En af gruppens primære funktioner esoterisk set er at assimilere, dele, cirkulere og derefter udsende energi. Den tibetanske mester bruger ordet ”esoterisk” for at indikere alt det, der ikke vedrører det almindelige liv i formen eller menneskehedens gennemsnitlige bevidsthed i personlighedens tre lavere verdener.

Energi og kraft udgør totalsummen af alt, som er. Kraft definerer den tibetanske mester som ”de energier, der er begrænsede og indespærret i en eller anden form” – det kan være en krop, et eksistensplan, et organ eller et center. Energi definerer han som ...

”den strøm af styret energi, der påvirker de indespærrede kræfter fra en større eller mere inklusiv bevidsthed eller fra et mere subtilt plan.”

Det siges, at i æoner har hjertecentrets energi og sjælens energi manglet en metode til at udtrykke sig på i personlighedens tre verdener. Fordi disse energier alene kan manifestere sig gennem gruppeaktivitet af en eller anden art, er udviklingen af gruppelegemet, som udtryksmiddel for den type energier, en af de vigtigste opgaver i gruppelivet.

Lige så vigtig en gruppeopgave er opbygningen af gruppeantahkaranaen – denne strøm af opstigende energi der er farvet af livskvaliteten og gruppedeltagernes stråleopbygning. Langs denne strøm kan både opstrømmende og nedstrømmende livskvalitet og strålekvaliteter passere styret af viljen, og ”åndelige egenskaber” vil i stigende grad blive bemærket, og evnen til at trænge ind i Hierarkiets verden – verdens hjertecenter og til sidst ind i Shamballa – centret hvor Guds vilje er kendt – vil i stigende grad erkendes.

Menneskeheden er på vej ud af Fisketegnets tidsalder og på vej ind i Vandbærertegnets tidsalder, og den tibetanske mester har påpeget forskellen mellem de to. For det første forskellen mellem lederskab af én person og lederskab af en gruppe. For det andet forskellen mellem betydningen af en enkeltpersons respons på en ide og betydningen af en gruppes reaktion på én ide.

For det tredje forskellen mellem et solsystem med et stort centrum for lys og kraft og med mindre enheder, der cirkler omkring det – og en stjernekonstellation af sole, som bevæger sig samlet mod et fælles mål.