Bind 2 og bind 3

I bind 2 – Guder, Gudinder & Gudemennesker − behandles gudekredsen, som også er misforstået af forskerne, fordi guder, gudinder og faraoens rolle fortolkes bogstaveligt, og fordi man tager udgangspunkt i, at de gamle egyptere troede på mange guder – det man kalder polyteisme. Det er forkert. Gudekredsen danner den egyptiske kabbala med ti guder. Guderne repræsenterer ikke alene universelle kræfter, kvaliteter og processer, men også den guddommelige hensigt med skabelsen og menneskeheden. De gamle egyptere var af den opfattelse, at mennesket kunne forbinde sig med et højere princip og blive en del af en guddommelig oplevelse, og den samme idé møder man i Østen og i åndsvidenskaben.

I bind 3 – Gudetempler & Mennesketempler – forklares det, hvorfor de gamle egyptere opfattede legemet som et tempel og templet som et legeme. Nutidens materialistiske og rationelle menneske oplever sig selv som en fysisk skabning, der kan opnå åndelige oplevelser. En gammel egypter oplevede sig selv som en åndelig skabning, der i øjeblikket har en fysisk oplevelse. Bogen forklarer forholdet mellem tempelceremonierne og udviklingsprocessen i det enkelte menneske.
|