂ„r af et begrĂŠnset antal noder, til komplekse musikalske strukturer, men grundlĂŠggende er Chanting baseret pĂ„ gentagelse. Chanting kan betragtes som bĂ„de tale og musik â eller en ophĂžjet form for tale. Chanting af f.eks. Mantraer, hellige tekster osv. er en almindelig anvendt Ă„ndelig praksis. Ligesom bĂžn, kan Chanting vĂŠre et aspekt i enten personlige meditationer eller gruppemeditationer. Forskellige Ă„ndelige traditioner bruger Chanting som en metode til Ă„ndelig udvikling. (Se ogsĂ„ Invokation, Mantra, Mantra-yoga og Meditation).
Chantong
(Tibetansk). Chantong bestĂ„r af âspyanâ (âchenâ), der betyder âĂžjeâ og âstongâ (âtongâ), der betyder âtusindâ. Chantong er âden med 1.000 Ăžjneâ. Det er en betegnelse for Chenresi, der er den tibetanske pendant til Avalokitesvara eller Padmapani pĂ„ sanskrit. Men âden med tusind armeâ er mĂ„ske en mere almindelig betegnelse for Chenresi. (Se ogsĂ„ Avalokitesvara og Chenresi).
Chaos
Se Kaos.
Charachara
(Sanskrit). Charachara eller Caracara bestĂ„r af âcharaâ, som betyder âbevĂŠgendeâ og âacharaâ, der betyder âikke-bevĂŠgendeâ. Charachara henviser til syntesen af alle skabninger og ting − bevĂŠgelige eller faste. Charachara omfatter alle naturriger. Fortidens hinduer betragtede planteriget og mineralriget som levende og besjĂŠlede, og det samme gjaldt dyreriget og menneskeriget. (Se ogsĂ„ Naturriger).
Charachari Mudra
(Sanskrit). Charachari Mudra eller Caracari Mudra er en af de fem Mudraer, der praktiseres i forbindelse med forberedelserne til Raja-yoga. (Se ogsÄ Mudra og Raja-yoga).
Charagmai
(Gnostisk). Charagmai er de fem inspirationer i Pistis Sophia. Kilden til Charagmai er âInspirationens store lysâ. (Se ogsĂ„ Pistis Sophia).
Charaka
(Sanskrit). Charaka eller Caraka stammer fra roden âcharâ, der betyder âat vandreâ eller âat strejfe omkringâ. Det er en gren af Yajur-Veda eller en skole, der arbejder efter den praksis, der pĂ„bydes i Yajur-Veda. I flertalsform betyder Charaka bĂ„de lĂŠren og tilhĂŠngere af doktrinen, som der undervises i, i den gren der kaldes âden sorte Yajur-Vedaâ. Charaka er ogsĂ„ navnet pĂ„ en legendarisk Muni eller lĂŠge, som blev fĂždt i Panchanada i Kashmir. Han var angiveligt lĂŠge for den indo-skythiske konge Kanishka (1. eller 2. Ă„rh.). Man mener, at han var en inkarnation (Avatar) af slangen Sesha − dvs. en legemliggĂžrelse af den guddommelige visdom. Dengang Sesha â slangekongen − besĂžgte Jorden, fandtes der kun sygdom og lidelse overalt. Fra en guddommelig kilde modtog han Ayur-Veda, som indeholdt indsigt i alle kure. Han blev overvĂŠldet af medlidenhed, og han var fast besluttet pĂ„ at inkarnere som sĂžn af en Muni for at afhjĂŠlpe menneskehedens dĂ„rligdomme. Han forfattede et nyt vĂŠrk om medicin, der var baseret pĂ„ de ĂŠldre vĂŠrker af Agnivesa. Sesha-Naga − slangeracens konge − er identisk med Ananta, den syvhovedede slange, som Vishnu sover pĂ„ under Pralayerne (de kosmiske hvileperioder). Ananta er symbol pĂ„ det âendelĂžseâ eller evigheden, og derfor Ă©t med rummet, mens Sesha er periodisk i sine manifestationer. Vishnu identificeres derfor med Ananta, mens Charaka kun er Seshas Avatar. (Se ogsĂ„ Ananta, Avatar, Muni, Naga, Pralaya, Sesha og Yajur-Veda).
Charon
(GrĂŠsk). Charon eller Karon var sĂžn af Erebos (mĂžrke) og enten Nyx (natten) eller Styx var i grĂŠsk mytologi en fĂŠrgemand, der sejlede de dĂžde til dĂždsriget Hades. Charon var en ĂŠldre grĂ„skĂŠget herre. De mennesker, som kunne betale, og som havde fĂ„et en ordentlig begravelse, sejlede Charon over floden Styx. En ordentlig begravelse betĂžd bl.a. at der blev lagt mĂžnter i munden pĂ„ den afdĂžde − ikke over Ăžjnene som mange fejlagtigt tror. Kunne den afdĂžde ikke honorere fĂŠrgemandens krav til en overfart, mĂ„tte han eller hun vende tilbage til sin grav. Derfra hjemsĂžgte den afdĂžde de levende. Det omtalte honorar er desuden ogsĂ„ grunden til, at sĂžmĂŠnd bĂŠrer en guldĂžrering. Hvis de skulle gĂ„ ned med deres skib, kunne de pĂ„ den mĂ„de alligevel betale prisen for at blive sejlet over Styx af Charon. De gamle egypteres Khu-en-ua â styrmanden med falkehovedet, der sejlede de afdĂždes sjĂŠle over det mĂžrke vand, der adskiller liv og dĂžd â blev senere til den grĂŠske Charon. Charon, Erebos og Nyx er derfor varianter af Khu-en-ua. Den dĂžde var forpligtiget til at betale en âobolusâ â en lille mĂžnt â til den dystre fĂŠrgemand fra Styx og Acheron. Derfor placerede man altid en mĂžnt under tungen pĂ„ den afdĂžde. Traditionen er bevaret i nutiden, for i Rusland er det en udbredt skik i de lavere sociale klasser at lĂŠgge kobber i kisten under den afdĂždes hoved som betaling til âdĂždenâ. Hades svarer til Ă„ndsvidenskabens Kama-Loka, og det var kun skyggerne af de afdĂžde, der fik adgang, men kandidater til indvielse, de hĂžjere indviede og mestrene besĂžgte underverdenen pĂ„ bestemte tidspunkter af medfĂžlelse, som f.eks. da Jesus angiveligt besĂžgte Helvede. (Se ogsĂ„ Acheron, Erebos, Hades, Jesus, Kama-Loka og Nyx).
Charvaka
(Sanskrit). Charvaka, Carvaka eller Charyaka er en Rakshasa (dĂŠmon), som i Mahabharata var ven med Duryodhana, der var chef for Kaurava (Kurus), og derfor var han Pandavaernes fjende. Ved afslutningen af det store slag, hvor Kaurava blev besejret, drog kong Yudhishthira ind i hovedstaden Hastinapura i triumf. Charvaka antog form af en Bramin og hĂ„nede kongen. Yudhishthira-braminerne opdagede bedrageriet og forvandlede Charvaka til aske med âild fra deres Ăžjneâ â dvs. at de brugte magnetisme ved hjĂŠlp af det, der i Ă„ndsvidenskaben kaldes âdet sorte blikâ eller âde onde Ăžjneâ. Charvaka er ogsĂ„ en filosof med en materialistisk filosofi, og hans doktriner siges at vĂŠre konkretiseret i Barhaspatya-sutraerne, som afviser alt i tilvĂŠrelsen bortset fra det stoflige. Han levede fĂžr Ramayana-perioden, men hans lĂŠre og skole har overlevet til nutiden, og hans lĂŠre har stadig tilhĂŠngere − navnlig i Bengalen. (Se ogsĂ„ Bramin, Kaurava, Pandava, Ramayana, Sutra og Yudhishthira).
