900 år senere
Den positive overskridelse?
Konfliktarbejder: Vi har altså at gøre med to temmelig ens religioner. De hårde – ekstremisterne – ønsker begge at sidde på territoriet alene. De blide ser ud til at kunne acceptere den anden lære, side om side, med en kirke her og en moské dér – måske endog dialog. Men der findes en klar negativ overskridelse: Et hverken-eller − kendt som sekularisme eller andre religioner − som uden tvivl er inspireret af religionskrigenes grusomhed. Men hvor ligger den positive overskridelse?
Mødet 900 år efter
900 år efter kirkemødet i Clermont − 26.-27. november 1995 − inviterede Det Schweiziske Udviklingsinstitut og TRANSCEND til en dialog i Biel i Schweiz med kristne og islamiske ledere: Ayatolla og professor Muhammed Taghi Jafari fra Teheran, sheik Ahmad Kuftarou, stormufti af Syrien fra Damaskus, Nuntius og ærkebiskop K.J. Rauber fra Bern og metropolit Damaskinos, biskop i den ortodokse kirke, fra Genève. Forfatteren, fredsforsker og direktør i TRANSCEND, var ordstyrer.
Pave Johannes Paulus II velsignede symposiet og sendte dette budskab gennem sin kardinal, udenrigsminister Angelo Sodano:
"Det er vigtigt at reflektere over disse begivenheder, så man kan lære af dem i dag. Hans Hellighed minder om erklæringen fra Det andet vatikankonsil om at anstrenge sig til det yderste for at opnå en gensidig forståelse, så kristne og muslimer sammen kan bevare og fremme freden, friheden og den sociale retfærdighed og de moralske værdier til alles bedste."
|