Hieroglyfskrift og hieroglyfsprog
Evnen til at læse og forstå symboler og symbolik er nøglen til denne historiske rigdom. Der findes absolut en "hieroglyfskrift", men spørgsmålet er, om der også findes et "hieroglyfsprog". Ønsker man at forstå "skriften på væggen", skal skrifttegnene ikke omsættes til et traditionelt sprog efter nutidens analytiske metode og bogstavelige fortolkning. Evnen til at læse og forstå symboler er baseret på den analogiske metode. Svaret får man derfor ikke via et ydre sprog, men via indre refleksion og erkendelse.
Sproget: "Gammel-, middel- og ny-egyptisk"
Det egyptiske sprog udviklede sig naturligvis også i årtusindernes løb, og egyptologerne har opdelt sproget i tidsepoker og sprogtrin.
- Første sprogtrin: "Gammel-egyptisk" – blev talt i tiden omkring 2950 til ca. 2000 f.Kr.
- Andet sprogtrin: "Middel-egyptisk" – blev talt i perioden ca. 2000 til ca. 1300 f.Kr.
- Tredje sprogtrin: "Ny-egyptisk" – blev talt fra ca. 1300 til ca. 700 f.Kr.
- Fjerde sprogtrin: "Demotisk" – blev talt fra ca. 650 til ca. 300 f.Kr.
- Femte sprogtrin: "Koptisk" – blev talt fra 4. årh. f.Kr. til 17. årh. e.Kr.
- Sjette sprogtrin: "Arabisk" – tales fra 17. århundrede.
|