De egyptiske pyramidetekster, de indiske vedaer og upanishader, kinesernes Tao I Ching, Moses’ Genesis, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Johannes’ Åbenbaring og andre skrifter er et forsøg på at afsløre de sandheder, der er hemmelige for de fleste. De er ikke et udtryk for en bevidst eller ekstrem mystisk tankegang, som skulle forhindre erkendelse. Hvis det var tilfældet, ville forskere, filologer, teologer og mennesker i almindelighed med interesse for verdenshistorien endnu ikke have forstået eksempelvis pyramideteksternes vigtighed.

Unas-pyramidens sarkofagrum med pyramidetekster

Ingen anden tekst om åndelige forhold er blevet bevaret i flere årtusinder og overført fuldstændig uændret og intakt til nutiden. Selvom alle ord og sætninger er bevaret i deres originale form, medfører det ikke, at nutidens forskere forstår teksternes indhold. I bedste fald har forskerne givet plads til refleksion over den oprindelige mening, og det er kernen i en erkendelseslære. Men adskillige omskrivninger, oversættelser og kommentarer har fuldstændig fordrejet pyramideteksternes grundlæggende betydning.

Helt tilbage fra 5. dynasti – i 4.000 år – er teksterne blevet bevaret uændret, fordi egypterne mejslede ordene ind i væggene i flere pyramidekamre. Og først i nutiden er de truet af ødelæggelse, for på de hellige steder i Egyptens hellige kamre berører uvidende men nysgerrige turister hieroglyfferne med svedige fingre, de læner sig tankeløst op ad væggenes inskriptioner, mens de lytter til guidernes forklaringer, og de rammer de hellige skrifter med svingende kameratasker, rygsække, vandflasker og andet. Hvor mange tænker mon over, at hver eneste hieroglyf, hver eneste linje, hvert eneste vers, hver eneste farve har en specifik betydning?

Der er ingen tvivl om, at der er en helt bestemt intention bag hver eneste detalje i pyramideteksterne. Selvom man endnu ikke forstår, hvordan man skal fortolke disse ord, kunne man i det mindste beslutte, at man vil bevare dem til kommende generationer. Man bør tænke med taknemmelighed på Napoleon Bonaparte, som samvittighedsfuldt lod de tekster kopiere, som ingen på hans tid kunne oversætte og forstå.