Chatur-maharaja
(Sanskrit). Chatur-maharaja eller Catur-maharajaer bestĂ„r af âchaturâ, der betyder âfireâ og âmahaâ, der betyder âstorâ samt ârajanâ, der betyder âkongeâ. Chatur-maharaja er fire store konger. Eksoterisk er de fire vogtere af hver sin fjerdedel af de laveste af de seks sanselige verdener. Esoterisk er det de fire Ă„ndelige herskere over solsystemet, som pĂ„ mystisk vis er intimt forbundet med Karma. (Se ogsĂ„ Karma og Maharaja).
Chatur-Mukha
(Sanskrit). Chatur-Mukha eller Catur-mukha bestĂ„r af âchaturâ, der betyder âfireâ, og âmukhaâ, der betyder âansigtâ. Chatur-Mukha er âden, med de fire ansigterâ eller âden, med de fire hovederâ. Chatur-Mukha bruges om de tre medlemmer af Trimurtien − Brahma, Vishnu, Shiva. De tre guder er hver isĂŠr âden, med de fire hovederâ. Chatur-Mukha bruges ogsĂ„ om siderne af et kvadrat. (Se ogsĂ„ Brahma, Shiva, Trimurti og Vishnu).
Chatur-Yoni
(Sanskrit). Chatur-Yoni bestĂ„r af âchaturâ, der betyder âfireâ og âyoniâ, der betyder âvulvaâ, âvaginaâ, âlivmoderâ eller âkildeâ − dvs. det kvindelige kĂžnsorgan. Chatur-Yoni eller Tchatur-yoni betyder âde fire former for fĂždselâ. Chatur-Yoni er fire former for fĂždsel afhĂŠngig af udviklingsniveau og Karma. De fire mĂ„der er beskrevet i gamle bĂžger, som omtaler dem sĂ„dan: a) FĂždsel fra livmoderen − dvs. som mennesker og pattedyr. b) FĂždsel fra et ĂŠg â dvs. som fugle og krybdyr. c) FĂždsel ved fugt- og luftmikrober â dvs. som insekter. d) FĂždsel ved pludselig transformering â dvs. som Bodhisattvaer og guddommelige skabninger eller Anupadaka, som derfor kaldes âforĂŠldrelĂžseâ. FĂždslen af en Anupadaka er fremkaldt af den iboende energi og den individuelle karmiske opgave, som gĂžr det muligt at forvandle sig til en endnu ĂŠdlere skabning. (Se ogsĂ„ Anupadaka, Bodhisattva, Karma og Yoni).
Chaturdasa
(Sanskrit). Chaturdasa eller Caturdasa bestĂ„r af âchaturâ, der betyder âfireâ, og âdasaâ, der betyder âtiâ. Som tillĂŠgsord er Chaturdasa tallet 14, og som et feminint navneord â Chaturdasi â er det den 14. dag i MĂ„nekalenderen. Chaturdasaka og Chaturdasan betyder 14.
Chaturdasa-Bhuvana
(Sanskrit). Chaturdasa-Bhuvana eller Caturdasa-Bhuvana er de 14 Lokaer og Talaer eller eksistensplaner â dvs. tilvĂŠrelsens Ă„ndelige og materielle verdener. Ă
ndsvidenskabeligt er det de syv duale tilstande. (Se ogsÄ Loka og Tala).
Chaturthasrama
(Sanskrit). Chaturthasrama eller Caturthasrama er det fjerde niveau af Sanyasa, som vil sige vejen til forsagelse eller total fornÊgtelse af verden. (Se ogsÄ Samnyasa, Sanyasa og Sannyasin).
Chaturvarna
(Sanskrit). Chaturvarna eller Caturvarna bestĂ„r af âchaturâ, der betyder âfireâ, og âvarnaâ, der betyder âkasteâ, âfarveâ, âformâ og âudseendeâ. Hindukasterne omtales i âManuens Loveâ: De fire Chaturvarnaer eller Varnaer omtales i gamle tekster, og fra top til bund har de fĂžlgende rĂŠkkefĂžlge: 1) Braminer â de vediske prĂŠster. 2) Kshatriya â herskere, ledere og soldater. 3) Vaishya â hĂ„ndvĂŠrkere, kĂžbmĂŠnd, handelsfolk, landmĂŠnd og hyrder. 4) Sudra â arbejdere og tjenestefolk. Kastesystemet er meget gammelt, og det tilhĂžrte den arkaiske civilisation. Iflg. hinduernes synspunkt er kastesystemet udtryk for karmisk fortjeneste og de dĂ„rlige egenskaber placerer et menneske i den nĂždvendige position i den fysiske verden i flere inkarnationer. Et menneske kan eksempelvis vĂŠre bramin, som hĂžrer til den hĂžjeste position i kastesystemet, med det aktuelle liv kan altid medfĂžre en ĂŠndring, som vil medfĂžre, at senere inkarnationer resulterer i en hĂžjere eller en lavere position. Et menneske kan vĂŠre slave eller tigger i Ă©n inkarnation, og hvis det er fokuseret i sin hĂžjere natur, vil nĂŠste inkarnation mĂ„ske medfĂžre, at det f.eks. bliver fĂždt som kongelig â men en kongelig i sit fine palads kan begĂ„ alvorlige karmiske fejl, som medfĂžrer, at mennesket i nĂŠste liv igen fĂždes som slave og tigger. Det virkelige menneske er sjĂŠlen, som via personlighedens tanker, fĂžlelser og handlinger skaber sin egen skĂŠbne afhĂŠngig af de valg, der foretages. Det er derfor nemt at forestille sig, at for at opnĂ„ den Ăžnskede disciplin og forĂŠdling af sjĂŠlen, er sjĂŠlen nĂždt til at vĂŠlge et legeme og et liv, hvor personligheden konfronteres med sine egne handlinger, og den skal overvinde meget af det, som kaldes uvidenhed og fejltagelser. Derfor er det ikke altid i sjĂŠlens interesse, at personligheden âfĂždes med en sĂžlvske i mundenâ, for pga. miljĂž, omgivelser, rigdom og social position kan situationen nemt lokke en svag sjĂŠl pĂ„ afveje. Den kan nemt ligger under for tendenser, der trĂŠkker den nedad. Ă
rsagen er, at der mangler incitamenter til at opbygge den disciplin, der trÊkker mennesket opad, og som vÊkker de indre Ändelige og transcendente krÊfter. Luksus, rigdom, magt og et let liv er ikke altid en velsignelse. TvÊrtimod skaber det ofte ulykker for svage sjÊle. Chaturvarna henviser desuden til de fire grundfarver. (Se ogsÄ Bramin, Kshatriya, Sudra, Vaishya og Varna).
