Reliefferne bekræfter
Det samme gjaldt de gamle egyptere. Deres utallige relieffer bekræfter dette. De oplevede det tydeligvis ikke som en åndelig selvmodsigelse, at samfundet periodisk brød sammen samtidig med, at man tydeligvis tilstræbte et liv i fuldkommenhed. Denne kombination formår nutidens menneske endnu ikke at håndtere. Egypterne ønskede under alle forhold at udtrykke den samme hengivenhed som beskrevet på Tutmosis IV's stele – dyb hengivenhed blandet med imponerende værdighed og sans for samfundsorden. Det er nemt at se, at nutidens menneskehed enten har glemt eller endnu ikke har opdaget denne holdning til tilværelsen. Måske er den blevet forkastet for at give plads til den teknologiske og materialistiske civilisations visioner. Og når man gør det, vil man uundgåeligt blive mindet om alle de ubesvarede spørgsmål, der vedrører et "højere liv" eller et åndeligt liv.
Kentaur
Bevidsthedsskift
Åndsvidenskaben oplyser, at Sfinksen er symbol på et afgørende bevidsthedsskift i menneskeheden. Men hvilket bevidsthedsskift?
Grundsymbolikken kendes fra kentauren, som er halvt menneske og halvt dyr. En kentaur illustrerer den menneskelige bevidsthed, der hersker over den instinktive natur. Sfinksens symbolik giver principielt samme svar. Den er en kentaur, for den er også halvt menneske og halvt dyr. Det betyder imidlertid ikke, at Sfinksen symboliserer selve individualiseringen, hvor mennesket trådte ind over grænsen fra dyreriget til menneskeriget. Ifølge åndsvidenskaben har dyrene gruppebevidsthed eller flokbevidsthed. Det betyder, at en større gruppe dyr har én sjæl. Man kan også sige, at dyresjælen udtrykker sig og erfarer gennem mange dyrekroppe samtidig, og dyreflokken udgør reelt én organisme set fra dyresjælens synsvinkel. Kendte eksempler på dyreflokke, der fungerer og reagerer som én samlet organisme på trods af at flokken består af et enormt antal, er stæreflokke og fiskestimer.
Mennesket er derimod individualiseret. Det betyder, at ethvert menneske har sin egen individuelle sjæl, som udtrykker sig gennem en enkelt personlighed – altså et højere princip, der bruger et lavere som sit redskab. Men som sagt er Sfinksen ikke et symbol på denne store bevidsthedsmæssige begivenhed, som ifølge åndsvidenskaben fandt sted for ca. 18 millioner år siden på det lemuriske kontinent.
Den egyptiske Sfinks er derimod et symbol på det bevidsthedsskift, der skete i overgangen fra den atlantiske udviklingsperiode til den nutidige periode. Det atlantiske menneske havde primært en følelsesmæssig tilgang til livet, og den egyptiske civilisation var indledningen til en periode, hvor mennesket skulle erkende livet ved hjælp af tænkeevnen. Tænkeevnen (menneskehovedet) skulle derfor herske over følelseslivet eller instinkterne (dyrekroppen).
|