Kan de døde se os? Kan man stille dem spørgsmål? Kan de høre, hvad vi siger? Der er ingen tvivl om, at de kan se os i den forstand, at de altid er bevidste om vores tilstedeværelse − og de ved, om vi er lykkelige eller ulykkelige, men de hører ikke de ord, vi siger. De har heller ikke bevidsthed om enkelthederne i vores fysiske handlinger. Hvis vi tænker os om, vil vi forstå de grænser, der er for deres synsevne. De beliver det, som vi har kaldt ”det åndelige legeme” − et legeme, som findes i os selv, og som er en nøjagtig kopi af det fysiske legeme. Men når vi er vågne, er vores bevidsthed udelukkende fokuseret i det fysiske legeme. Som tidligere nævnt, er det kun det fysiske stof, der gør indtryk på det fysiske legeme, og på samme måde er det kun den åndelige verdens stof, der kan iagttages ved hjælp af det højere legeme. Det eneste, den døde kan se af os, er derfor vores åndelige legeme, og det kræver ingen anstrengelser at se det. Når vi sover, benytter bevidstheden det åndelige legeme, og for den døde er vi derfor vågne. Men når vi overfører bevidstheden til det fysiske legeme, oplever den døde, at vi falder i søvn, for selvom den døde stadig kan se os, ser og kommunikerer vi ikke længere med den døde. Når et såkaldt levende menneske falder i søvn, er det helt bevidst om den dødes tilstedeværelse, men når det er bevidst i det fysiske legeme, kan det ikke tale med den døde. Præcist det samme gælder det levende menneske (mens det er vågen) i den dødes øjne. Da vi normalt ikke kan huske, hvad vi har set under søvnen, når vi er vågne, tror vi fejlagtigt, at vi har mistet de døde − men de tror aldrig, at de har mistet os, fordi de hele tiden kan se os. For dem består hele forskellen i, at vi er sammen med dem om natten og fraværende om dagen. Nøjagtig det modsatte var tilfældet, da de var sammen med os i den fysiske verden.

Men det som vi her − under henvisning til Paulus − har kaldt det ”åndelige legeme”, kaldes sædvanligvis astrallegemet. Det er redskab for menneskets følelser og sindsstemninger. Derfor er det følelser og sindsstemninger, der tydeligst viser sig for de døde. Er vi glade, mærker de det øjeblikkeligt, men det er ikke sikkert, at de kender årsagen til glæden. Er vi kede af det, føler de det straks og tager del i den, selvom de ikke ved, hvorfor vi er fortvivlede. Disse forhold gælder naturligvis i de vågne timer i den fysiske verden, men når vi sover, taler de med os, ligesom dengang de selv var til stede i den fysiske verden. Her i det fysiske liv kan vi simulere følelser, men i den højere verden er det ikke muligt, for følelserne viser sig straks gennem synlige forandringer. Da så mange af vores tanker er tæt forbundet med vores følelser, vil de fleste af tankerne også med lethed kunne ses i den indre verden − hvorimod enhver form for abstrakt tænkning er skjult.