Chatuskonasana
(Sanskrit). Chatuskonasana er en yogaĂžvelse. Chatuskonasana betyder stilling med fire hjĂžrner.
Chatvara
(Sanskrit). Chatvara, Chatvarah, Catvaras eller Catvarah er nĂŠvnefald i flertal af âchaturâ, der betyder âfireâ. Chatvara er âde fireâ, og betegnelsen bruges ofte om de fire Kumaraer, der nĂŠvnes i hinduistiske skrifter â Sanat Kumara, Sananda, Sanaka og Sanatana. (Se ogsĂ„ Kumaraer og Sanat Kumara).
Chava
(Hebraisk). Chava er det samme som Eva − âVerdensmoderenâ.
Chela
(Hindi). Chela eller Cela betyder âbarnâ. Iflg. arkaiske stavning er det Cheta (Ceta) eller Cheda (Ceda). En Chela er en discipel eller elev hos en yogi, en guru eller en vismand. I nutidens Ă„ndsvidenskab bruges betegnelsen mest om en mesters accepterede disciple. Forholdet mellem en lĂŠrer og en Chela er langt mere hellig end forholdet mellem forĂŠlder og barn. Ă
rsagen er, at forĂŠldrene skaber den fysiske krop til den inkarnerende sjĂŠl, hvorimod lĂŠreren bearbejder selve sjĂŠlen, giver mennesket kundskab, og lĂŠrer det at blive det, som det er i sin inderste natur â dvs. guddommelig. Chelaens liv eller Chelaens udviklingsvej er smuk og fyldt med glĂŠde fra fĂžrst til sidst, men processen kalder ogsĂ„ alt ĂŠdelt og godt frem i Chelaen, for sjĂŠlens krĂŠfter og egenskaber skal aktiveres for at opnĂ„ og fastholde den intellektuelle og Ă„ndelige storhed, der kendetegner mestrene, for det er mesterskab, der venter for enden af discipelskabets vej. Det er imidlertid ikke noget, man opnĂ„r til sig selv, for enhver egoistisk tanke er en forhindring pĂ„ vejen. Naturligvis er processen en fordel for den enkelte, men den dybe idĂ© er, at alle egenskaber tilhĂžrer sjĂŠlen, og de skal omsĂŠttes til aktivt tjenestearbejde for hele menneskeheden. Det er den kongelige vej, som det enkelte menneske selv skal tilbagelĂŠgge. De kvalifikationer, der forventes af en Chela, er: 1) Perfekt fysisk sundhed. 2) Total psykisk og fysisk renhed. 3. Et uselvisk mĂ„l â dvs. universel nĂŠstekĂŠrlighed og medfĂžlelse med alle levende skabninger. 4. Ărlighed og urokkelige tro pĂ„ karmaloven og uafhĂŠngighed af enhver kraft i naturen, der kan gribe forstyrrende ind. Det er en regel om, at kursen i livet ikke blokeres af nogen instans â heller ikke af eksoteriske ceremonier. 5. Mod i enhver nĂždsituation − ogsĂ„ selv om der er fare for Chelaens eget liv. 6. Intuitiv modtagelighed over for ens egen natur, som er legeme for den manifesterede Avalokitesvara eller guddommelige Atman. 7. Rolig upersonlighed i forhold til den objektive og forgĂŠngelige verden, men samtidig pĂ„skĂžnnelse af alt det, der udgĂžr den ydre verden. âSĂ„dan var kravene til den, der aspirerede til optagelse som Chela. Men bortset fra det fĂžrste punkt, som kun i undtagelsestilfĂŠlde kunne fraviges, krĂŠvede man kun, at de Ăžvrige punkter skulle vĂŠre mere eller mindre udviklet i aspirantens indre natur, fĂžr Chelaen kom pĂ„ prĂžveâ. (Se ogsĂ„ Atman, Avalokitesvara, Discipel, Guru, Yogi og Yogini).
Chemi
(GrĂŠsk). Chemi, Chemis eller Chemmis stammer iflg. grĂŠkerne fra oldtidens Egypten. Egypten hed oprindeligt Khem, Khame, Khmi eller Khemit, der betyder âsortâ. Egypten var det âsorte landâ i modsĂŠtning til det ârĂžde landâ, der var en betegnelse for den omgivende Ăžrken. Egypterne symboliserede dermed en forvandlingsproces fra sort jord til et tempel for Guds lys â eller fra mĂžrk materialisme til ophĂžjet Ă„ndelighed. Nildalens sorte jord gav grĂŠkerne navnet Chemi, hvor den kemiske kunst og videnskab sandsynligvis stammer fra. Chemeia stammer sandsynligvis fra det grĂŠske ord âchemiâ, som betyder âsortâ. Det grĂŠske ord âchemeiaâ optrĂŠder fĂžrste gang omkring det 4. Ă„rh., og det blev brugt til at betegne kunsten for metalforarbejdning − isĂŠr den mulige transformation af uĂŠdle metaller til guld og sĂžlv. Seere tilfĂžjede araberne âalâ og ĂŠndrede ordet til âalkymiâ, som til sidst kom til at betyde kemi i almindelighed. (Se ogsĂ„ Alkymi og Kemit og Khnum).
Chen
(Kinesisk). Chen er et taoistisk udtryk for âvirkelighedâ. Iflg. Chuang er: âChen den hĂžjeste grad af vitalitet eller Ă„ndelighed, og det menneske, der ikke er i besiddelse af sĂ„dan en Ă„ndelighed, kan umuligt vĂŠkke eller inspirere andreâ. Og − âhvis man dyrker Tao i sig selv, vil moralen (Teh) blive Chen (virkelighed)â. (Se ogsĂ„ Tao).
