YUNUS
- EN FRONTLØBER
Af Rolf Kenneth Myhre
(Oversættelse Ebba Larsen)
Du kan frit downloade materialet "YUNUS - EN FRONTLØBER" af Rolf Kenneth Myhre. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
YUNUS
- EN FRONTLØBER
Muhammad Yunus og Grameen Bank fik Nobels Fredspris.
Denne artikel giver en kort præsentation af Yunus,
af hans bankvirksomhed og af hans filosofi om økonomi.
Bekæmpelse af verdens fattigdom
med mikrokredit
Født i 1940 i Chittagong
I 1998 udgav Muhammad Yunus sin selvbiografi "Banker to the Poor: The autobiography of Muhammad Yunus, founder of the Grameen Bank". Yunus blev født i 1940 og voksede op i millionbyen Chittagong i nutidens Bangladesh. Af fjorten børn var han én af ni overlevende. Hans far var guldsmed. Yunus fuldførte sin uddannelse i økonomi i USA og vendte tilbage til Bangladesh i 1972 nogle måneder efter landets frigørelse. Hans nationalfølelse var stærk, og derfor deltog han aktivt i genopbygningen af landet. Yunus fik stillingen som chef og professor ved fakultetet for økonomi ved Chittagongs universitet. Han deltog desuden i flere jordbrugseksperimenter, der kunne blive til hjælp for de fattige.
Fattige − allerfattigste
Han indså, at hans mission ikke var at hjælpe "fattige", men at hjælpe de "allerfattigste". I lighed med mange nødhjælpsorganisationer var det hensigtsmæssigt – set fra et totalt samfundsperspektiv – at investere i kvinder i stedet for i mænd. Problemet for de fattigste over hele verden er, at ingen bank vil give dem kredit, og at private långivere kræver skyhøje renter. Som et personligt eksperiment i 1976 udlånte Yunus 27 dollars fra sin egen tegnebog til 42 personer. Han prøvede at få bankerne til at give de fattigste kvinder lån, men bankerne betragtede hans forespørgsel som absurd, for det ville være et brud på alle skrevne og uskrevne bankregler. Yunus så til slut bare én løsning: Han måtte selv starte en bankvirksomhed, der brød alle skrevne og uskrevne regler.
|