Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

CLAIRVOYANCE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Clairvoyance-e-bog-C-W-Leadbeater

CLAIRVOYANCE (7 af 10)


Når man er overbevist om clairvoyancens kraft, er der første spørgsmål: Hvordan kan evnen udvikles? Der er mange teknikker, men der er faktisk kun én, der med sikkerhed kan anbefales.

CLAIRVOYANCE (7 af 10)

6. kapitel

Clairvoyance i rum

Ubevidst

 

Under denne overskrift er det hensigten at samle alle de tilfælde, hvor man helt uventet og uden forberedelse oplever et clairvoyant syn af en begivenhed, der finder sted på afstand. Der findes mennesker, som af og til oplever den slags syn, men for de fleste sker det kun én gang i livet. Det clairvoyante syn findes i utallige varianter og kvaliteter, og de opstår tilsyneladende af mange forskellige årsager. Nogle gange er årsagen tydelig, for indholdet har stor betydning. Andre gange er det umuligt at finde årsagen, og de begivenheder, der ses clairvoyant, er tilsyneladende helt almindelige og dagligdags.

Nogle gange kommer der et glimt af den metafysiske evne som et syn i vågen tilstand, og andre gange manifesterer det sig som lucide drømme,[1] eller som identiske drømme, der gentages flere gange. I det sidste tilfælde er årsagen som regel det, der blev beskrevet i den fjerde underafdeling af ”clairvoyance i rum”, for det sovende menneske rejser ofte i sit astrallegeme til et sted, som følelserne eller interesserne er forbundet med. Her iagttager mennesket ganske enkelt, hvad der sker. I det første tilfælde ligner det den anden form for clairvoyance, hvor man benytter den astrale strøm. Men i dette tilfælde skabes strømmen eller forbindelsesleddet ubevidst, og det er ofte det automatiske resultat af en intensiv tanke eller følelse, der udsendes fra den ene eller den anden ende af forbindelsesleddet – enten fra den clairvoyante eller fra den, der viser sig i synet.

Det bedste vil sandsynligvis være at give eksempler på de forskellige typer og tilføje den forklaring, der er nødvendig. William Thomas Stead har samlet et stort og varieret udvalg af veldokumenterede tilfælde i bogen Real Ghost Stories. Nogle af de følgende eksemplerne stammer fra bogen, men de er forkortet for at spare plads.

Der er tilfælde, hvor det straks er klart for en åndsvidenskabeligt studerende, at det specielle tilfælde af clairvoyance var skabt af et medlem af den gruppe, der kaldes ”usynlige hjælpere”, og hensigten har været at hjælpe et menneske i nød. Beretningen, der blev fortalt af kaptajn Yonnt fra Napa-dalen i Californien til dr. Horace Bushnell,[2] som gengiver den i sin bog Nature and the Supernatural, hører til den gruppe.

”En nat ca. seks eller syv år i forvejen havde han midt om vinteren en drøm, hvor han så, hvad der tilsyneladende var et selskab af emigranter, der var fanget af sneen i bjergene, og de ville hurtigt bukke under for kulde og sult. Han bemærkede landskabets struktur, der var særlig bemærkelsesværdig pga. en enorm lodret klippevæg. Han så mændene hugge noget af, der så ud som trætoppe, der stak op af den dybe sne, og han kunne skelne de enkelte menneskers ansigtstræk, og deres stærke udtryk af nød og lidelse. Han vågnede, og var meget imponeret over drømmens tydelighed og realisme. Derefter faldt han i søvn igen og drømte igen nøjagtigt det samme. Om morgenen kunne han ikke få drømmen ud af sine tanker. Kort efter mødte han en jagtkammerat. Han fortalte ham om drømmen, og han blev meget overrasket, for vennen genkendte omgående landskabet fra drømmen. Vennen var kommet over Sierraen ad Carson Valley-passet, og han fortalte, at der var et sted i passet, der nøjagtigt svarede til beskrivelsen. Det fik ham til at tage en beslutning. Han samlede straks et redningshold med muldyr, tæpper og alle nødvendige levnedsmidler o.l. Naboerne morede sig over hans naivitet. ’Jeg er ligeglad’, sagde han, ’for jeg kan gøre det, og jeg vil gøre det, for jeg tror fuldt og fast, at min drøm er sand’. Redningsholdet drog ud i bjergene, direkte til Carson Valley-passet, der lå ca. 250 km derfra. Og her fandt de selskabet i nøjagtig samme tilstand som i drømmen, og redningsholdet fik de overlevende med tilbage”.

Det vides ikke, om kaptajn Yonnt plejede at se clairvoyante visioner, men det er indlysende, at en usynlig hjælper, der havde opdaget emigrantselskabets håbløse stilling, har fundet den nærmeste person, som det var muligt at påvirke, og som egnede sig til opgaven (og det var åbenbart kaptajnen). Han blev derfor ført hen til stedet i sit astrallegeme, og synet motiverede ham tilstrækkeligt til, at scenen fæstnede sig i hukommelsen. Hjælperen har muligvis i stedet skabt en ”astral strøm” for kaptajnen, men den første forklaring er den mest sandsynlige. Under alle omstændigheder er motivet og i store træk metoden tydelig nok i dette tilfælde.

