Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

FRA TRÆKILER TIL DYNAMIT
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Fra-trækiler-til-dynamit-Erik-Ansvang

FRA TRÆKILER TIL DYNAMIT (8 af 11)


Hvordan sprængte egypterne de enorme stenblokke løs? Forskerne tror, at de brugte trækiler fugtet med vand? Kan myten om kilernes sprængvirkning mon aflives?

FRA TRÆKILER TIL DYNAMIT (8 af 11)

Engelbachs teori

 

Det var Engelbach, der i 1922 lod obelisken udgrave. Før udgravningen var den dækket af sand, og kun 15 meter af dens spidse ende stak frem. Og Engelbach har funderet meget og længe over, hvordan gravene langs obelisken blev skabt.

Han havde en formand fra et italiensk marmorbrud med til Aswan, og de kom begge til den konklusion, at et arbejdshold på 150 mand har stået i hver af de to grave og slået med doleritkugler med en diameter på ca. 30 cm. Fræsesporenes bredde er nemlig 27 cm. Disse 150 arbejdere har haft andre 150 arbejdere til hjælp. De har stået oppe på obelisken og med hammere slået på stolper, der hvilede på doleritkuglerne. De arbejdere, der stod nede i graven med hver sin kugle, har fejet det stenmel (pulveriseret granit) væk, der blev dannet ved hvert slag, og som − hvis man havde ladet det ligge − ville have reduceret slagenes virkning.

Der var så trangt nede i gravene, at arbejdet − stadig ifølge Engelbach − er sket i takt efter en sang, og på bestemte steder i sangen har alle arbejderne på én gang vendt sig helt om og ladet kuglen bearbejde gravens anden halvdel. Foregik det ikke i takt, ville der opstå kaos nede i den trange grav.

 

Fra-trækiler-til-dynamit-09-Erik-Ansvang

Doleritkugler blev angiveligt brugt til at udhugge obeliskerne

 

Engelbach mener at have fundet støtte for denne teori i en masse doleritkugler, som han påstod, at han havde fundet i obeliskens nærhed. På trods af at fundet ville have understøttet hans teori, påstod han, at han lod doleritkugler grave ned i nærheden − og han kunne desværre ikke huske, hvor det var! Engelbach læste stenmærkernes sprog på denne mystiske måde. Men er der overhovedet nogen, der tror på det realistiske i denne indlysende umulige teori?

Ved Engelbachs metode skulle stenmelet konstant fejes væk og skovles op. Hvordan kan så regelmæssige vertikale spor skabes på denne måde? For den, der undersøger arbejdsmærkerne nærmere, findes der mange værdifulde små mærkværdigheder. Man opdager f.eks., at fræsetrissens diameter (rundingen F-G), har været større end venstre sides fræsetrisses (rundingen C-D). I venstre side finder man ved A-B en ekstra dyb sidefræsning. Her har trisserne gået i tomgang og måttet reguleres, og næste tomgangssted ses i sidefræsningen C-D. Reguleringsdybden for den benyttede fræsemaskine kan ved hjælp heraf bestemmes til ca. 1 m.

Aswan-stenbruddene viser udover disse eksempler et væld af andre detaljer og spor efter en højtstående mekanisk stenbearbejdningsteknik, som fortjener en grundig teknisk undersøgelse.

Artikel-Fra-trækiler-til-dynamit-Erik-Ansvang
Download-fil: FRA TRÆKILER TIL DYNAMIT - Erik Ansvang


Artikel-Fra-trækiler-til-dynamit-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: FRA TRÆKILER TIL DYNAMIT