Eleanor Roosevelt stod ved Franklin Roosevelts side i hans fjerde præsidentperiode (en fjerde periode var uden fortilfælde). Franklin Roosevelt døde i slutningen af april 1945, og han blev efterfulgt af præsident Harry S. Truman. Han udnævnte hende som delegeret til FN’s generalforsamling − en opgave, hun varetog i Harry S. Trumans to år som præsident. Mange af hendes kritikere synes, at det opgaven var latterlig, og de betragtede det som en måde til at holde hende beskæftiget og holde hende lidt af vejen. Men som sædvanlig gik Eleanor Roosevelt energisk i gang med arbejdet og benyttede årene til at udforme og fuldføre Menneskerettighedserklæringen. Den blev vedtaget i Paris 1948. Da hun kort efter gik gennem FN’s generalforsamling, rejste alle de delegerede sig og gav hende stående hyldest.

På Eleanor Roosevelts 70-års fødselsdag sagde hun:

“Det er meningen, at livet skal leves.

Man må aldrig − uanset hvad grunden kan være

− vende ryggen til livet”.