Det kan imidlertid siges med historisk nøjagtighed, at det er de middelalderlige bygningshåndværkeres laug, der har været mellemled for frimurerordenen i Europa, for disse laug eksisterer endnu. Der findes dokumenter for grundlæggelse af Londons storloge år 1717, som utvivlsomt viser en forbindelse mellem denne loge og håndværkslaugene. Når man danner en storloge, er det indlysende, at den dannes ved at samle loger, som eksisterede før storlogen. Frimureriet opstod derfor ikke med storlogen.

Men Ordenens virkelige kilde og inspiration er tydeligvis oldtidens ældgamle mysterier. I alle tidsaldre og i mange lande har der været mysteriesamfund, som holdt den esoteriske visdoms fakkel brændende. Det er imidlertid ikke muligt at forbinde dem alle kronologisk, og man må nok betragte dem som mange inkarnationer af det samme visdomssystem. På denne måde – men også kun på denne måde – kan man påstå, at frimurerordenen nedstammer fra de gamle mysterier med håndværkslaugene som mellemled – samt fra en række hemmelige selskaber, som ikke havde forbindelse med disse laug. Både nutidens frimureres og de gamle murerlaugs viden stammer utvivlsomt oprindelig fra mysterierne. Man behøver bare at sammenligne frimurernes ritualer med sætninger i den egyptiske dødebog for at se dette – eksempelvis disse to sætninger fra det første kapitel i Dødebogen:

"O du, som giver mad og drikke til sjælene,

indbygget i Osiris' hus.

Min sjæl – rejs dig og mød dommeren ansigt til ansigt,

for der er fundet sandhed på Jorden."

I den første sætning er der en hentydning til menneskehedens åndelige tempel, som de "levende sten" (som den engelske rosenkreuzer Robert Fludd omtaler) er indbygget i. I den sidste er der en tydelig frimurerhenvisning. På egyptiske tempelvægge og på papyri, som er mindst 3.000 år gamle – findes desuden flere af de almindeligt kendte frimurertegn.

I det gamle Egypten omtales menneskets legeme som et tempel – og templet som et legeme. Hvis man fortolker ordet "murer" bogstaveligt, mister man utvivlsomt den vigtigste pointe. De fysiske bygninger, som var ramme om de hellige indvielsesritualer, var kun den ydre del af den esoteriske mystik, for samtidig – eller navnlig – var der tale om opbygning af menneskets indre legemer (i betydningen følelser og tanker), sådan at disse legemer også kunne fungere som hellige templer i det kosmiske tempel. Ordet hellig er sammensat af "hel" og "lig". En hellig bygning er derfor "lig helheden". Og helheden er Gud.