Det andet problem er, at man ikke kan tænke sig til højere bevidsthedstilstande. Der er kun én metode − man må blive dem. Og det menneske, der har oplevet disse dybe indre tilstande, der ligger langt over tænkningens højeste udtryk, kan ikke beskrive dem, for det vil medføre en reduktion, en forenkling og en opsplitning af oplevelsen, der er i modstrid med erkendelsens natur. For frigjort fra tankens adskillende natur får menneskets bevidsthed kontakt med en oplevelse af altings enhed, og den kan ikke beskrives ved hjælp af det adskillende tankesind og splittes op i ord og sætninger. I den høje bevidsthedstilstand er den, der oplever og selve oplevelsen smeltet sammen i en syntese. Tænkningen vil opsplitte oplevelsen i den, der oplever, og det, der opleves. Derfor kan denne erkendelse af virkeligheden ikke gøres generel eller blive fælleseje – den er 100 % individuel.

De forskere, der proklamerer, at de er i stand til at afsløre det esoteriske indhold i den gamle visdomslære ved hjælp af nutidens naturvidenskabelige erkendelsesmetoder, er ganske enkelt fupmagere. De forsøger måske at forklare betydningen af et bestemt ord eller en bestemt formulering på samme måde, som man vil gøre det med enhver konventionel gåde, men i forhold til den hellige videnskab vil de aldrig blive i stand til andet end af erstatte det ene ord med et andet, og i bedste fald vil det resultere i underlødig litteratur, der erstatter en idé, der oprindeligt var enkel og sand.

Den sande indviede kan lede en dygtig aspirant og hjælpe med at rejse hurtigere på bevidsthedens udviklingsvej, og når aspiranten når frem til stadier af oplysning, der alene vil ske i kraft af det iboende indre lys, vil aspiranten være i stand til at læse og forstå lærens esoteriske dimension direkte.

Ingen kan gøre det for ham eller hende.

_________________________________

Kildemateriale:

H.P. Blavatsky: The Secret Doctrine, Vol. I
R.A. Schwaller de Lubicz: Esoteism & Symbol
Anne Besant: Den nærmeste fremtid

_________________________________