STJERNETRADITION

FRA EN GÅDEFULD FORTID

 Af Ove von Spaeth

Du kan frit downloade artiklen "STJERNETRADITION FRA EN GÅDEFULD FORTID" af Ove von Spaeth. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - konto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

STJERNETRADITION

FRA EN GÅDEFULD FORTID

Endnu i dag er det stadig muligt at finde

mange tydelige spor fra en tidlig viden om stjernerne.

Der ser ud til engang at have eksisteret

en verdensomspændende astro-mytologisk lære

baseret på flere fælles ideer i et kosmologisk system.

Plejadernes stjernehob som den er afbildet på
Senmuts stjernekort og betegnet som ”de fugtige”.

Berømt markør på verdens ældste stjernekort

I alle de gamle kulturlande omkring Middelhavet havde den gruppe af stjerner, vi kender som Plejaderne, en særlig vigtig rolle som himmelmæssig kalendermarkør for en af årets store begivenheder, nemlig forårsregnens eller forårsoversvømmelsens komme. Således var disse stjerner anset − i meta-astrologisk forstand − som forbundet med begrebet ”velsignelse”.

Således kunne Plejaderne både signalere og indlede “den våde sæson”, der så blev forstærket efter signal fra en næstfølgende stjernegruppe, Hyaderne, græsk for ’regn’.

Senere, i antikken, ses græske og romerske forfattere ofte begejstret skrive om specielt Plejadernes stjernehob, om hvilken der i forvejen fandtes flere mytologiske beretninger.

Eksempelvis ses Plejadernes stjernehob allerede afbildet på vesiren Senmuts nu 3.500-årige stjernekort. Ingen referencer kendes herom, men stjernerne sidder det korrekte sted på kortet og er vedføjet hieroglyffer at læse fra højre til venstre: mw(jt) nwt ht, ’de vandholdige legemer’, ’de fugtige’. Stjernekortet er en loftsudsmykning i Senmuts gravanlæg, der i en lang tunnel strækker sig ind under dronning Hatshepsuts tempel for Hathor, himmelgudinden.

At Plejaderne kan ses på Senmuts stjernekort, findes ikke hidtil omtalt i litteraturen om dette kort, som i virkeligheden indeholder en stor mængde data, der aldrig er blevet opdaget eller undersøgt. En særlig analyse af kortet afslører en sådan type information af største vigtighed i forbindelse med oldtidens historie og kronologi. Den opdagelse blev gjort af undertegnede og publiceret i 1984 (i ”Stjernerne”) − og senere videnskabeligt i detaljeret form som afhandlingen “Dating Egypt’s Oldest Star Map” i ”Centaurus Magazine of The History of Mathematics, Science, and Technology” (vol. 42:3, July 2000, pp.159-179).

Oldtidens stjernekundskab, der omfattede astronomi, astrologi og tidsmåling, var således et specielt vigtigt emne i datidens lærdom. I Egypten kendes fra meget tidlige tider et observatorium øverst på månegudsønnen Khonsus helligdom i templet i Karnak/Theben. Og endda fra de helt ældste tider brugtes astronomiske sigtelinjer som plan for tempelanlæggenes akser.

I alle Middelhavskulturer var Plejaderne vigtige
i forbindelse med agerbrugs-kalenderen.