Tradition om cyklisk vendepunkt
Den saudiarabiske astrolog, hvad har han kunne tænke ved oliekrisen? Astrologien i Mellemøsten hviler her især på ældgamle traditioner. Ud fra de overleverede systemer og generelle regler fra oldtiden ville en sådan astrolog have søgt at forklare det ved, at på nævnte afgørende ’krise’dag i 1973 havde planeten Saturn − der i denne ældgamle tradition forbindes med bl.a. ”skæbne” og ”bremsende effekt” − netop gennemløbet sin karakteristiske cyklus.
Derved var den nået frem til sit såkaldte ”kritiske 28-29 års vendepunkt”, hvor det ville tillægges betydning, at Saturn nu havde indtaget nøjagtig samme position som ved kontraktens indgåelse. Ved omtalte krise ses endnu en faktor, som ifølge traditionen kunne være ”problematisk” ud fra den nedadgående månebane i sit knudepunkt med ekliptika.
Da oliekrisen sluttede, ved at embargoen ophævedes igen den 14. marts 1974, er der på denne dato forbavsende overensstemmelse i sammenfald og kontakter med planetpositioner, måneknuder mv. for den 28. maj 1901, da englænderne (det senere BP-olieselskab) opnåede, og opstartede, deres første koncession i Iran (Persien). − Herfra bredte de sig hurtigt videre til størstedelen af Mellemøsten og foruden Irak, Jordan, Palæstina m.fl. underlagde sig bl.a. områder som Oman, Aden og Yemen på den saudiarabiske halvø som protektorater. Men med USA’s fredelige indtog i 1945 i Saudi Arabien var briternes rolle, som antydet, udspillet for altid − og blev overtaget af supermagten.
Hvis en oldtidsastronom var stillet heroverfor, ville han − ud fra traditionens værker af bl.a. oldtidsastrologerne Ptolemæus og Manillus − ved de metoder have bemærket sig, at en ”kædereaktion”, som aftegner sig, fra der blev givet adgang til olien i 1901, havde − da der tilsvarende blev givet adgang i 1974 − således specifikke planetariske fællespræg. I nutiden er man begyndt på amerikanske universiteter med − uafhængigt af og helt uden for den gamle astrologi − at seriøst forske i større udstrækning i cykliske forhold og mønster-paralleliteter.
Endnu engang viser verdenshistoriens politik og internationale udvikling sig med flere specielt irrationelle træk, præget af umiddelbart mindre let forklarlige handlemåder, der unddrager sig analytikeres og politiske eksperters indblik. Dvs. forhold − her, astrologi − temmelig langt fra det, der på overfladen dengang kunne se ud f.eks. som kampen mellem 1900-tallets to store, problemfyldte økonomiske systemer, som rakte ud efter Mellemøsten.
|