10 plage: Den førstefødtes død
Hvad nu hvis legenden om Moses ses fra en symbolsk synsvinkel?
"Moses sagde (til Farao): ›Så siger Herren: Ved midnatstid vil jeg drage igennem Egypten, og så skal alle førstefødte i Egypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, der skal arve hans trone, til den førstefødte hos trælkvinden … og alt det førstefødte af kvæget."
2. Mosebog, 11:4-5
Det største, højeste og kæreste offer
En åndsvidenskabelig eller symbolsk fortolkning leder tanken hen på, at det sidste, det største og det højeste offer indebærer, at der gives afkald på den førstefødte – underforstået den kæreste af afkommet. Ved slutningen af Universets manifestationsperiode skal alle naturriger transformeres fra formsiden til livssiden. Som former er de derfor tabt, men de overlever som liv og bevidsthed, for livet er evigt. I hele allegorien symboliserer israelitterne livet og bevidstheden, mens egypterne repræsenterer stoffet og formen. 9. plage indhyllede Egypten i mørke, for det er "nat" for formsiden og "dag" for livssiden. Ved midnatstimen – det mørkeste punkt eller dybeste mørke – vil Gud berøve egypterne deres førstefødte.
De egyptiske gudetriader bestod af en fader, en moder og en søn. Sønnen blev selv fader på et senere tidspunkt, og han symboliserede derfor muligheden for skabelse på næste niveau eller i næste fase. Drabet på det førstefødte drengebarn symboliserer derfor slutningen på al manifestation – slutningen på livets mangfoldiggørelse. Dette "drab" er ingen straf. Det er heller ikke forbundet med lidelse. Kosmisk set er det en naturlig og uskadelig proces, som intet har med død at gøre i menneskelig forstand.
|