Unas-pyramiden har pyramidetekster fra loft til gulv i alle rum

Indtil åbningen i 1881 af Unas-pyramiden fra 5. dynasti var det den herskende opfattelse, at alle pyramider udelukkende blev benyttet til kongegrave. Men mindre konservative og dogmatiske forskere oversatte de omfattende hieroglyfinskriptioner i Unas' store stenmonument og mange andre, som dukkede frem under udgravninger i den enorme nekropol ved Sakkara (herunder Teti- og Pepi-pyramiderne). Et betydeligt mere kompliceret billede begyndte nu at tegne sig. Ved afkodningen viste pyramideteksterne sig at beskrive en række ritualer, som skulle udføres inde i pyramidens sarkofagrum. Pyramiden fungerede derfor enten som et indvielsestempel for en kongelig person eller en løbende skabelse af åndelige transformationer for et hvilket som helst menneske, der befinder sig – bogstaveligt eller symbolsk – i det indre.

I de enkelte afsnit i tekstsamlingen stod en "udtalelse", som gik forud for en instruktion:

"Fremsig disse ord …"

Ord var vigtige i det gamle Egypten! De gamle egyptere betragtede både det skrevne og det talte ord som aktive rituelle kræfter – navnlig når de var mejslet i sten. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor de første pyramider var uden inskriptioner. Særligt de store Giza-pyramider, som overgår alle andre i både teknisk udførelse og størrelse, vækker undren. Men måske er skiftet i det egyptiske tempeldesign med tekster et stikord til en ny tidsalder.

Denne tidsalder begynder med samme enkelhed, men ender med labyrintagtige strukturer flot dekoreret med alle tempellivets rituelle detaljer. Og hensigten med dette skift bliver indlysende. Tiden var tydeligvis inde, hvor dele af de hemmelige mysterier, deres ophøjede ritualer og deres oprindelse kunne gøres tilgængelige for de udvalgte. Den guddommelige visdom kunne overføres fra de vise ypperstepræsters høje bevidsthed til synlige tekster og billeder, som dog blev skjult bag symbolikkens slør.