Chenresi
(Tibetansk). Chenresi eller Chenresi-Spyan-ras-gzigs (Chen-re-zi eller Chen-re-si) er en forkortelse for âSpyan-ras-gzigs-dbang-phyugâ (Chen-re-zi-wang-chung), der stammer fra âSpyan-rasâ, der betyder âdet gennemtrĂŠngende blikâ (jf. sanskritordet Avalokita) og âgzigsâ, der betyder âformâ (jf. sanskritordet Rupa) samt âdbang-phyugâ, der betyder âHerrenâ (jf. sanskrit-ordet Isvara). Det er âHerren, der ser formverdenen med sit gennemtrĂŠngende blikâ. Chenresi er derfor tibetanernes Avalokiteshvara. Chenresi er eksoterisk set Asiens beskytter i almindelighed og Tibets i sĂŠrdeleshed. Chenresi har pĂ„ mystisk vis 11 hoveder og 1.000 arme, og hver arm ender i en hĂ„nd med et Ăžje i hĂ„ndfladen. Armene strĂžmmer ud fra Chenresis krop som et strĂ„lehav. De 1.000 Ăžjne er symbol pĂ„, at han er i stand til at opdage nĂžd og at hjĂŠlpe de bekymrede. I den symbolske form er hans navn Chantong â âden, der har 1.000 Ăžjneâ − og Jigtengonpo â âden, der beskytter mod det onde og frelserâ. Selv den eksoteriske Dhyani Chenresi er tankevĂŠkkende i den esoteriske lĂŠre. Han er tydeligvis − ligesom Daksha − syntesen af alle de foregĂ„ende Rodracer og stamfader til alle menneskehedens Rodracer efter 3. Rodrace, som var den fĂžrste, der var komplet. Dermed reprĂŠsenterer han kulminationen pĂ„ de fire oprindelige Rodracer i sin form med 11 hoveder. De bestĂ„r af sĂžjler, der er bygget i fire rĂŠkker, og hver serie har tre ansigter eller hoveder med forskellige hudfarver. De tre ansigter for hver Rodrace er typisk for racernes tre grundlĂŠggende fysiologiske forandringer. Den fĂžrste serie er hvid (mĂ„nefarvet), den anden er gul, den tredje er rĂžd-brun − den fjerde har to ansigter, der er sort-brune, og det tredje ansigt er uden farve. Det er en henvisning til den alt for tidlige slutning pĂ„ atlantidernes civilisation. Padmapani (Daksha) sidder pĂ„ sĂžjlen og danner toppen. Eksoterisk set betragtes Dalai Lama ofte som en inkarnation af Chenresi, for en populĂŠr legende siger, at nĂ„r troen begynder at dĂž ud i verden, udsender Padmapani-Chenresi sin lysstrĂ„le, og straks inkarnerer han i en af de to store lamaer â Dalai Lama og Tashi Lama. Esoterisk kaldes han Bodhisattva Chenresi Vanchug â dvs. âden kraftfulde og altseendeâ. Chenresi eller Avalokitesvara âer de store Logoi i deres hĂžjere aspekt i de guddommelige regioner. Men pĂ„ de manifesterede planer er han − ligesom Daksha − stamfader (i Ă„ndelig forstand) til menneskerâ. I Kina er Chenresi identisk med barmhjertighedens store gudinde Kwan-Yin, som symboliseres af en kvindeskikkelse med et barn i sine arme. Den sande betydning af Chenresi er solsystemets 3. Logos, mens det i mennesket er Buddhi-Manas, det aktive aspekt af menneskets Monade (Ă„nden). UdstrĂžmningen eller pĂ„virkningen, der udgĂ„r fra Chenresi, og som gennemstrĂžmmer de lavere dele af menneskets konstitution, er Padmapani (med lotushĂŠnderne). Padmapani er derfor Avalokitesvaras eller Chenresis Bodhisattva, som kosmisk eller psykologisk svarer til Brahmas manifesterede indflydelse. (Se Avalokiteshvara, Bodhisattva, Brahma, Brahman, Daksha, Isvara, Kwan-Yin, Monade, Rodrace, Rupa).
Cheops
Se Khufu.
Cherno Bog
(Slavisk). Cherno Bog er den sorte guddom − de gamle slavoneres Ăžverste guddom.
Cheru
(Germansk). Cheru eller Heru er et magisk svĂŠrd. Det er âsvĂŠrdgudenâ Cheruscis vĂ„ben, som omtales i forbindelse til en gammel germansk stamme, hvis hjemland var nĂŠr Ăžvre Weser og den nordlige del af Chatti. Stammen bosatte sig i det centrale og nordlige Hessen og det sydlige Niedersachsen, langs den Ăžvre del af Weser-floden og i dale og bjerge ved Eder, Fulda og Weser, et distrikt, der omtrent svarer til Hessen-Kassel, men sandsynligvis noget mere omfattende. Cheru er blevet forbundet med den skandinaviske tyr, som hed Tio eller Zio i germansk mytologi. I legenden blev Cherus svĂŠrd formet af Ivaldis sĂžnner − dvĂŠrgene, som pĂ„ samme mĂ„de formede Thors Hammer, MjĂžlner. Cherus svĂŠrd var magisk, og i den nordiske mytologi siges det, at det âĂždelĂŠgger sin ejermand, hvis han ikke er vĂŠrdig til at bruge detâ. Det bringer sejr og berĂžmmelse, men kun i hĂŠnderne pĂ„ en helt med hĂžj moral. (Se ogsĂ„ Edda og Thors Hammer).
Cherubim
Se Kerubim.
Chesed
(Hebraisk). Chesed er den fjerde Sephira af de 10 Sephiroth. Chesed stĂ„r for Guds nĂ„de, kĂŠrlighed eller barmhjertighed. Chesed kaldes ogsĂ„ Gedulah, der stĂ„r for storhed og pragt. Jupiter er Cheseds hersker, og ĂŠrkeenglen Zadkiel behersker Cheseds sfĂŠre. Chesed betragtes som en aktiv maskulin styrke, som er den anden i hĂžjre sĂžjle i det kabbalistiske trĂŠ. Cheseds guddommelige navn er âElâ, der betyder âden mĂŠgtigeâ. I englenes orden er den reprĂŠsenteret som Hashmonaim, dvs. âde funklende flammerâ, som bestĂ„r af poleret eller blankslebet messing. I forhold til menneskekroppen er det den hĂžjre arm, som symboliserer styrke − og i forhold til de syv planeter i Jordens planetariske kĂŠde svarer det til planeten G. Fra denne Sephiroth udgik den femte − Geburah. (Se ogsĂ„ Ain-Soph, Binah, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth og Tiphereth).
Cheta
(Kinesisk). Cheta eller Che-ti omtales i kinesiske buddhistiske arbejder med henvisning til den berÞmte Saptaparna-grotte, der nÊvnes af en rÊkke kinesiske buddhistiske pilgrimme og forfattere, som f.eks. Fa-hian og Hiuen-Tsang. Grotten formodes at vÊre et af de steder, hvor den lysende skygge af Gautama Buddha, stadig kan ses pÄ vÊggene i hulen pÄ bestemte tidspunkter, men kun af mennesker, der er i stand til at opfatte fÊnomenet. Det siges, at Gautama Buddha brugte grotten til at meditere og undervise sine Arhater og disciple. (Se ogsÄ Arhat, Discipel og Gautama Buddha).
Chetana
(Sanskrit). Chetana eller Cetana er et intelligent vĂŠsen (som navneord), og dermed mener man sjĂŠlen eller tankesindet. Som et tillĂŠgsord − isĂŠr i filosofi â menes der opmĂŠrksom, bevidst, sansende og intelligent. Navneordet Chetana betyder bevidsthed, fornuft og intelligens.
Chhag
(Tibetansk). Chhag er det samme som Genesis â verdens begyndelse.
Chhanda-Riddhi-Pada
(Sanskrit). Chhanda-Riddhi-Pada eller Chanda-Riddhi-Pada bestĂ„r af âchhandaâ, der betyder âviljeâ, og âriddhiâ, der betyder metafysisk kraft samt âpadaâ, der betyder âskridtâ eller âstrĂ„leâ. Chhanda-Riddhi-Pada er derfor en uddannelse i viljeskraft. Det er et af de skridt, der er nĂŠvnt i Raja Yoga: âDet endelige afkald pĂ„ alt begĂŠr som en ufravigelig betingelse for at udvikle metafysiske krĂŠfter, og for at fĂ„ adgang til den direkte vej til Nirvanaâ. SĂŠtningen viser, at ved at opgive de lavere begĂŠr og fornĂžjelser, trĂŠder man ind pĂ„ en vej, hvor man oplever himmelske glĂŠder og fĂ„r enorme udvidelser af evnerne og deres Ă„ndelige anvendelse, selv om det fĂžrst opgives definitivt pĂ„ et endnu hĂžjere niveau. (Se ogsĂ„ Nirvana og Raja Yoga).
