På kausalplanet udledes den essens, der er opsamlet fra det indre liv på de astrale og mentale planer, og omdannes til permanente sjælsegenskaber. Men unge sjæle er ikke tilstrækkeligt afklarede til at forstå lovene for og hensigten med deres evolution. Når deres sjæle inkarnerer, skyldes det dels blind lydighed mod den kosmiske vilje, som gennemstrømmer dem, dels vibrationerne fra de permanente atomer, der danner personlighedens legemer, og som brænder efter at genopleve en tilværelse, hvor de igen kan opleve livet ved hjælp af de fysiske sanser … hvor de kan føle og begære. De kan kun udvikle sig ved hjælp af ydre påvirkninger, og på dette stadie kan de kun modtage dem i det fysiske liv. De formår ikke at respondere på sjælens meget høje og gennemtrængende vibrationer i det yderst forfinede stof på sjælens eget plan, men føler sig tiltrukket af grovere og langsommere vibrationer i det fysiske plans tunge stof. Derfor længes de mod fysisk inkarnation.

På sjælsplanet vurderer mennesket sin samlede udvikling, og begynder at planlægge den nye inkarnation på det nye grundlag. Der lægges ikke store, komplicerede og detaljerede planer. Målsætningen for inkarnationen er ofte meget enkel. Med assistance fra Karmas Herrer udvælges en enkelt eller nogle få karaktersvagheder, der skal arbejdes med i den nye inkarnation. For gennemsnitsmennesket tegner der sig blot nogle svage tendenser, og en tåget fornemmelse af hovedformålet med næste liv vil tone frem, men visionerne vil først og fremmest være udtryk for de karmiske belæringer, der venter. Det mere bevidste menneske forstår bedre kendsgerningerne og påskønner det, der er sket. Det højt udviklede menneske vil sammenligne det afsluttede liv med andre liv og værdsætte den fremgang, der er opnået på udviklingsvejen.

Livet på de indre planer er derfor en proces, der højner bevidstheden gennem disidentifikation. Liv efter liv lærer mennesket, at det ikke er det fysiske legeme, at det ikke er sine følelser, og at det ikke er sine tanker. Mennesket er en sjæl, der tænker, føler og handler. Livet er evigt, og det repræsenterer en udviklingsproces, der gradvis åbenbarer sjælen, det virkelige menneske, det indre menneske … den indre guddommelighed!