Topstenen symboliserer
det usynlige 5. naturrige
Datidens pyramidebyggere begik naturligvis ikke en tåbelig konstruktionsfejl. Alt andet i pyramidens konstruktion er udført med ufattelig præcision. Det er derfor utænkeligt, at den sidste og vigtigste sten – selve topstenen – blev udført forkert. Topstenen har sandsynligvis aldrig eksisteret. Det var hensigten, at den skulle være usynlig. Den blev udelukkende indbygget i symbolikken.
Symbolikken er indlysende for en esoteriker, for der er opført en ufuldkommen bygning, og på toppen har den et fuldkomment men usynligt byggeelement, som repræsenterer et højere stadie i bevidstheden – et naturrige, som endnu ikke er synligt på det fysiske plan. Den overordnede symbolik i den store pyramide afslører − eller skjuler − naturriget over menneskeriget – gudsriget eller mestrenes rige – og dets forhold til det fjerde og ufuldkomne menneskerige, som er en syntese af de tre lavere naturriger – dyreriget, planteriget og mineralriget.
Hovedhjørnestenen er Kristus
Udover den esoteriske symbolik, der er skjult i den store pyramides passager og kamre, rummer den 4-sidede konstruktion en allegori, som symbolsk forener det 4. og det 5. naturrige – eller menneskeriget og det overmenneskelige rige … "mestrenes rige", som de gamle egyptere kaldte "gudernes rige". Denne pyramidesymbolik er uden tvivl en del af den gamle mysterielære, som Jesus henviste til, da han sagde:
"Har I aldrig læst i skrifterne:
Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnestenen."[1]
Jesus refererer her til den 118. salme, hvori der står:
"Den sten, som bygmestrene forkastede,
er blevet hovedhjørnestenen".[2]
Den manglende topsten, der kasseres af bygmestrene, repræsenterer Kristus – mestrenes mester. De planlagte, fuldkomne beklædningssten, som skulle have dækket pyramidens overflade, symboliserer det fuldkomne kongerige, som Kristus hersker over – nemlig det 5. naturrige af frigjorte sjæle … mesterhierarkiet, der er struktureret efter udviklingsniveau begyndende med Mahachohaner (betyder "store herrer"), mestre, indviede og ned til disciple – altså alle, der har erhvervet sig retten til at træde ind i sjælens rige. Den fuldkomne lige flade ville have opfanget alt sollys uden skyggevirkninger på fladen − hvilket understreger symbolikken.
Beklædningsstenene – den uforløste menneskehed
De svagt indadbuede beklædningssten, som fejlagtigt dækkede konstruktionen, symboliserer menneskeheden i dens uforløste tilstand – dvs. et stadie med ren personlig bevidsthed, uden kendskab til sjælen og de højere åndelige energier, som skaber forløsningen. Den konkave flade opsplitter pyramidesiden i en dualitet mellem lys og mørke, for den indadbuede side skaber skyggevirkninger – som på den store Giza-pyramide i øvrigt kun kan ses oppefra.
Det er vigtigt at understrege, at det kun var beklædningen, der var ufuldkommen. Kernen i konstruktionen følger de rette eller perfekte linjer både symbolsk og reelt.
_________________________________
[1] Matthæusevangeliet, 21,42
[2] Salmerne, 118,22
_________________________________
|