Chhandaja
(Sanskrit). Chhandaja eller Chandaja bestĂ„r af âchhandaâ, der betyder âviljeâ, og roden âjanâ, der betyder âat blive fĂždtâ. Chhandaja er derfor den viljesfĂždte eller selvskabte. Kumaraerne og andre guddommelige skabninger som f.eks. Agnishwattaer og Manasaputraer, omtales ofte i hinduistisk litteratur som Chhandajaer. Ordet kan ogsĂ„ oversĂŠttes som glĂŠdesfĂždte, fordi Chhanda ofte betyder glĂŠde eller fornĂžjelse, for vilje og medfĂždt begĂŠr er forskellige faser af den samme fundamentale natur. (Se ogsĂ„ Agnishwatta, Kumaraer og Manasaputra).
Chhandoga
(Sanskrit). Chhandoga er en Samhita-samling fra Sama-Veda. Chhandoga er desuden en prÊst, der messer Sama Veda. (Se ogsÄ Sama Veda, Samhita og Veda).
Chhanmuka
(Sanskrit). Chhanmuka eller Chanmuka er en hÞjt respekteret Bodhisattva hos de nordlige buddhister. Han blev berÞmt for sin glÞdende kÊrlighed til menneskeheden, og han betragtes i de esoteriske skoler som en Nirmanakaya. (Se ogsÄ Bodhisattva, Buddhisme og Nirmanakaya).
Chhaya
(Sanskrit). Chhaya eller Chaya betyder âskyggeâ. I den esoteriske filosofi er en Chhaya et menneskes astrale genpart. Udover at henvise til menneskets astrallegeme bruges udtrykket normalt om skygger eller genparter, som er Ă„ndelige vĂŠsener eller Pitrier, der spillede en vigtig rolle i menneskehedens tidlige udvikling. I 1. Rodrace, som bestod af Dhyan-Chohaner, dvs. rene, guddommelige skabninger og store Pitrier af forskellige grupper, skulle Dhyan-Chohanerne forme et billede (Chhaya), og gĂžre det til fysiske mennesker. Pitrierne skulle udruste mennesket med guddommelig intelligens og evnen til at forstĂ„ skabelsens mysterium. Den samme idĂ© dukker ogsĂ„ op i Zohar: âI Tzalam (skyggebilledet) i Elohim (Pitrierne) blev Adam (mennesket) skabtâ. Chhaya er desuden et vĂŠsen, der er skabt af Suryas hustru Sanjna ud af hende selv (astrallegeme). (Se ogsĂ„ Adam, Barhishader, Dhyan-Chohan, Elohim, Pitri, Rodrace, Sanjna, Surya og Zohar).
Chhaya fĂždsel
(Sanskrit). Chhaya fĂždsel er en urtilstand med ukĂžnnet formering i menneskehedens 1. Rodrace pĂ„ planeten Jorden i denne runde. I 1. Rodrace var der udelukkende Chhayaer − astrale former eller genparter − som angiveligt sivede ud fra forskellige typer af Pitrier. (Se ogsĂ„ Chhaya, Pitri, Rodrace og Sanjna).
Chhaya-Loka
(Sanskrit). Chhaya-Loka bestĂ„r af âchhayaâ, der betyder âskyggeâ og âlokaâ, der betyder âverdenâ eller âlokalitetâ. Chhaya-Loka er âskyggernes verdenâ, som i Ă„ndsvidenskaben kaldes Kama-Loka. Chhaya-Loka er identisk med Hades. I Dzyans Stanzaer bruges Chhaya-Loka om skyggen af den kosmiske Ă„nd â dvs. det fĂžrste dunkle slĂžr ved oprindelsen til de fĂžrste intellektuelle former − âden guddommelige Arupaâ (det formlĂžse Univers, der bestod af tanker), som afspejlede sig i Chhaya-Loka (de oprindelige formers tankemĂŠssige skyggeverden) − Anupadakas fĂžrste formlĂžse tankestof. (Se ogsĂ„ Anupadaka, Arupa, Chhaya, Dzyan, Kama-Loka og Loka).
Chhinnamasta Tantrika
(Sanskrit). Chhinnamasta Tantrika eller Chinnamasta Tantrika bestĂ„r af âchhinnaâ, der betyder âafskĂ„retâ, og âmastaâ, der betyder âhovedâ. Chhinnamasta Tantrika er en buddhistisk tantrisk sekt, der er opkaldt efter gudinden Chhinnamasta, der afbildes med et afhugget hoved. I sektens hĂžjeste indvielse, skal mesteren (i overfĂžrt betydning) âskĂŠre sit hoved af med hĂžjre hĂ„nd, og holde det ved venstre sideâ. Tre blodstrĂžmme lĂžber ud fra den hovedlĂžse krop. Den ene lĂžber ind i munden pĂ„ det afhuggede hoved. Den anden lĂžber ned mod jorden som et offer af rent, syndefrit blod til Moder Jord. Den tredje lĂžber op mod himlen, for at bevidne selvofringen. Det har naturligvis en dyb esoterisk betydning, som kun kendes af de indviede.
Chi-yi
(Kinesisk). Chi-yi er de syv eller ti guddommelige lÊrere. Det svarer til den hinduistiske Lishi-Manuer eller Prajapatier, de persiske Amesha Spenta, de hebraiske Elohim og Sephiroth osv. (Se ogsÄ Amesha Spenta, Elohim, Manu, Prajapati og Sephiroth).
Chiah
(Hebraisk). Chiah er livet. I Kabbalaen er det et udtryk for den nÊsthÞjeste essens af menneskets sjÊls. Chiah korresponderer med Chokmah (visdom). (Se ogsÄ Chokmah og Kabbala).
Chichchhakti
(Sanskrit). Chichchhakti, Chichhakti eller Cicchakti bestĂ„r af âchitâ, der betyder âtankeâ eller âintelligensâ og âshaktiâ, der betyder âkraftâ. Chichchhakti er mental magt â dvs. den kraft, som skaber tanker. (Se ogsĂ„ Chit og Shakti).
Chidachit
(Sanskrit). Chidachit eller Cidacit bestĂ„r af âchitâ, der betyder âtankeâ eller âintelligensâ, og âachitâ, der betyder âikke-tankeâ eller âikke-intelligensâ. Chit reprĂŠsenterer naturens intelligente side, mens dens modsĂŠtning, Achit, er dens legeme, det substantielle eller naturens stoflige side. Chidachit refererer til det, der hverken er det ene eller det andet, men forbindelsen i opdelingen mellem Logosâ mentale form og Logosâ manifesterede form i substansen svarer til Fohat. (Se ogsĂ„ Chit, Fohat og Logos).
