En anden vigtig påstand blev forkyndt af Kristus, da han bad mennesket om at “elske sin næste som sig selv”. Dette bud har menneskeheden indtil videre ikke ofret stor opmærksomhed. Mennesket har elsket sig selv og har kun forsøgt at elske dem, det synes om. Men at elske universelt og fordi næsten er en sjæl, der i kraft af sin natur dybest set er fuldkommen og har sin selvstændige skæbne, har altid været anset for en smuk drøm. Den skulle angiveligt først blive virkelighed i en meget fjern fremtid og i en Himmel, der ligger meget langt væk, at man lige så godt kunne glemme det. Mere end 2.000 år er der gået, siden den største eksponent for Guds kærlighed vandrede på Jorden og bad menneskene om at være kærlige overfor hinanden. Alligevel kæmper, konkurrerer og hader menneskeheden stadig og bruger kræfterne til egoistiske formål. Den bruger legemerne og drifterne til fysisk nydelse, og indsatsen for at skabe en levemåde er − for gennemsnitsmenneskets vedkommende – hovedsageligt baseret på personlig egoisme.

Har nogen mon tænkt over, hvordan verden ville have været i dag, hvis menneskeheden havde lyttet til Kristus og forsøgt at leve efter hans råd? Mange former for sygdom ville være forsvundet (for de sygdomme, der stammer fra misbrug af den seksuelle funktion, er årsag til en stor procentdel af de fysiske sygdomme, der hærger nutidens civilisation). Krig ville være utænkelig. Kriminalitet ville være reduceret til et minimum. Og menneskets nutidige liv ville have været udtryk for manifesteret guddommelighed. Men det har tydeligvis ikke været tilfældet, og konsekvensen er verdens nuværende tilstand.

Men den nye lov må og skal blive en realitet, og den kan sammenfattes med ordene: Mennesket skal leve sådan, at dets liv er harmløst. Så vil tanker, handlinger og ord ikke skabe noget negativt i forhold til gruppen. Dette skal ikke forstås som negativ harmløshed, men som en både vanskelig og positiv aktivitet. Hvis denne formulering af Kristi ord blev udbredt og anvendt i praksis, ville der blive skabt orden ud af kaos. Gruppekærlighed ville erstatte personlig egoisme og religiøs enhed ville erstatte fanatisk intolerance. Og intelligente relationer ville erstatte hæmningsløshed.

De to love og de to påstande, der her er omtalt, kan lyde som fraser. Men fraser kan blive anerkendte sandheder − og en sandhed er en videnskabelig udtalelse. Hvis menneskeheden opbygger sine levevilkår efter denne viden (loven om reinkarnation og loven om kærlighed), ville det frigøre menneskeheden og genopbygge civilisationen. De er muligvis for enkle til at vække interesse og anerkendelse. Men selve den guddommelige kraft, ligger bag dem, og derfor er det kun et spørgsmål om tid, før de bliver anerkendt. Evolutionen vil gennemtvinge denne anerkendelse på et eller andet tidspunkt. Det er nu lagt i hænderne på denne tidsalders disciple og tænkere at skabe denne anerkendelse hurtigere.