En universel grundlov
Meget tyder på, at der er tale om en naturlov − en grundlov, som kan overføres til alt andet i Universet. Derfor er det logisk, når åndsvidenskaben oplyser, at skabelsen består af en dualitet mellem ånd og stof og af forbindelsen mellem dem. Eller som det ofte udtrykkes: Ånd er liv, og når livet eller ånden befinder sig i en stoflig form, opstår der et tredje aspekt − bevidsthed. På grund af denne erkendelse kan man i åndsvidenskaben møde den fejlagtige antagelse, at sjælen er identisk med bevidsthed, for sjælen skabes som et aspekt i mødet mellem ånd og legemer. Sjælen er bevidsthed, for alt er bevidsthed − men også på niveauer over sjælen. Sjælen er blot et bestemt bevidsthedsudtryk eller en bevidsthedskvalitet, der er vigtig i menneskelivet, for sjælen udgør forbindelsen mellem ånden og personligheden.
Alt i Universet er energi. Denne oplysning stammer fra Albert Einstein. Og det, der kaldes stof, er energi, der er indfanget i og roterer i et "gitter". Konklusionen er derfor, at Universet er ét livsvæsen, og at dette ene livsvæsen kommer til udtryk i stof, der har antaget form (Universet), og i mødet mellem liv og form opstår et tredje aspekt − bevidsthed. Derfor må James Jeans have ret: Universet er ikke en stor maskine, men en stor tanke, fordi der ikke eksisterer tanker, uden at der er en bevidsthed, der har tænkt tanken.
Alle former lige fra en galaksehob til et atom − eller det, der er langt mindre − er udtryk for bevidsthed på forskellige niveauer. Menneskets bevidsthed er blot et bevidsthedsudtryk på et bestemt udviklingsniveau. Derfor må der findes bevidstheder, der befinder sig langt over det menneskelige plan − og naturligvis også langt under.
|