Chidagnikunda
(Sanskrit). Chidagnikunda eller Cidagnikunda bestĂ„r af âchitâ, der betyder âtankeâ eller âintelligensâ, og âagniâ, der betyder âildâ samt âkundaâ, der betyder âildstedâ eller âarneâ. Men der er tale om den indre ild â Ă„nden − eller det mystiske sted i menneskets opbygning, hvor den Ă„ndelige ild brĂŠnder. Chidagnikunda kan derfor oversĂŠttes med âilden i hjertetâ − kilden til den kraft, som tilintetgĂžr alle individuelle begĂŠr. En mester siges helt at have forvandlet sin Ahamkara (personlighed eller selvbevidsthed), og ophĂžjet den til den Ă„ndelige, egoiske universalitet i Chidagnikunda. (Se ogsĂ„ Agni, Ahamkara og Chit).
Chidakasam
(Sanskrit). Chidakasam er omrÄdet eller grundlaget for bevidsthed.
Chidakasha
(Sanskrit). Chidakasha eller Cidakasa bestĂ„r af âchitâ, der betyder âtankeâ eller âintelligensâ, og Akasha, der betyder âĂŠterâ eller ârumâ. Chidakasha er âbevidst ĂŠterâ. Det er en betegnelse for et bevidsthedsrum − en abstrakt kosmisk bevidsthed, som er aktiv i det Ă„ndelige kosmiske stof eller Akasha. Chidakasha er ren kosmisk intelligens i forening med det abstrakte kosmiske stof − den Ă„ndelige side af Svabhavat (substansen). Det er den uendelige, altgennemtrĂŠngende universelle bevidsthed − det subtile rum i Sahasrara (hovedchakraet), som ogsĂ„ kaldes den tusindbladede lotus eller âal manifestations sande hjerteâ. (Se ogsĂ„ Akasha, Chit, Hovedchakra, Sahasrara, Substans og Ăter).
Chidrupa
(Sanskrit). Chidrupa eller Cidrupa bestĂ„r af âchitâ, der betyder âtankeâ eller âintelligensâ, og ârupaâ, der betyder âformâ eller âlegemeâ. Det er intelligensens essens â et hierarkis Logos. (Se ogsĂ„ Achidrupa, Chit, Logos og Rupa).
Chiliokosmos
(GrĂŠsk). Chiliokosmos bestĂ„r af âchilioiâ, der betyder âtusindâ, og âkosmosâ, der betyder âuniversâ. I den nordlige buddhisme betyder Chiliokosmos et univers, der bestĂ„r af tusind regioner. Man navngiver dog kun tre af de mange regioner: Kama-Loka, Rupa-Loka og Arupa-Loka. Man gĂžr ogsĂ„ opmĂŠrksom pĂ„, at Kama-Loka har mange underafdelinger. Tredelingen er derfor bare en grov oversigt over mangfoldige regioner og underregioner. Det kan derfor siges, at Universet bestĂ„r af Chiliokosmos, og de enkelte regioner svarer mere eller mindre til et hierarki med sit eget integrerede system af verdener og afdelinger, og hver afdeling er igen opdelt, sĂ„dan at det i sin helhed udgĂžr en enorm kompleksitet. Ethvert hierarki bestĂ„r af guddommelige, Ă„ndelige, intellektuelle, astrale eller astral-fysiske afdelinger, der strĂŠkker sig fra hĂžjere regioner nedad til det laveste − og de tre laveste i hver Chiliokosmos har betegnelsen Kama-Loka (eller Kama-Dhatu) Rupa-Loka (eller Rupa-Dhatu) og Arupa-Loka (eller Arupa-Dhatu). De tre omtales almindeligvis som Trailokya, og det gĂŠlder for ethvert univers, hierarki eller Chiliokosmos, som de befinder sig i eller er en del af. Med hensyn til Trailokya, sĂ„ er den laveste eller Kama-Loka (Kama-Dhatu) generelt udtryk for forskellige omrĂ„der for lavere begĂŠr. Den anden eller Rupa-Loka (Rupa-Dhatu), er formverdener men af en ĂŠterisk og subtil karakter, der kun kan defineres som verdener eller regioner, som bestĂ„r af ren intellektuel eller psykisk karakter. De hĂžjeste eller Arupa-Loka (Arupa-Dhatu) omfatter regioner, der er formlĂžse og rent Ă„ndelige − ikke kun ĂŠteriske eller subtile â og det er regioner eller stadier, hvor man kun kan have en fornemmelse af deres karakter. (Se ogsĂ„ Arupa-Dhatu, Arupa-Loka, Dhatu, Kama-Dhatu, Kama-Loka, Loka, Rupa-Dhatu, Rupa-Loka og Trailokya).
Chin Mudra
(Sanskrit). Chin Mudra bestĂ„r af âchinâ, der betyder âbevidsthedâ og âmudraâ, der betyder âseglâ, âmarkeringâ, âholdningâ eller âgestusâ. Chin Mudra er âbevidsthedens holdningâ. Mudra pĂ„ tibetansk hedder Chakgya. Det er et yogaudtryk for en bestemt hĂ„ndstilling. Pegefingeren bĂžjes og anbringes pĂ„ indersiden af tommelfingeren. De Ăžvrige tre fingre holdes udstrakte. FormĂ„let med Chin Mudra er at minde udĂžveren om formĂ„let med at praktisere yoga − forening af den individuelle sjĂŠl i personligheden med sjĂŠlen pĂ„ sit eget plan. Chin Mudra er en hĂ„ndstilling, der har en effekt pĂ„ kroppens energistrĂžm.
Ching-fa-yin-Tsang
(Kinesisk). Ching-fa-yin-Tsang er mysteriet om âden gode doktrins Ăžjeâ, som forekommer i kinesisk buddhismes esoteriske lĂŠre eller i forbindelse med fortolkningen af Gautama Buddha. Men â for enhver, der studerer buddhistisk esoterisme vil udtrykket âĂžjets mysteriumâ betyde fravĂŠr af esoterik. (Se ogsĂ„ Gautama Buddha, Buddhisme og Zenbuddhisme).
Chinmatra
(Sanskrit). Chinmatra eller Cinmatra bestĂ„r af âchitâ, der betyder âtankeâ eller âintelligensâ, og âmatraâ, der betyder âden essentielle tankeâ eller âden fundamentale intelligensâ. Den essentielle tanke eller det basale tankesind bruges i Vedanta-filosofien − isĂŠr af Advaita − for kimen til kosmisk idĂ©dannelse, der eksisterer pĂ„ ethvert geometrisk punkt i det uendelige Chidakasa (omrĂ„det for kosmisk idĂ©dannelse). Det skal ikke forveksles med det vedantiske udtryk Mulaprakriti (udifferentieret elementĂŠr kosmisk substans) eller Chidakasa. De tre betragtes fra et subjektivt synspunkt som aspekter af Parabrahman. I den menneskelige opbygning er Chinmatra det syvende princip eller Atman. (Se ogsĂ„ Advaita, Atman, Chit, Mulaprakriti, Parabrahman, Veda og Vedanta).
Chit
(Sanskrit). Chit eller Cit betyder âtankeâ, âintelligensâ og âforstĂ„elseâ. Der er tale om abstrakt bevidsthed eller absolut intelligens i modsĂŠtning til konkret eller logisk tĂŠnkning. Chit er desuden modsĂŠtning til Achit, der betyder uvidenhed. Iflg. vedisk filosofi er Chit en af Atmans, Brahmans eller Logosâ tre egenskaber Sat-Chit-Ananda. (Se ogsĂ„ Achit, Atman, Brahman, Logos, Sat-Chit-Ananda og Veda).
