Anden del
Princippet om
Essentiel guddommelighed
Mennesket er guddommeligt og vil altid være det. Det afvises af mange mennesker, men det er − uden at komme nærmere ind på forskellige trosopfattelser − så godt dokumenteret, at menneskeheden er en del af en større livsproces, som må have en oprindelig impuls, og som må have et formål i relation til den bagvedliggende rytme, præcision og struktur, der omgiver mennesket og som også er menneskets natur.
"Essentiel" betyder i dette tilfælde ikke "nødvendigvis", men "fundamental". Det første bevis på menneskets essentielle guddommelighed findes i "jeg-bevidstheden", i den selvbevidste gnist, der får mennesket til at påstå, at det er en individualitet, der kæmper for frihed, til at forsøge at skabe fred og til at kæmpe videre og altid arbejde fremad mod noget, der føles større end mennesket selv. Det er en realitet, som ikke kan afvises, men samtidig ligger den så langt over menneskets tænkeevne, at den ofte afvises. Intellektet opbygger mange teorier om menneskets oprindelse og skæbne og forsøger at finde meningen med livet. Mennesket bruger alle sine evner til at finde metoder til at herske over naturen, men det er kun den "essens", der findes i menneskets indre, der kan begynde at skimte de hemmeligheder, som man ønsker at afdække for at opnå en bevidst kontakt med det større liv, mennesket er en uadskillelig del af.
Den evolutionære impuls
Følelsen af, at mennesket er i besiddelse af højere potentialer − en iboende opfattelse af essentiel guddommelighed − viser sig på mange både gode og dårlige måder. Det kaldes den "evolutionære impuls", der konstant presser niveauet for menneskehedens liv, følelser og tænkning op til et højere udviklingstrin og til større modenhed. Ved en egoistisk jagt efter materielle goder fordrejes denne impuls ofte, og det medfører, at mennesket bliver domineret og motiveret af grådighed, stolthed og selvoptagethed, der fører til magtsyge. På den anden side har de mennesker, der er mere sensitive og bevidste om deres personlige begrænsninger, eller som er blevet præget af en overdreven ydmyg indstilling og af det såkaldt "syndige", ofte problemer med at acceptere eller at følge den indre impuls, og derfor undertrykkes den. Det kan medføre negativitet, modløshed og andre psykiske vanskeligheder. Unge mennesker håndterer ofte denne energi forkert, og det kan føre til kriminalitet.
Teologiske misforståelser
En rigtig håndtering af den indre impuls har derfor stor betydning. Der er mange misforståelser om dette emne, og det har teologiske doktriner i høj grad ansvaret for, fordi de har lagt stor vægt på "det syndige" og på, at Gud og menneskehed ikke er en enhed. Men sådan var holdningen hos Kristus ikke, for han forkyndte, at alle er Guds børn og derfor er de naturligvis guddommelige. Parallellen til Bibelens omtale af surdej, der blandes med mel, er en klar symbolsk henvisning til menneskets essentielle guddommelighed.
|