Af og til kan den ”astrale strøm” blive aktiveret af en stærk emotionel tanke i den anden ende af forbindelseslinjen, og det kan ske, selv om det ikke er den tænkendes hensigt. I den ret interessante begivenhed, som nu skal citeres, er det sandsynligt, at forbindelseslinjen blev skabt af en læges intensive tanke rettet mod mrs. Broughton – med det er tydeligt, at lægen ikke have et specielt ønske om, at hun skulle se, hvad han foretog sig på det aktuelle tidspunkt. At det var den form for clairvoyance, der blev brugt, bevises af, at hendes synsvinkel lå fast – og man skal lægge mærke til, at det ikke er lægens synspunkt, der blev overført (for det kunne være sket), for hun ser ham fra ryggen uden at genkende ham. Historien findes i Proceedings of the Psychical Research Society, vol. II.[3]

”Mrs. Broughton vågnede en nat og vækkede sin mand for at fortælle ham, at der var sket noget frygteligt i Frankrig. Han bad hende om at lægge sig til at sove igen og lade være med at vække ham. Hun understregede, at hun ikke havde sovet, da hun så det, hun insisterede på at fortælle ham. Først så hun en trafikulykke, som hun ikke så, da den skete, men hun så resultatet af ulykken – en knust vogn, en menneskemængde, der samlede sig, en skikkelse, der forsigtigt blev løftet op og båret ind i det nærmeste hus. Derefter så hun en skikkelse, der lå på en seng. Og hun genkendte skikkelsen som hertugen af Orleans. Lidt efter lidt samlede flere venner sig om sengen. Blandt dem var flere medlemmer af den franske kongefamilie, herunder dronningen og kongen. Alle var tavse og grædende. De betragtede sandsynligvis den døende hertug. En af mændene (hun kunne kun se hans ryg, men vidste ikke, hvem han var), var læge. Han stod bøjet over hertugen og følte hans puls, og han holdt sit ur i den anden hånd. Og så forsvandt det hele, og hun så ikke mere. Så snart det blev lyst, nedskrev hun alt, hvad hun havde set, i sin dagbog. Det var før telegrafen var opfundet, og derfor gik der to eller tre dage, før The Times meddelte at ”hertugen af Orleans’ er død”. Da hun kort efter kom til Paris, så og genkendte hun ulykkesstedet, og hun fik en forklaring på sit syn. Den læge, der havde tilset den døende hertug, var en af hendes gamle venner, og mens han vågede ved sengen, havde hans tanker hele tiden beskæftiget sig med hende og hendes familie”.

Det er mere almindeligt, at en stærk følelse kan skabe den nødvendige ”astrale strøm”. Sandsynligvis går der konstant en forholdsvis stærk strøm af gensidige tanker mellem sagens to parter, og hvis den ene kommer ud for en pludselig nød eller en frygtelig ulykke, opstår der midlertidigt en astral strøm med den polariseringskraft, der er nødvendig for at skabe det astrale forbindelsesled.

”En generalmajor ”R” – som dengang var adjudant ved sit regiment, blev meget alvorligt og livstruende såret under belejringen af Multan, og han mente, at han skulle dø. Derfor bad han en af de officerer, der var hos ham, om at tage ringen af hans finger og sende den til hans hustru, der på det tidspunkt befandt sig ca. 250 km derfra i Ferozepore. Samme aftenen skrev hans hustru: ’Jeg lå på min seng, halvt sovende, halvt vågen, da jeg tydeligt så min mand blive båret fra slagmarken, hårdt såret, og jeg hørte hans stemme sige: ’Tag ringen af min finger og send den til min hustru’. Hele næste dag kunne jeg ikke få hverken synet eller stemmen ud af mine tanker. Senere hørte jeg, at general ”R” var blevet alvorligt såret ved angrebet på Multan. Han kom sig imidlertid og lever endnu. Det var først et stykke tid efter belejringen, at jeg af general ”L”– den officer, der hjalp med at bære min mand væk fra slagmarken – fik at vide, at opfordringen til at sende ringen faktisk var blevet fremsat af ham, nøjagtig på det tidspunkt, hvor jeg hørte det i Ferozepore”.

Der er desuden en meget større gruppe af periodiske clairvoyante syn, som ikke har en årsag, der kan efterspores. Tilsyneladende er de meningsløse, og de har så vidt man ved ingen relation til nogen begivenheder, som den clairvoyante kender til. Mange af de landskaber, der ses af nogle mennesker, lige før de falder i søvn, hører til den gruppe. Her citeres en realistisk beskrivelse af sådan en oplevelse. Den stammer fra William Thomas Steads bog Real Ghost Stories.