Chiti
(Sanskrit). Chiti eller Citi stammer fra âchitâ, der betyder âtankeâ, âintelligensâ og âforstĂ„elseâ − âdvs. de handlinger, virkninger og konsekvenser, der er udvalgt til brug for sjĂŠlen eller âsamvittighedens stemmeâ i mennesket. Nogle yogier betragter Chiti som synonym med Mahat (âden guddommelige hensigtâ eller âden kosmiske bevidsthedâ), men Ă„ndsvidenskaben betragter Mahat som roden, grundlaget og kimen til Chiti. Chiti er Manas, som fungerer under oplysning af Buddhi, og som derfor medfĂžrer upersonlig eller intuitiv forstĂ„else. Det er en organisk aktivitet i modsĂŠtning til abstrakt eller ren tanke og bevidsthed. NĂ„r funktionen er udviklet, forbinder mennesket sin natur med et aspekt, der er nĂŠsten identisk med en Manasaputra, og ved hjĂŠlp af Ă„ndelige affinitet tiltrĂŠkker det skytsĂ„nder eller Chitkalaer, som er synonyme med Manasaputraer. (Se ogsĂ„ Buddhi, Buddhi-Manas, Chit, Chitkala, Mahat, Manas og Manasaputra).
Chitkala
(Sanskrit). Chitkala eller Citkala bestĂ„r af âchitâ, der betyder âtankeâ eller âintelligensâ, og roden âkalâ, der betyder âtilskyndelseâ, âopfordreâ og âstimulereâ. Chitkala er derfor bevidsthedens eller den intelligente tankes tilskyndelse eller stimulering. Det henviser til Manasaputraerne, som er de Ă„ndelige skabninger, der i lĂžbet af 3. Rodrace, ud af deres egen essens forsynede menneskeheden med det hĂžjere manasiske aspekt. Dermed blev de skytsĂ„nder for menneskeheden. Fordi Chitkalaer eller Kaumarika Manasaputraer tilhĂžrer Hierarkiet, har de ofte samarbejdet med Kwan-Yin, barmhjertighedens gudinde, som kan betragtes som det feminine aspekt af den kosmiske 3. Logos. I Ă„ndsvidenskaben er Chitkala identisk med Kumaraerne, som fĂžrst inkarnerede i menneskets 3. Rodrace. (Se ogsĂ„ Chit, Kumaraer, Kwan-Yin, Logos, Manas, Manasaputra og Rodrace).
Chitkara
(Sanskrit). Chitkara eller Citkara bestĂ„r af âchitâ, der betyder âtankeâ eller âintelligensâ, og roden âkriâ, der betyder âat gĂžreâ, âat laveâ. Chitkara er den, der arbejder med tanker, og dermed er Chitkara skytsĂ„nd i mennesket. (Se ogsĂ„ Chit og SkytsĂ„nd).
Chitragupta
(Sanskrit). Chitragupta eller Citragupta bestĂ„r af âchitrâ, der betyder âat skildreâ eller âat farve med forskellige farverâ og âguptaâ, der betyder âskjultâ. Den hemmelige protokolfĂžrer, der afbilder et billede i det astrale lys af personens liv iflg. den hinduistiske mytologi. Chitragupta er en âskriftklogâ gud eller Deva i de dĂždes bolig, som har til opgave at overvĂ„ge og registrere menneskers gode og dĂ„rlige sider, og som er ansvarlig for at bestemme, hvor de skal hen efter den fysiske dĂžd. Chitragupta aflĂŠser forlĂžbet af sjĂŠlenes liv i sit register, som kaldes Agra-Sandhani, nĂ„r den diskarnerede sjĂŠl ankommer i Yimas kongerige. Yima er dĂždens gud og en variant af Lipikaerne. Chitragupta er sĂžn af Brahma, Universets skaber. Chitragupta har en ret speciel plads i hinduismens gudeverden pĂ„ grund den position, hans fĂždsel har givet ham. I en populĂŠr udgave af Chitraguptas skabelsesberetning siges det, at Brahma gav ansvaret for dĂždsriget til guden Yima, der ogsĂ„ er kendt som Dharamraj eller Yamraj. Yima blev nogle gange forvirret, nĂ„r afdĂžde kom til ham, og nogle gange sendte han de forkerte sjĂŠle til enten Himlen eller Helvede. Brahma gav ham derfor ordre til at holde bedre styr pĂ„ alle, men Yima erklĂŠrede, at man ikke med rimelighed kunne forvente, at han skulle holde styr pĂ„ de mange mennesker, der var fĂždt af 84 forskellige livsformer i de tre verdener. (Se ogsĂ„ Agra-Sandhani, Brahma, Brahman, Deva, Lipika og Yima).
Chitrasikhandin
(Sanskrit). Chitrasikhandin eller Citrasikhandin betyder âde lysskabteâ. Det er en titel, der blev givet til de syv Rishier (Saptar-Shayaer), som reprĂŠsenterer den besjĂŠlende kraft fra de syv stjerner i stjernebilledet Store BjĂžrn (Riksha). Man mente, at de mystiske syv befandt sig pĂ„ himlen som syv store stjerner i stjernebilledet Store BjĂžrn, som bĂ„de de gamle egyptere og hinduer betragtede som âTidens Moderâ, og som var kilden til de syv elementĂŠre krĂŠfter. (Se ogsĂ„ Bhuta-Sarga, Riksha og Rishi).
Chitta
(Sanskrit). Chitta eller Citta (pĂ„ pali) er afled af âchitâ, der betyder âtankeâ eller âintelligensâ. Chitta er et af tre overlappende udtryk, der anvendes i Nikayaerne med henvisning til psyke. Nikaya betyder âvolumenâ eller âsamlingâ eller âgruppeâ og bruges i relation til de buddhistiske tekster. De to andre udtryk er Manas og Vijnana. Alle tre bruges nogle gange i den generelle og ikke-tekniske betydning af âsindâ, og andre gange bruges de i rĂŠkkefĂžlge for at henvise til mentale processer som helhed. Deres primĂŠre anvendelser er imidlertid tydelige. Iflg. ordbogen betyder Chitta bĂ„de hjerte og sind, og det understreger, at Chitta er den mere fĂžlelsesladede side af sindet i modsĂŠtning til Manas, som er intellektet eller fornuften i betydningen af, hvad der forstĂ„s ved mentale aspekter (Dhamma â lovmĂŠssighed og moralsk instinkt). Chitta er genstand for meditation i tredje del af Satipatthana, der kaldes de fire forudsĂŠtninger for mindfulness. I Ă„ndsvidenskaben betyder Chitta ofte âhukommelseâ, som iflg. Vedanta er en af tankesindets fire funktioner. Chitta bruges enten om tankesindet eller om hjertet, der betragtes henholdsvis som hjemstedet for bevidst eller ubevidst tankevirksomhed. Chitta er underbevidstheden eller den store hukommelsesbank, hvor Samskara â underbevidste indtryk (latent-depositter) â oplagres. Samskara er tidligere tankemĂŠssige indtryk, som har en eftervirkning. Citta er hverken en enhed eller en proces, og det er muligvis grunden til, at Chitta ikke klassificeres som en Skandha. I astrologi er Chitta navnet pĂ„ 9. hus (Skytten). (Se ogsĂ„ Astrologi, Manas, Meditation, Nikaya Samskara, Skandha, Veda, Vedanta og Vijnana).
