Hierartisk − Demotisk
Hieroglyfskrift
Første skriftsprog var hieroglyffer. Hieroglyfferne blev gradvis mere afrundede og forenklede. Ud af denne proces voksede det nye skriftsprog – hierartisk. Hierartisk blev først og fremmest anvendt på papyri. Udviklingsprocessen fortsatte. Hierartisk udviklede sig igen til et tredje skriftsprog – demotisk. Det opstod omkring 650 f.Kr. I demotisk er der flere sammentrækninger.
Hierartisk – 12. dynasti
Hierartisk – 20. dynasti
Demotisk – 3. årh. f.Kr.
Gik i glemmebogen
Hieroglyfskriften gik gradvis i glemmebogen, og hierartisk voksede frem. Der blev behov for en hurtigere skriveskrift, og demotisk opstod med sammentrængninger og forkortelser. Demotisk minder nærmest om stenografi. Demotisk blev hovedsagelig benyttet til forretningsdokumenter og juridiske overenskomster. Hieroglyfskriften gik ikke kun i glemmebogen som et resultat af denne udvikling. Den egentlige dødsdom blev reelt afsagt af landets nye herskere − de kristne romere. De forbød ganske enkelt egypterne at bruge de "hedenske" tegn.
I 300-tallet e.Kr. blev de sidste hieroglyffer hugget i templet på Philae. De præster, der kunne læse dem, døde, og i næsten 1.500 år forblev fortidens stemmer tavse. I en meget lang periode kendte man derfor kun til Egypten gennem mundtlige overleveringer. Man var tvunget til at stole på de gamle græske forfattere – eksempelvis Herodot, Plutarch m.fl.
|