Frimurere

Hos frimurerne indførtes egyptisk "symbolik". I 1700-tallet ses sådanne træk udformet i visse ritualer. Dele af et lignende koncept vises i operaen Tryllefløjten komponeret 1791 af Mozart, der selv var frimurer. Og Goethe – som dertil var kendt for sit helhedssyn og sin naturforskning – var logemester hos frimurerne og var optaget af esoteriske og kosmologiske emner. Han blev med interessen for oldtidens Egypten inspireret så meget, at han i 1795 skrev en fortsættelse til Tryllefløjten.

Med den egyptiske interesse blev der en udbredt anvendelse af en bestemt hieroglyf, der viser et øje (Horus’ øje), som nu, også alment, i Vesteuropa skulle symbolisere Gud eller hans retfærdighed. En anden hieroglyf, der indgik i nordegyptisk kongetitulatur, og som forestiller en bi, blev noget overfortolket brugt af Napoleon som hans kejserlige våbenmærke eller regentsymbolik.

Dengang var samfundets ledere, ligesom i oldtiden, ofte obligatorisk medlem af mysteriekultiske broderskaber. Således mange af lederne (der i øvrigt især tilhørte den tids akademikere) af de nye stater i Nord- og Sydamerika i 1700-tallet. F.eks. var George Washington og Thomas Jefferson og mange andre i USA’s tidligste regeringer frimurere. Ikke at de måske direkte havde læst Corpus Hermeticum, men ånden derfra havde sat sit præg, især ideer om det individuelle menneskes frihed.

Disse USA’s fædre skrev deres nye lands konstitution, der til forveksling på flere punkter ligner frimurernes fundamentale konstitution: Især om den enkeltes frihed til tanke og tale samt ansvar for egne handlinger, alt ud fra et kristent grundsynspunkt. Man udvandrede netop til Amerika for at undslippe den gamle verdens undertrykkende magtudøvelse religiøst og juridisk mod individet, og få religionsfrihed og ingen stavnsbinding.

Franske frimurere foranstaltede senere en omfattende indsamling hos alle Europas frimurere for at forære amerikanerne Frihedsgudinde-statuen. Desuden findes der fortsat frimurersymbolik i amerikansk nationalheraldik og på pengesedlerne.