Chitta Vritti
(Sanskrit). Chitta oversĂŠttes sĂŠdvanligvis med âtankestofâ eller âhjerneâ, fordi hjernens inaktive materiale tilsyneladende har bevidsthed. Det svarer til en computer, som ikke engang er levende, men tilsyneladende alligevel er superintelligent. Vritti bruges normalt til at angive et menneskes levevilkĂ„r. En landmand siges at vĂŠre i Krishi Vritti dvs. i landbruget. En Sannyasin siges at leve i Uncha Vritti dvs. en hĂžj levemĂ„de, som dybest set drejer sig om at fĂ„ det daglige mĂ„ltid ved hjĂŠlp af en tiggerskĂ„l. Hvad gĂžr Chitta? Hvad er Chittas Vrittier eller aktiviteter? Chitta skaber dybest set Vrittier i kraft af forskellige oplevelser. Den projicerer forskellige billeder inden for sine rammer i sit eget mentale rum, selv om projiceringerne ser ud til at stamme fra rummet udenfor. Chitta kan opdeles i flere funktioner: Manas (tankesindet), Buddhi (intellekt/intuition), Ahamkara (individualitetsprincippet, selvbevidstheden eller selvidentificeringen), Smriti/Chitta (hukommelse). Mennesket modtager information fra omverdenen via sine sanser pga. Indriyas Vrittier. Manas eller tankesindet, som er kendt som den 11. Indriya (sanser), samler, koordinerer og afslĂžrer en anden af Chittas egenskaber, der kaldes Buddhi. Buddhi analyserer alle oplysninger, vurderer dem, og derefter kommer sjĂŠlen eller Chittas Ahamkara-aspekt i spil. SjĂŠlen accepterer prĂŠsentationen, hvis den er gavnlig. Hvis ikke skaber den forskellige reaktioner. NĂ„r Buddhi eller intellektet er aktivt, kaldes Chitta Vritti ogsĂ„ Buddhi Vritti, og nĂ„r det er domineret af Ahamkara-aspektet, er Chitta Vritti kendt som Ahamkara Vritti. Patanjali oplyser, at Chitta er i stand til at transcendere alle Vrittier eller forblive uvidende om alle Vrittier. Der findes ikke et tidspunkt, hvor Chitta stopper sin aktivitet. Chitta projiceres konstant ind i det mentale rum, som er dens Vrittier. Men Patanjali taler om en tilstand, hvor Chitta transcenderer alle Vrittier og forbliver i den transcenderede tilstand. Han kalder det en tilstand af Yoga. (Se ogsĂ„ Ahamkara, Buddhi, Chitta, Indriya, Manas, Patanjali, Sannyasin og Smriti).
Chitta-Riddhi-Pada
(Sanskrit). Chitta-Riddhi-Pada eller Citta-Riddhi-Pada bestĂ„r af âchittaâ, der betyder âintelligensâ, âtankeformerâ eller âhukommelseâ, og ârid-dhiâ, der betyder âmetafysisk kraftâ samt âpadaâ, der betyder âtrinâ. I Raja-yoga er det et udviklingstrin, hvor man giver afkald pĂ„ den lavere hukommelse, for at opnĂ„ metafysiske evner eller kraft. Det reprĂŠsenterer den tredje forudsĂŠtning i den Ă„ndelige udvikling, der resulterer i erhvervelse af Adeptskab. Det medfĂžrer, at man giver afkald pĂ„ fysisk hukommelse, og dermed alle tanker, som er forbundet med materialistiske eller personlige begivenheder i livet, og dermed ogsĂ„ med personlige fordele, fornĂžjelser eller forbindelser. NĂ„r den fysiske hukommelse er ofret, kan den kun genskabes ved hjĂŠlp af viljestyrke, og kun nĂ„r det er absolut nĂždvendig. (Se ogsĂ„ Adept, Chitta og Raja-yoga).
Chitta-Smriti-Upasthana
(Sanskrit). Chitta-Smriti-Upasthana eller Citta-Smriti-Upasthana bestĂ„r af âchittaâ, der betyder âintelligensâ, âtankeformerâ eller âhukommelseâ, og âsmritiâ, der betyder âerindringâ samt âupasthanaâ, der betyder âat placere fĂžr sig selvâ, âat efterleveâ eller âat strĂŠbe efterâ. Chitta-Smriti-Upasthana vil sige, at man efterlever den viden og erfaring, der stammer fra hukommelsen. I buddhistisk litteratur vil det sige, at man altid tĂŠnker over menneskelivets forbigĂ„ende karakter, og tilvĂŠrelsens uafbrudte cykliske natur. (Se ogsĂ„ Chitta og Smriti).
Chnoumis
(GrĂŠsk). Chnoumis er det samme som Chnouphis og Kneph. Chnoumis er et symbol pĂ„ guddommelig skabende kraft. Iflg. Plutarch er Chnouphis, Kneph eller Khnum âden uskabte og evige guddomâ. Hans hud er blĂ„ (symbol pĂ„ ĂŠteren), og fordi han har vĂŠdderhoved med en UrĂŠus-slange mellem hornene, kan han vĂŠre identisk med Amon eller Chnouphis. Den type guder er altid solare, og de reprĂŠsenterer forskellige aspekter af faserne for befrugtning og skabelse. VĂŠdderhovederne bekrĂŠfter betydningen, for en vĂŠdder er altid symbol pĂ„ skabende energi i abstrakt betydning, mens tyren er symbol pĂ„ styrke og de skabende funktioner. Men de var alle guder med egenskaber, der blev individualiseret og personificeret. Kneph eller Chnoumis var âidĂ©en om Guds Ă„ndâ. I Kabbalaen identificeres Chnoumis med Binah − den 3. Sephira − som reprĂŠsenterer det guddommelige navn Jehovah. Hvis han som Chnoumis-Kneph reprĂŠsenterer den indiske Narayana â âĂ„nden, der svĂŠvede over rummets vandeâ − ligesom Eichton (ĂŠter), den guddom, der er âde himmelske guders ildâ − sĂ„ holder han et ĂŠg i munden. Det er et symbol pĂ„ evolutionen. Han er Shiva, nedbryderen og genskaberen, for: âHans rejse til de lavere hemisfĂŠrer symboliserer tilsyneladende substansernes evolution, som er fĂždt for at dĂž og for at blive genfĂždtâ. Esoterisk var Chnoumis-Kneph fĂžrst og fremmest guden for reinkarnation, for sĂ„dan var de indviede lĂŠrdom i det indre tempel. En inskription siger: âJeg er Chnoumuis, Universets sĂžnâ − en esoterisk sĂŠtning, der har direkte reference til den reinkarnerende sjĂŠl. (Se ogsĂ„ Amon, Binah, Chnouphis, Eichton, Kabbala, Khnum, Narayana, Sephiroth og UrĂŠus).
|
