Samkhya-yoga-filosofiens kosmologi
I Indiens ældste religiøse tekster Veda’erne, nedskrevet for mere end 3.000 år siden, kan der vises spor, der fører frem til at indgå i den siden hen kendte yoga. De senere Vedanta-skrifters udløbere, Upanishaderne, åbner stadig mere for filosofien og, herefter, en systematiseret kosmologi, Sâmkhya. Yogaen anvender Sâmkhya-filosofiens kosmologi, opstillet af Kapila for 3.000 år siden, mens yoga etableredes i sit endelige system af Pantañjali for 2.300 år siden.
Pantañjali’s Yoga Sutras anerkendes for deres uoverskuelig store værdi som et afmærket kort over sindets ‘terra incognita’. Dette fordi der her i dem er samlet og systematiseret alle praktiske principper, som siges i virkeligheden at rumme metoderne til de fleste hidtidige former for selvrealisation, der har spirituel udvikling til frigørelse som mål.
Yoga er ikke en religion, missionerer ikke og rummer ikke moralske fordomme, men er en universel ideologi på basis af Sâmkaya’s system. Albert Schweitzer, der bl.a. var doktor i filosofi såvel som teologi, anerkendte systemets imponerende storhed: ”… en storslået præstation. Sjældent inden for den menneskelige tænkning er et teoretisk problem erkendt så klart − og løst med så stor skarpsindighed …”.
|