Under ledelse af indviede og mestre
Den tibetanske mester Djwhal Khul giver via Alice A. Bailey denne vigtige information om livet i det gamle Egypten:
"Man må huske, at "åndelighed" dengang var af en helt anden art end det, der i nutiden går under dette navn … Der var ingen tanker, som man kender det i nutiden, i denne holdning, men kun en rækken ud efter det, man fornemmede som uopnåeligt, og det, som man begærede. Det blev fremmet i befolkningen af mestrene ved hjælp af gaver i form af opfindelser af forskellig art og ved at bruge den instinktive menneskemasse til at bygge store og skønne byer og fantastiske bygningsværker, hvoraf resterne endnu eksisterer i nutiden. Det blev gjort under kyndig ledelse af de indviede og mestrene, som brugte deres viden om stoffets og energiens natur til at skabe meget af det, nutidens mennesker famlende forsøger at opdage og muliggøre. Alt hvad den nutidige civilisationsproces har gjort muligt, og meget mere end det, der nu kaldes videnskabelige opfindelser, var kendt i det gamle Atlantis, men det var ikke udviklet af menneskeheden selv."
Alice A. Bailey: The Externalisation of the Hierarchy, p. 121-122
Hverken de gamle egypteres udtalelser eller oplysninger fra nutidens åndsvidenskab beviser mestrenes tilstedeværelse i det gamle Egypten, men et tydeligt indicium kunne være de "fantastiske bygningsværker", som den tibetanske mester henviser til. De fleste vil automatisk tænke på pyramiderne og de store templer, men et andet eksempel kunne være Egyptens hellige søer. Umiddelbart lyder en hellig sø i et tempelanlæg ikke som andet end et hul i jorden, der er fyldt med vand, men hvis man tror det, tager man fejl.
|