”Jeg gik i seng, men kunne ikke falde i søvn. Jeg lukkede øjnene og ventede på søvnen, men i stedet for søvn kom der en række mærkelige levende clairvoyante billeder. Der var ikke tændt lys i værelset, og det var helt mørkt. Jeg havde også lukkede øjne. Men til trods for mørket blev jeg pludselig bevidst om, at jeg betragtede et ualmindeligt smukt sceneri. Jeg så et levende miniaturebillede på størrelse med et lysbillede. Jeg kan stadig genkalde mig scenen, som om jeg så den for mig igen. Det var et kystlandskab. Månen skinnede på vandet, der langsomt skvulpede op på bredden. Og lige foran mig strakte en mole sig langt ud i vandet.

På begge sider af molen stak uregelmæssige klipper op over vandets overflade. Inde på kysten stod der flere huse. De var firkantede og primitive, og deres arkitektur lignede ikke noget, jeg før havde set. Der var ingen, der rørte sig. Men Månen var der, og havet, og glimtet af måneskinnet på det skvulpende vand, akkurat som om jeg betragtede den virkelige natur.

Det var så smukt. Jeg tænkte, at hvis det blev ved, ville jeg blive så interesseret i at se på det, at jeg umuligt kunne falde i søvn. Jeg var lysvågen og samtidig med, at jeg så scenen, hørte jeg tydeligt regndråberne uden for vinduet. Pludselig – tilsyneladende uden grund – skiftede scenen.

Det månebeskinnede hav forsvandt, og i stedet så jeg lige ind i det indre af et læseværelse. Det så ud, som om det var blevet brugt som klasseværelse i dagens løb, men det blev brugt som læseværelse om aftenen. Jeg kan huske, at jeg så en af de studerende, der havde en bemærkelsesværdig lighed med en, jeg kendte, selv om det ikke var ham. Han holdt et magasin eller en bog i hånden og lo. Det var ikke et billede – det var en levende scene.

Scenen virkede fuldstændig, som om jeg iagttog den gennem en teaterkikkert. Jeg kunne se mimikken, glimtet i øjet, enhver bevægelse hos alle de ukendte personer på det navnløse sted. Jeg så det hele uden at åbne øjnene – og øjnene havde ingenting at gøre med synet. Scenen betragtes, som om det er med en anden sans, som er mere inden i hovedet. Den opfattes ikke med øjnene.

Det var en meget intetsigende oplevelse, men den hjalp mig til bedre at forstå, hvordan det foregår, når clairvoyante ser, end hvis jeg fik en masse forklaringer. Billederne stod ikke i forbindelse med noget som helst. De var ikke fremkaldt af noget, jeg havde læst eller talt om. De opstod simpelthen, som om jeg var i stand til at se noget af det, der skete et andet sted i verden gennem en rude. Jeg fik lov at se – og så var det forbi. Og jeg har ikke senere haft en lignende oplevelse”.

William Thomas Stead betragter det som en ”intetsigende oplevelse”. Måske er det korrekt, hvis den sammenlignes med andre og større clairvoyante syn og erkendelser. Men mange studerende vil være taknemlige, hvis de havde så meget direkte personlig erfaring. Selv om oplevelsen opleves som intetsigende, giver det den clairvoyante en nøgle til forståelse, som kan gøre clairvoyance til en levende virkelighed for et menneske, som ellers aldrig har været i kontakt med den usynlige indre verden.

Billederne var alt for klare og livagtige til bare at være genspejlinger af andres tanker. Desuden viser beskrivelsen, at der var tale om scener, som blev set gennem et astralt ”teleskop” eller forbindelsesled, så enten har William Thomas Stead selv ubevidst aktiveret en ”astral strøm”, eller – hvad der er mere sandsynligt – har en venligsindet astral beboer aktiveret den for ham, måske for at hjælpe ham over den kedelige ventetid, hvor han ikke kunne falde i søvn, og derfor modtog han et hvilket som helst billede, der tilfældigvis var tilgængeligt for enden af forbindelseslinjen.

 

 

_________________________________

[1] Lucide drømme er drømme, hvor den sovende er bevidst om drømmens indhold og forløb. De kaldes også ”klare drømme”.

[2] Horace Bushnell var teolog og medlem af den amerikanske kongres.

[3] The Society for Psychical Research er en non-profit organisation i England. Dens formål er at forstå begivenheder og evner, der ofte betegnes som psykiske eller paranormale ved at fremme og støtte vigtig forskning på området, og at undersøge angiveligt paranormale fænomener på en videnskabelig og fordomsfri måde.

_________________________________

Artikel-Clairvoyance-e-bog-C-W-Leadbeater
Download-fil: CLAIRVOYANCE - C.W. Leadbeater


Artikel-Clairvoyance-e-bog-C-W-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: CLAIRVOYANCE