Den femte teknik hedder desensibilisering, men det er nemmere og mere præcist at kalde den en "imaginativ øvelse". Den er baseret på den skabende kraft i imaginativ visualisering − dvs. forestillingsevnen − og den har to grundlæggende aspekter:

1. Det første aspekt er en gradvis fjernelse af den følelsesmæssige belastning, der er forbundet med et bestemt blændværk − eksempelvis frygt for en situation eller en opgave (f.eks. en eksamen, et interview eller offentlig optræden). Den frigørende proces skabes ved at visualisere situationen og gennemgå hvert aspekt af den ved hjælp af forestillingsevnen, sådan at følelserne − både de ubevidste og de bevidste − gradvis opløses. De hentes op til overfladen og opleves, og dermed mister de deres intensitet.

2. Det andet aspekt af denne teknik er at bruge forestillingsevnen til at skabe positive billeder. F.eks. hvis man forestiller sig, at en opgave, som man frygter, gennemføres med succes, sætter det en positiv tankestrøm i bevægelse. Det stimulerer selvtilliden, så man er i stand til at konfrontere situationen.

Teknikken skal praktiseres ved, at man først visualiserer situationen detaljeret. Derefter skaber man et billede af situationen. Så forestiller man sig oplevelsen præcis, som om den er virkelighed. Mens situationen spilles som en film i tankerne (og det kræver god tid til at gennemføre den), skal man tillade alle følelsesmæssige reaktioner. Man skal ikke bremse dem.

Øvelsen skal som regel gentages flere gange, før frygten eller blændværket mindsker sit greb. Men hver gang teknikken anvendes, og man forestiller sig det fulde forløb og lader de følelsesmæssige reaktioner komme op til overfladen, nedbrydes dele af blændværket. Til sidst vil man opdage, at man er i stand til at konfrontere situationen uden at aktivere blændværket.

Desensibilisering kan kaldes "gradvis nedbrydning af blændværk", fordi processen frigør, opsplitter og til sidst eliminerer blændværket.

Mange studenter med en alvorlig eksamensfeber har bevist værdien af denne teknik. Men udover at dæmpe frygt i bestemte situationer kan teknikken også bruges til at opløse reaktioner i det daglige liv − eksempelvis fjendtlig holdning, jalousi, utålmodighed osv. De følelsesmæssige handicap, der er forbundet med mange problemer − f.eks. at styre et vanskeligt barn og at samarbejde med en aggressiv og irriterende kollega − kan opløses på denne måde. Blændværket erstattes af en konstruktiv og positiv holdning.

Metoden er på en måde det modsatte af "som-om"-teknikken, fordi den lukker op for de følelser, der er skabt af blændværket, hvor man i "som-om"-metoden ignorerer de følelsesmæssige reaktioner og bearbejder oplevelsen på trods af dem − som om de ikke eksisterer.

Valget af teknik afhænger af flere ting:

a. Hvor presserende bearbejdningen af blændværket er.

b. Evnen til at visualisere − uanset om den er medfødt eller udviklet ved hjælp af øvelser.

c. Menneskets psykologiske type.

Mennesker med energi og gå-på-mod kan anvende "som-om"-metoden. For mennesker med et mindre positivt temperament vil det være vanskeligt, og for dem vil desensibilisering være nyttig. Men man skal forsøge begge teknikker, for at finde frem til den, der opleves som den mest effektive. "Som-om"-teknikken er en god "reserveteknik" − navnlig under et pres fra omgivelserne, men den løser ikke problemet med at fjerne det blændværk, den skal modarbejde. Den holder det i ro, men det svarer til at spærre et vilddyr inde i et bur. Man slipper ikke af med det. Hvis et blændværk er dybt rodfæstet, skal man bearbejde det med desensibiliseringsteknikken, men det kan også være nødvendigt at benytte andre metoder.

Det følgende overblik er et eksempel på en øvelse i desensibilisering, der kan tilpasses alle situationer og behov.