Der er en vekselvirkning mellem de mange polariteter, og det er mennesket opgave at afbalancere dem. Her er det kun muligt at give et kort overblik over de principper, der kan benyttes til afbalancering for at opløse de "polare spændinger", men det giver en fornemmelse af både metode og mål i den opgave, der skal gennemføres.

1. Syntese af de to poler medfører, at den energi, de er ladet med, neutraliseres.

2. Skabelse af en ny væren − af en ny virkelighed.

3. Justering af de polare modsætninger ved hjælp af et "mellemstadie" eller princip, der er højere end dem begge. Justeringen kan skabes på to måder:

a. Ved at reducere antallet af udsving mellem de to yderpunkter − nogle gange endda til et nulpunkt − og det kan mere eller mindre medføre en neutralisering ("den gyldne middelvej"). Eksempelvis vil det kræve en indsats at afbalancere udsvinget i en undervisningssituation, der svinger mellem at være overdreven autoritær, og at foregå næsten uden styring.

b. Ved at styre forandringerne bevidst, så resultatet bliver harmonisk og konstruktivt og i overensstemmelse med de cykliske forandringer, der eksisterer både i de individuelle og generelle tilstande, og i de menneskelige og kosmiske tilstande.

4. Syntese, skabt ved hjælp af et højere princip, der transformerer, sublimerer og forener de to poler i en højere virkelighed.

Der skal være overensstemmelse mellem de forskellige typer af polaritet og metoderne til at løse dem Men det enkelte menneske har som regel den frihed − og som følge heraf det ansvar − frit at kunne vælge mellem flere afbalanceringsmetoder. Det skal dog understreges, at de nævnte løsninger ikke altid består af så indlysende muligheder, som i det ovennævnte tilfælde. Nogle gange overlapper de hinanden eller de kan kombineres på forskellige måder.