Swami Vivekananda viste talens styrke, da han engang holdt en kort men indtrængende åbningstale ved parlamentet for verdensreligioner i Chicago, USA. Han sad på podiet ved åbningsceremonierne, men havde store betænkeligheder, for han havde meget lidt eller slet ingen erfaring med at tale offentligt til store forsamlinger. Han var kun 30 år gammel dengang. Men til sidst besluttede han sig til at tale til forsamlingen, der var på 6.000 deltagere. Hans enkle, uforberedte tale gjorde et stort indtryk på tilhørerne. Flere fortalte efter talen, at den have været virkelig inspirerende og havde gjort et stort indtryk. Han talte om enkle sandheder – om broderskab og om menneskehedens enhed, som forener alle trosretninger i ægte åndelig forståelse.

Den tredje parlamentssamling blev i år 2000 afholdt i Cape Town, Sydafrika, og det ville måske være på sin plads her at citere Vivekanandas afsluttende tale, fordi den så klart giver udtryk for parlamentets sande ånd − og styrken i hans tale er stadig aktuel. Han sagde:

"Egoisme, grådighed, hykleri og den skrækkelige bivirkning − fanatisme − har længe hærget denne smukke planet. Den har fyldt Jorden med brutalitet og vold, ofte gennemblødt af menneskers blod. Den har nedbrudt civilisationer og skabt håbløshed og desperation i mange nationer. Hvis menneskeheden ikke havde tilladt denne frygtelige dæmon at herske, ville menneskets samfund være langt mere udviklet, end det er i dag. Men tiden er inde − og jeg håber inderligt, at den klokke, der lød i morges for åbningen af dette parlament − vil blive en dødsklokke for al fanatisme, for alle forfølgelser med våben eller pen, for alle negative følelser og tanker mellem mennesker, for menneskeheden vandrer sammen mod det samme mål."