|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Egyptens mysterier » ESOTERISK EGYPTOLOGI » Astrologi & Astronomi » Stjernekundskab Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 Relaterede artikler : KOSMOLOGI I EGYPTEN (Vidende) STORE BJØRN OG PLEJADERNE (Erfarne) |
|||
|
|||
Verdensbillede splittedesEn tidligere udbredt opfattelse af en sammenhæng mellem astronomi, astrologi og kosmologi, som især fandtes i de gamle kultursamfund som Babylon og Egypten, kendes gennem hele historien frem til renæssancens slutning for 400 år siden. Men i Europa skete dette i en noget begrænset form i mange af de århundreder, hvor den katolske kirke ”bestemte” verdensbilledet. I antikkens periode, hentede Romerrigets hersker Julius Cæsar astronomisk ekspertviden netop i Egypten i antikkens lærdomscenter Alexandria, da han skulle forbedre kalenderen (der her blev til den ”julianske kalender”, som holdt i mere end 1600 år). At fremme denne sag var vigtigt, hvilket han endda kunne afgøre ud fra egen viden, idet han selv havde en del astronomisk kundskab. Denne viden har han omtalt i sin bog ”de coelo” (’om himlen’). I sin anden bog, ”Gallerkrigene” beretter han, at han ikke havde taget højde for Månens indflydelse på tidevandet, idet en stormflod bidrog til, at hans søgående invasion af England mislykkedes. Ved renæssancens afslutning først i 1600-tallet beviste Johannes Kepler med sin tids nye videnskabelige metoder netop Månens afgørende indflydelse på tidevandets daglige flod- og ebbe-cyklus’er. Og hvad angår anden ældre himmelkundskab, kan det nævnes, at helt frem til ca. 1830 kunne man ikke studere til læge uden også at skulle lære f.eks. om astrologi. Den seneste lærestol i astrologi fandtes i Tyskland på universitetet i Erlangen frem til 1826. Også i filosofi-studierne indgik astrologi - man behøvede ikke selv at gå ind for denne lære, men måtte dog sætte sig ind i den for at forstå den som et filosofisk system for verdensanskuelse, som ofte var mellem forudsætningerne hos antikkens tænkere og kunne her indgå som medvirkende baggrund i deres systemer. Senere blandt studerende i renæssancen kan der således også blandt Tycho Brahes elever ses folk, der blev biskopper og læger. Tycho Brahe ville i øvrigt til Egypten for at udføre en præcisionsmåling af Alexandrias meridian, men nåede så vidt vides aldrig længere sydpå end til Venedig. Måske er det ikke noget tilfælde, at i hans slot på Hven kaldtes to af de vigtigste rum for kongens og dronningens kammer, sådan som den store pyramides rum benævnes gennem nyere tid.
Der havde hidtil eksisteret en næsten ubrudt tradition: For i det hele taget indgik de ovennævnte emner om bl.a. himmelkundskab og stjernelære samlet i verdensbilledet langt tilbage i oldtiden og indtil flere tusinde år senere. Men herefter skete det, at ny videnskab og ideer i renæssancen efterhånden udvidede forståelsen, dog samtidig også splittede helhedsopfattelsen ud i en stærk polarisering. Nemlig i en fysisk verden og en åndelig verden - med mere og mere vægt på den førstnævnte. Kosmologi genoprettes?Men en verden alene som fysisk- og bio-mekanisk ”maskine” måtte nødvendigvis fremstå med et alt for snævert virkelighedsbillede og forklaringspotentiale. En stor del af den gamle viden, ikke mindst om en særlig forståelse ved observation af stjernerne, en viden der var gået i arv fra oldtiden, blev på den baggrund mindre forståelig og derfor ofte temmelig værdiløs - og lettere glemt. Oplevelse og viden opnået ud fra studiet af stjernehimlen har netop været et uhyre vigtigt bidrag til de fleste ældste kulturers åndsmæssige kundskaber inden for religiøse og verdslige områder lige fra kosmologi til avanceret matematik. Den baggrund fik vi i arv fra de gamle egyptere, babyloniere og grækere. Udhules den store sammenhæng, indskrænkes vores verdensopfattelses rummelighed. Men fremtidens forventeligt nok mere vidtfavnende forskning skulle kunne rette op på dette og forny denne betydningsfulde dimension.
Solformørkelsen 11.8.1999 afspejles på
_________________________________ Ove von Spaeth - en del af oplysningerne er fra forfatterens bog Gåden om Faraos Datters Søn, bind 2. i serien om den historiske Moses: Attentatet på Moses. Flere oplysninger findes i Ove von Spaeths afhandling "Dating the Oldest Egyptian Star Map", i "Centaurus International Magazine of The History of Mathematics, Science, and Technology", vol.42;3, 2000, p.159-179. - Afhandlingen kan ses på www.moses-egypt.net/STAR-MAP_s0.asp
_________________________________ Ove von Spaeths bogserie "Attentatet på Moses" kan frit downloades fra VisdomsNettet: Link til e-bog: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER Link til e-bog: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN Link til e-bog: DEN FORSVUNDE TRONARVING Link til e-bog: DEN HEMMELIGE RELIGION Link til e-bog: PROFETEN SOM UKENDT GENI _________________________________ |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |