Er det muligt, at den informationsfremgang, der er udløst af opfindelsen af det fælles kommunikationsnet, er et tidligt og direkte resultat af den imødesete kontakt mellem menneskets bevidsthed og Shamballa-kraften, som man forventede i årene omkring år 2000? Den Nye Tidsalder eller informationsalderen, som den også kaldes, er officielt begyndt online, men det er nødvendigt, at esoterikere opfatter den som magisk eller åndelig, efterhånden som netværksdannelsen bliver tydelig, for det fremspirende fænomen er ikke andet end en "form", der er skabt af den lavere konkrete tænkeevne. Når man mediterer på den symbolske mekanisme, der afslører enhed, så skal man huske, at mennesket altid har haft adgang til både information og til hinanden inden for et meget stort og niveaudelt hierarki, som det selv er en del af. Da "− det nu er menneskehedens privilegium at kontakte den 'regnsky af ting, der kan vides', som vismanden Patanjali henviser til i sin fjerde bog …"[1], så skal man tage den mulighed i betragtning, at energipåvirkningerne ikke vil vise sig så tit som man forestiller sig.

Alle sjæle var ikke i inkarnation, dengang Shamballa-energien første gang påvirkede menneskehedens bevidsthed direkte i 1945. Det resulterede i to eksplosioner − den ene var atombomben, og den anden var den store kraft i impulsen til FN. Ifølge den tibetanske mester Djwhal Khul kom den anden af de tre direkte påvirkninger af Shamballa-kraft på den konkrete tænkeevne i 1975, og den tredje blev udløst i år 2000. Hver påvirkning skabte færre og færre omvæltninger, fordi menneskeheden efterhånden havde vænnet sig til, at relationerne i stadig højere grad udvidede sig. På trods af at det logiske og informationsorienterede tankesind ikke kan transcendere sig selv, så giver alle påvirkninger af holistisk, åndelig eller shamballisk energi tilsyneladende efterdønninger både fremad og tilbage i tiden (og derved påvirkes både fortiden og fremtiden) − et fænomen som matematisk kan sammenlignes med at bruge et vibrerende gummibånd. Det er som en "− hvisken, der forstyrrer vandene i menneskets rumlige liv",[1] og gennemtrænger det. Man kan forestille sig et lille tidløst sandskorn, der falder ned i et tidsbassin på et bestemt sted, og at bølgevirkningen spredes i alle retninger og påvirker fortid og fremtid lige meget.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Esoterisk Psykologi, I, s. 41

[2] Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 302

_________________________________